Forstår vi hinanden eller TROR vi, vi gør ?

girafbørn og hjerte - www.ht-1.dk girafbørn og ulveunger

Foto venligst lånt fra http://www.ht-1-dk

Kender du det?

” Jeg ved, at du tror, at du forstod, hvad du troede, jeg sagde,

– men jeg er ikke sikker på, om du er klar over, at det du hørte, ikke var det jeg mente ” 🙂

Citat fra Jonas Dalmose 11.4.13 – på Facebook væggen – mit newsfeed – tak til Jonas

 

Tro er noget man gør i Kirken

sagde min søde dansklærer i 8.-9. klasse altid…. – du skal ikke TRO, du skal VIDE….kloge ord, FORDI:

Det er en klassisk fejl i personlig dialog, at vi helt automatiseret og ubevidst antager, at vi ved, hvad den anden mener. Vi stopper ikke engang op for at stille spørgsmålstegn ved vores såkaldte VIDEN, som faktisk kun er TRO, som også kan kaldes en oversættelse af den andens hensigter og motiver….

I min verden er 1. skridt på vejen til konstruktiv dialog derfor ALTID at forholde sig undersøgende med udgangspunkt i hjertet..

 

Girafferne rykker!

Kilden til Jonas´kryptiske men sande citat finder du her! Det handler – som du måske kan gætte – om girafsprog.. 🙂

De høje, langhalsede, blide dyr – der er blevet symbol på god dialog og undersøgende attitude.

Selvfølgelig noget, jeg går ind for!

http://www.bogpris.nu/9788772811666

Hånden på hjertet, strakt hals og overblik

Ønsker jeg dig, selvom du er et menneskedyr med kort hals

– og dermed en rigtig god weekend!

– sammen med et lille spørgsmål:

Hvor mange misforståelser og konflikter, tror DU, der opstår hver dag – pga. denne blinde tro på vore egne oversættelser?

Smid gerne en kommentar i feltet nedenfor!

hånden på hjertet - det bare kærlighed - kulturogfritid.kk.dk

Foto fra http://www.kulturogfritid.dk

 

Sådan undgår du en klassisk årsag til misforståelser! – ‘The curse of knowledge’

image

‘Ja, det ka du da sige dig selv!!’ udbrød hun i et stærkt forarget tonefald, helt overbevist om, at det der var indlysende for hende, også var det for kollegaen..

Hendes kollega så noget overrasket og absolut ikke overbevist ud. Hun havde nemlig ikke samme erfaringsgrundlag og tilgang til emnet som sin forargede kollega.

Hun var desuden noget paf over, at kollegaen var så forarget.

‘jeg forstår ikke, du hidser dig sådan op over det’ svarede hun – ‘hvad har du på det, siden du farer SÅ meget op?’ tilføjede hun, mens hun så undrende på den anden…

‘Jamen, det ka’ man da bare ikke!’ – var det eneste svar, hun fik. Det var nu tydeligt for hende, at den anden helt automatisk antog, at de havde et fælles værdigrundlag og dermed også blev forargede over de samme ting, og/eller at hendes forargede kollega helt ureflekteret mente sig berettiget til at fælde ‘dom’ i sagen, have kendskab til motiver og hensigter hos den hun dømte og dermed også være i sin gode ret til at tale i en formanende tone..

Kender du det?

Har du selv oplevet noget der ligner? Måske endda at en kollega, ven/veninde eller helt tredie part har ‘dømt’ DIG uden at du fik chancen for at belyse sagen fra DIN vinkel?

Hvordan tror du f.eks. samtalen havde udviklet sig, hvis den forargede kollega havde anlagt en undersøgende vinkel på sagen og f.eks. sagt til sin kollega ‘der er noget, jeg er oprørt over, fordi det strider mod MIN opfattelse af rigtigt og forkert – jeg ku godt tænke mig at høre, hvordan det lyder for dig’

??????

Hvad skyldes det mon?

Jeg har efterhånden set og hørt så mange eksempler på, at vi misforstår hinanden, bliver uenige over tilsyneladende små ting eller endda gør livet surt for hinanden, fordi vi glemmer at tænke over og undersøge sagen fra en anden vinkel end vor egen.

Når vi først har gennemgået de lære- og bevidsthedsprocesser, der danner holdninger og meninger, glemmer de fleste af os, hvor lang tid det egentlig tog os at danne disse.

Vi tager dem med andre ord så meget for givne, at vi helt ureflekteret antager, at alle andre også ‘ved’ det, vi selv ved og opererer på samme indforståede måde. Det er jo indlysende, ik’??

Bare ik’ for den anden/de andre..;-)

Hvad kan du så gøre ved det?

Jo, vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis altid deler erfaringsgrundlag og værdier med dine kolleger/venner/familiemedlemmer – heller ikke når du tror det er allermest indlysende, fordi i ellers er ‘på bølgelængde’ eller arbejder/taler godt sammen.

Forhold dig undersøgende til tingene.

Tal i jeg-sprog, sig: ‘jeg har den opfattelse, at….’ -‘for mig er det sådan …’ afslut med at sige ‘Hvad tænker du/i?’ eller ‘Hvordan er det for dig/jer?’

Søg fælles mening, hvor kan i enes? Tilstræb win-win løsninger.

Jeg håber, du hermed er blevet inspireret til at undgå og imødegå de misforståelser, der skyldes automatiseret viden/indforståethed i din dagligdag?

The curse of knowledge

Dette fænomen kaldes også ‘The curse of knowledge’ og er bl.a et velkendt tema for undervisere og andre formidlere, der skal nedbryde og omforme deres viden i fordøjelige informationsbidder, der giver god mening for modtageren.

Til illustration

Til yderligere illustration af temaet fra en lidt anden vinkel kan jeg anbefale dig at snuse lidt til wikipedias introduktion på linket her:

http://en.m.wikipedia.org/wiki/Curse_of_knowledge

På linket nedenfor kan du desuden læse en anmeldelse af en populær bog om emnet. Pointen er, at jo mere, vi ved, jo sværere kan det – paradoksalt nok – være at sætte forståelige ord på for dem, der – endnu ikke – ved det samme:

http://idratherbewriting.com/2007/01/24/the-curse-of-knowledge-the-more-you-know-the-worse-communicator-you-become/

Fotoet i dette indlæg er venligst lånt fra:

http://scienceblogs.com/cognitivedaily/2009/08/the_curse_of_knowledge_mistaki_1.php

Derfor sparker det r## at tale jeg-sprog! Her 3 gevinster til din hverdag

kniber det med at komme igennem, kan du altid få en mægler eller mediator med :-)

hvem lytter, hvem taler, hvem er evt. mediator? 🙂

I fredags skrev jeg om at “jeg-sprog” er det nye sort.

Idag får du lige en uddybning af, hvordan du gør OG – ikke mindst – hvorfor det kan betale sig (sparker r##)…..

Lad os starte med – Gevinsterne:

1. Du kommer udenom forsvarsværkerne og paraderne hos den anden.

2. Du fremstår autentisk, ærlig og “no crap” agtig.

3. Du slipper for at blive viklet ind i lange – ofte anstrengende og tidskrævende – forklaringer og diskussioner.

Og JO! –  du ka´ sagtens score mål fra egen banehalvdel, når du melder reelt og konstruktivt ud, for så er den andens forsvar ikke på beatet:-)

OK, godt så – hvo´n var det nu med det der jeg-sprog?

Jo, du gør sådan her.:

a. hold dig til, hvordan situationen ser ud med dine øjne – og giv udtryk for DINE behov

– sig f.eks.: “som JEG ser situationen, er det et spørgsmål om…” – “set gennem MINE briller, ville det være rigtig godt at….”

– sig f.eks.: “jeg kunne rigtig godt tænke mig, at tingene er sådan og sådan” – eller – “det ville gøre mig glad, at …..”

b.MEN – giv SAMTIDIG plads – prøv at sætte dig i den andens sted og optræd lyttende/undersøgende, istedet for dømmende/konkluderende

– sig f.eks.: “når du siger sådan og sådan, virker det som om …. – er det også det, du mener/opfatter?”

– sig f.eks.: “hvordan kunne DU godt tænke dig, tingene er….” – eller – “hvad gør DIG glad og tilfreds..”

c. Vis at du er interesseret i en løsning, der fungerer og er fair for begge parter

– sig f.eks.: “hvordan kan vi LØSE det her”

Så er du ærlig og ligetil uden at dominere og begge parter bevarer følelsen af at blive hørt og imødekommet.

Prøv det og se, hvad der sker!

Prøv det – jeg vil næsten garantere, at du bliver overrasket over de positive resultater!

Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du vil og ER helt ærlig omkring hvad du gerne vil have og er tilfreds med – plus du TØR sige det højt!

–  ellers ender det nemt med at blive blot en ny teknik og et “spil for galleriet”

Det skal også lige tilføjes at det kræver en vis grad af gensidig tillid i relationen at bruge denne fremgangsmåde. Start med at øve dig på en, du har tillid til og/eller kender godt/har en god fornemmelse af.

I samtaler gælder ligesom i så mange andre af livets forhold, at der altid er forskel på symmetriske/ligeværdige relationer og assymetriske ditto (dvs. de relationer, hvor magtforholdet mellem parterne giver nogle lidt andre nuancer end i den ligeværdige relation)

Grundprincipperne ovenfor kan stadig bruges, men der kan være flere ting på spil i en assymetrisk relation end i en symmetrisk – det kræver flere, supplerende værktøjer…

KH og god fornøjelse 🙂

PS : jeg vil som sædvanlig elske at høre dine kommentarer eller få spørgsmåml om konkrete cases fra din dagligdag!

Skal vi connecte på Linked-in?