Sådan kommunikerer du i farver! HBDI omsat i praksis

kommunikation i farver

Kom nu til sagen, tænkte han, mens hun omhyggeligt forklarede en del personlige detaljer og fortalte ham hvem, der havde sagt hvad, hvornår og hvorfor, og han forlængst var holdt op med at lytte. Han ventede kun på, at hun kom frem til pointen og sagens kerne og ærgrede sig gudsjammerligt over at skulle spilde sin tid på at lytte til alle de emotionelle detaljer.

Hvad farve tror du sådan et utålmodigt gemyt har?

Og – hvilken farve tror du, den omhyggelige kvindelige fortæller har?

Nu taler jeg ikke om hudfarve, jeg henviser til HBDI testens opdeling i de 4 farvetyper, der karakteriserer vores tænke- og kommunikationsstil. Jeg lovede dig i sidste blogindlæg om værdisæt og livsopfattelse at komme tilbage til bl.a. HBDI modellen.

HBD… hvaffor noget?

HBDI modellen er en model over hjernens 4 centre. Ved hjælp af et spørgeskema på 120 spørgsmål, kan du blive testet og finde ud af, hvilken farve, der dominerer din tænkestil og kommunikation. Med andre ord kan du få både indsigt i, hvordan du kommunikerer optimalt med dem, der HAR samme værdisæt og livsopfattelse som du selv (de 25 % jeg nævnte sidst) OG dem, der IKKE har (altså de 75 %). Det er som nævnt sidst oftest lettest at komme klart igennem til de mennesker, vi deler værdisæt med og kan ofte opleves som vanskeligt eller helt umuligt at blive hørt og forstået af dem, vi ikke deler værdisæt og livsopfattelse med. Det sidste kan opleves som ekstremt frustrerende, ja nogle gange endda udmattende og indimellem føre til reel konflikt!

Her er et kort citat om HBDI fra www.hbdi.com

“The basis of Whole Brain® Thinking and all Herrmann International learning modules, the HBDI® teaches you how to communicate with those who think the same as you and those who think differently than you. Once an individual understands his or her thinking style preferences, the door is open to improved teamwork, leadership, customer relationships, creativity, problem solving, and other aspects of personal and interpersonal development.”

Blå kontra rød

Iflg. HBDI udtrykker den blå type sig f.eks. helst i korte, kontante to-the-point sætninger og er intereresset i fakta, analyse og statistikker,  mens den røde type udtrykker sig mere blomstrende, nuanceret og er fokuseret på mennesker, følelser og interpersonelle temaer. Det kan bl.a. være, når en rød og en blå skal tale sammen, at der opstår frustrationer og vanskeligheder.

Det er ikke nødvendigvis fordi, der er noget i vejen med hverken den ene eller den anden af dem.

Men den klassiske fejl, de begge begår, handler om at de hver især taler udfra deres eget værdisæt og lidt ubevidst både antager og forventer, at den anden forstår dem eller “taler samme sprog”. Når begge bliver bevidste om både sin egen og den andens tænke- og kommunikationsstil og desuden får værktøjerne til at bruge disse indsigter konstruktivt i dialogen, kan det ofte bygge bro mellem parterne og hjælpe med at gøre hverdagskommunikationen lettere.

Den blå type arbejder f.eks. typisk som advokat, indenfor økonomi, regnskab eller teknik – kan f.eks. være ingeniør. Den røde type arbejder typisk indenfor f.eks. undervisning, pædagogik, konsulentbranchen, medie-branchen.

Nu vil jeg ikke generalisere eller gå i detaljer med alle typer her – kun nævne at der også findes en gul og en grøn type.  Den gule type kan typisk arbejde med kunst, innovation og koncepter, mens den grønne typisk arbejder med projektledelse, er administrativt ansvarligt eller process konsulent. Vi har ilfg. HBDI alle en foretrukken eller dominerende tænke eller kommunikationsstil, der præger vores måde at fungere og gå i dialog med andre på. Men vi har også ofte træk fra de andre typer i os. Som altid er min pointe at vise dig, at jo mere bevidst du er om dine egne værdier, tænke- og kommunikationsstil m.v., jo lettere har du ved at “se” andre og give plads til deres værdier, rumme den forskellighed, du møder og samarbejde med den anden.

Jeg håber, du kan blive lidt klogere på dit samspil med andre ved at læse mere om HBDI og de forskellige typer på linket her: http://www.hbdi.com/WholeBrainProductsAndServices/thehbdi.cfm

Noget af min inspiration til dette blogindlæg kommer også fra Jesper Klit´s bog “Personlig gennemslagskraft”. I kapitlet “Involver dit publikum” (eller på engelsk “Involve your audience”)giver Jesper Klit en god, kort beskrivelse af de 4 typer og deres karakteristika. Læs mere om Jesper Klit på www.jesperklit.dk

PS. Billedet øverst i dette blogindlæg er lånt fra denne hjemmeside : http://www.dreamteam.co.za/events/hbdi/hbdi.html

Sådan kommer du i dialog med den stille type!

den stille type

Selv the Beatles havde en stille type i gruppen! George Harrison! Billede venligst lånt fra http://www.kultunaut.dk/perl/nyheder/type-nynaut?n=10327

Kan du tackle den stille type?

Eller vil du være endnu bedre til det?

For nogle af os, kan mennesker, der ikke giver respons eller feedback være en udfordring. Som i dette tilfælde, hvor Ann skriver til mig på bloggen før jul  – (jeg gengiver dit input i opsummeret form kære Ann – af hensyn til pladsen):

”Jeg kunne godt tænke mig at have en strategi i baglommen til at kommunikere med dem, der praktisk taget ikke siger et kuk” (til evt. svenske læsere betyder kuk her “ord”!)

–          ”Jeg er i gruppe med en, som jeg skal samarbejde med, og det er meget vanskeligt at få vedkommende til at sige noget – og når han/hun endelig siger noget, er det med meget svag røst. Det er hårdt arbejde at skulle hive hvert ord ud af vedkommende for at få en dialog”

Har du oplevet noget lignende – på den ene eller anden side af kommunikations”hegnet”? så læs med her, hvor jeg foreslår en strategi til Ann.

En indledende strategi til Ann

Hun fik denne umiddelbare tilbagemelding i kommentarfeltet til at starte op på: (her også i opsummeret form af hensyn til pladsen):

– ”prøv at undersøge, om det kun er i gruppesammenhæng, at denne person har svært ved at sige noget eller om det også gælder i 1:1 dialogen. Hvis det er et udpræget gruppefænomen, kan det handle om at vedkommende måske oplever det som ”farligt” at komme i fokus eller tage sin plads i gruppen”.

I dag vil jeg knytte følgende kommentar til denne tilbagemelding:

Ved at afprøve kontakten og responsen i  1:1 dialogen, hvor det er nemmere at få plads og blive hørt, kan du få et mere nuanceret indtryk af den anden og forhåbentligt lægge de første sten til fundamentet for den tillid, der altid er forudsætningen for konstruktiv og åben dialog.

En mere komplet strategi til Ann

For at komme mere rundt om, hvordan du tackler den stille type (og dialog i det hele taget), har jeg valgt at tage udgangspunkt i en kort opsummering af nogle grundlæggende kommunikationsmekanismer og menneskelige dynamikker, de fleste af os benytter dagligt, som regel helt automatisk og ubevidst.

Når jeg sætter spotlight på dem som optakt til at komme med en strategi til Ann, er det for at bevidstgøre disse mekanismer og dynamikker hos Ann og dig, der har genkendt problemstillingen. Dette vælger jeg at gøre ud fra devisen om, at forudsætningen for al forandring er bevidstgørelse.

5 punkter, du kan holde dig for øje, når du kommunikerer:

a.       Er du opmærksom på dine personlige filtre?

I min verden er det sådan, at når vi kommunikerer og interagerer med andre, har vi ALTID vores følelsesmæssige bagage og livserfaring med, inklusive de filtre (det verdenssyn) vi fortolker/oversætter os selv og vores omverden gennem – i de fleste tilfælde agerer vi helt automatisk og instinktivt, dvs. UBEVIDST. Alene af den grund er vores reaktionsmønstre koblet dybt sammen med vores personlige vaner og inderste selvopfattelse – måden vi beskytter os selv på, måden vi får opmærksomhed og accept på og dermed fungerer socialt på.

b.      Er du tryg eller utryg?

Vi indretter os instinktivt efter om, vi føler os trygge eller utrygge ved en given situation. Hvis vi er trygge, går vi helt automatisk frem og tager vores plads i gruppen – verbalt eller non-verbalt.

Hvis vi er utrygge, kan vi f.eks. vælge at være stille eller forsigtige, vi benytter vi os af en forsvarsmekanisme, vi har tillært os gennem opvæksten, hvis vi f.eks. er blevet tysset ned – det sker på brøkdele af et sekund, uden vi reflekterer over det i selve situationen eller er opmærksomme på, at vi evt. kunne handle anderledes.

c.       Ved du, hvornår du har ordet – og hvor længe du kan beholde det?

Når vi skal agere i en gruppe, er der desuden flere andre mekanismer i spil – bl.a. spillet om, hvem der har ordet eller taleretten (pladsen), hvornår, hvor længe og hvordan – på hvilke betingelser. Herunder spillet om, hvordan vi selv og andre MARKERER, at vi gerne vil have ordet og spillet om, hvordan vi TILLADER andre at komme til orde  –  eller overhovedet OPDAGER, at de gerne vil til orde!

Disse signaler er ofte non-verbale eller subtile (næsten usynlige). Vi reagerer instinktivt og dermed UBEVIDST på signalerne og hinanden. Når vi ønsker at skabe forandring i kommunikationsdynamikkerne, kræver det BÅDE særlig opmærksomhed og skærpet bevidsthed at tolke og reagere anderledes på dem, end vi plejer.

d.      Er du ekstrovert eller introvert?

Nogle af os er ekstroverte (udadvendte), nogle af os er mere introverte (indadvendte) og andre igen er midt imellem. De sidste vil jeg her lidt ”teknisk” kalde de mediumtroverte. Disse personlige kommunikationsstrukturer hænger – ligesom vores filtre – sammen med vores inderste selvopfattelse og graden af den tryghed/inklusion, vi oplever i en gruppe. Derfor har den indflydelse på, hvor tydelige vi er i vores signaler og udmeldinger til andre.

e.      Er du på bølgelængde eller ej?

Nogle af os er helt automatisk på bølgelængde og andre er det slet ikke. Indenfor den personlighedstest, man kalder DISC profilen og disciplinen aktiv lytning er det f.eks. en tommelfinger regel, at vi i 25 % af tilfældene kommunikerer med andre, der ligner os selv og har samme værdisæt – mens vi i 75 % af tilfældene kommunikerer med andre, der IKKE ligner os og IKKE har samme værdisæt.

Som du måske kan se allerede nu, er der mange ting, der skal gå op, før kommunikationen flyder ubesværet for alle.

Spillet mellem ekstrovert og introvert

Den stille og meget talende type kan – som to ekstremer – nemt havne i et dialog- og interaktionsmønster, hvor de enten tiltrækker og fascinerer hinanden eller provokerer og frustrerer hinanden. Det sidste opstår nemt ske i både større og mindregrupper, afhængigt af følgende:

Hvem bidrager typisk mest i en gruppe?

Det er min personlige erfaring som underviser, at det ofte er dig, som tilhører den ekstroverte eller mediumtroverte type, der bidrager mest verbalt i en gruppe. Du har oftest nemt ved at sætte ord på dine tanker og følelser og er hurtig til at markere dit synspunkt/tage din plads.

Bagsiden af medaljen kan være, at du som sådan en type bliver så optaget af det, du og ligesindede har på hjerte, at du ikke når at lægge mærke til de ofte subtile (næsten usynlige) markeringer fra dem, der tænker eller føler anderledes, men har sværere ved eller er længere om at sætte ord på deres indre processer og således tage deres plads i gruppedynamikken.

Den stille person tænker og føler jo også, og har også behov for at blive hørt, men er enten mindre markant i sit udtryk – eller markerer slet ikke. Han/hun kan også sidde med samme tanke som du, men undlade at sætte ord på, fordi det allerede ER sagt af dig og vedkommende  ikke vil føle sig ”dum” ved at gentage dette!

Medmindre, der selvfølgelig er en underviser eller ordstyrer tilstede sammen med jeres gruppe, der griber ind i dynamikken – f.eks. ved at opfordre den stille type til at sige sin mening supplerende eller komme med flere nuancer i dialogen….

Hvad kan du som ekstrovert gøre ved dette?

For at overvinde frustrationen over den manglende eller træge dialog er du nødt til først at spørge dig selv, hvad den andens tavshed gør ved DIG – hvilken følelse handler det om og hvorfor trigger eller generer tavsheden/fåmæltheden dig? Hvilken følelse vil du opnå ved at få flere ord ud af den stille person? OG – sidst men ikke mindst – ER det DIT ansvar at få dialogen op at stå?

Hvis du som Ann konkluderer at dialogen er uundværlig for at et samarbejde kan glide, vil jeg anbefale, at du indstiller dig på at acceptere den stille type, men selvfølgelig også gøre et stykke bevidst og nænsomt arbejde for at skabe kontakt og bygge tillid op – både på det personlige, indre plan, via dit arbejde i gruppen samt i 1:1 kontakten med den stille type.

Hvor god en kontakt, du får bygget op og om relationen kan blive konstruktiv og en succes, afhænger ligeså meget af den stille person som af dig. Som i alle andre relationer, må dialogen bygges på en vis grad af positiv kemi, plus indbyrdes forståelse og respekt. At væbne dig med tålmodighed, at tage lytte-kasketten på og hive værktøjskassen med aktiv lytning frem, er mit bedste bud på at få åbnet dialogen.

Det ER muligt i de fleste tilfælde, men der skal to til at VILLE en aktiv dialog, og der skal to til at arbejde på det. Ellers samarbejder du – og den anden – over evne. Du er nødt til at holde dig for øje, at der KAN være tilfælde, hvor enten kemien, evnerne eller viljen er så fraværende hos den anden part, at du må give slip og opgive projektet. At give slip på at etablere kontakt kan iøvrigt også være en måde at give plads på og dermed bygge tillid op – blot lidt mere langsigtet og subtilt!

Når jeg siger aktiv lytning mener jeg, du stille og roligt kan melde ud, hvad du observerer og

desuden bruge HV-spørgsmål som disse til at åbne dialogen.:

  •       Jeg har lagt mærke til, at du er meget stille, når vi er sammen i en gruppe
  •       HVordan kan det være?
  •       Jeg vil rigtig gerne, at vi to får et godt samarbejde og kommer mere i dialog
  •       HVordan vil du gerne have det? – kan vi mødes?
  •       HVad har du i så fald brug for fra mig, for at det kan lade sig gøre?
  •       HVordan kan vi støtte hinanden?

Når og hvis, du så får nogle konstruktive input og forklaringer, der kaster lys over sagen, er det selvfølgelig vigtigt, at du lytter positivt og opmærksomt. Dvs. at du så vidt muligt undgår at afbryde, men viser, at du lytter ved f.eks. at sige ”mmm hmmmm”, ”aha”, ”jaaah”,” okay” og bruge lignende signaler, der viser, at du hører, hvad vedkommende siger og er villig til at blive ved at lytte uden at afbryde – undtagen, hvis det er for at stille uddybende spørgsmål.

Skab win-win løsninger og træk på din underviser

Ved at lytte og spørge ind til det sagte på denne måde, kommer du også udenom at ”lave overgreb” på den person, du gerne vil i dialog med – fordi du melder tydeligt ud, hvad DU vil men også viser, at du er villig til at respektere den andens behov og er åben overfor en ligeværdig win-win løsning.

Husk også at det altid kan være en supplerende mulighed at du trækker på en evt. undervisers indsigt og måske får nogle input om hans/hendes observationer af dynamikken mellem dig og den stille type, inden du går i gang med projekt ”at få mere gang i dialogen” J

Jeg håber, dette kan give dig et overblik og nogle gode redskaber til at skabe den dialog og det samarbejde, du gerne vil have op at stå. Måske det også har gjort dig klogere på dig selv og skabt nye perspektiver dialog i almindelighed? Jeg hører som altid gerne din feedback i kommentarfeltet eller på en personlig mail!

Rigtig god fornøjelse!

PS : Hvis du ønsker en uddybning af f.eks. punkt a) og c) her i indlægget eller bare er nysgerrig efter, hvordan du kan: Undgå de 5 største fejl i personlig dialog!

Så skriv dig op til nyt og få tilsendt mine 5 gyldne tips til mere flow i dialogen!

Klik her, udfyld formularen og få FLUKS de 5 tips!
—————————————————————————————————————————
PPS : Hvis du er nysgerrig på DISC profilen er her et link til : www.discover.dk  – http://www.discover.dk/pps
          eller fra www.pluss.dk, en overordnet beskrivelse: http://www.pluss.dk/download/DiSCPersonProfil.pdf

Kære lille Fona – hvornår lander Basil og Sybil mon?

50 kr. ? –  DET´ godt nok fundet for de penge – den napper jeg – straks! Jeg betalte og gik glad igen med et tilgodebevis. Den søde unge mand i Fona sagde godt nok den var i bestilling og lige skulle hjem, men ikke at der ville gå næsten en måned!

Nu er det så jeg overvejer, om jeg sku´ringe til Basil og bede HAM tale med Fona? Så jeg snart kan gense alle afsnit fra serien lige så tosset jeg vil 🙂

Så det nu Manuel!

OK - hit med min DVD - eller.... my way or the Basil way?

Mens jeg tænker over det, lader vi billedet stå af Basil og Manuel – for jeg æææææællllskker Fawlty Towers og det SÅ længe siden, jeg sidst har set et afsnit og rullet rundt på gulvet af latter over deres særdeles uforskammede kundebetjening, vilde mimik, Sybil, der siger Baasiiiiiiiiilll i i high pitch og meget andet galt og godt! He-he må lune mig ved tanken imens……

Basil, Sybil, Manuel og co. kommer først med en flyver, når der er flere bestillinger, så det kan betale sig rent fragtmæssigt at få dem hjem.

Skynd dig ind i Fona og bestil en DVD boks!

Så kære læser, hvis du også æææælllllssskkkkerrr John og Co. ligeså højt som mig og savner dem ligeså meget – især til en 50´er – så skynd dig ind i Fona på Østerbrogade (eller måske ozzz andre steder) og bestil en DVD boks og hjælp mig med at få de kære, skøre væsener med en flyver!! Jeg ber til fragtguderne imens –  dammm……..I need some madness 🙂

For Basil underviser ozz i sprog og kommer ihvertfald igennem til sidst! Om det så er konstruktivt?  – UHLALA : I Lååååårrrvvve it !

http://www.youtube.com/watch?v=H-oH-TELcLE

Skal vi connecte på Linked-in?