Jobsøgningstip # 3- Samtale – forbered dig på de ”lede” spørgsmål og bevar dit ”cool”

Du har siddet i interview en halv times tid og begynder at føle dig afslappet/ lukket ind i ”varmen” – stemningen er god og du oplever, der er god kemi.

Så kommer det helt uventet:

1.     Hvorfor er det DIG, der skal have jobbet?

– hvad kan DU bidrage med?

Uventet – medmindre du af personlig erfaring ved, at det er en rigtig god idé at forberede dig på netop dette spørgsmål – eller nogen har hvisket dig i øret, at det kan være noget, de kan ”finde på” undervejs.

Ligesom det er en god idé at forberede dig ved at google virksomhedens hjemmeside, tale med folk, der arbejder for virksomheden og danne dig et indtryk af kulturen på forhånd, er det en god idé at lave en disposition for, hvad du – i hovedtræk – vil fortælle om dine kvalifikationer, hvorfor du finder virksomheden interessant og hvordan jobbet passer ind i din hidtidige løbebane.

Når du så har klaret tricky spørgsmål 1. kan det være de går videre til at spørge:

  1. Hvad er dine styrker/ svagheder?
  2. Hvad arbejder du med om 5-10 år?
  3. Hvad siger dine venner / familie om dig som jobmenneske?
  4. Hvad er dine bedste resultater eller succeser? – Hvad er dine største fiaskoer?

Nederst i blogindlægget finder du et link til en liste fra Jobzonen.dk med mange flere såkaldt “lede”, tricky eller overraskende spørgsmål.

Det er ikke SIKKERT, de stiller spørgsmålene eller formulerer dem på den måde – MEN – en ting er sikkert, de vil – udover at sikre sig, du i hovedtræk opfylder kvalifikationskravene og er et ordentligt menneske – føle dig ”på tænderne” – på den ene eller den anden måde – og en af de mest afprøvede metoder til jobsamtaler er de overraskende spørgsmål, der får ansøgeren til lige at rykke sig lidt i stolen!

Hvorfor nu det?

Tid, penge og rentabilitet

For det første har både du og virksomheden maximum 1-2 timer til at danne jer et indtryk af hinanden. En jobsamtale er en arrangeret, lidt “kunstig” real life kontakt. Derfor er man nødt til at skære ind til benet med visse centrale ting.

En medarbejder er en stor investering, der skal kunne tjene sin løn hjem gange 3, før det er rentabelt at ansætte vedkommende. Tænk over, hvordan du selv ville have det, hvis det var DIN virksomhed og du ville være HELT sikker på, at du ikke køber ”katten i sækken”? Ville du – også – teste dine kandidater for, om de er til at stole på – om de skjuler noget, om de er til at samarbejde med – også når det bliver hverdag?

Ligesom når du er på date eller til eksamen er det jo ”nemt nok” at gøre et godt indtryk en times tid – men – ligesom du også gerne vil sikre dig, at virksomheden er et godt sted at være fagligt og socialt, så tænker de, der interviewer dig, også i, hvordan du f.eks. vil være at dele dagligdag med på alle måder – også når den første “forelskelse” har lagt sig og alt ikke længere er nyt og spændende.

I dagligdagen vil der også opstå situationer, hvor du ikke er foreberedt – derfor ”trykprøver” de dig så vidt muligt. Intervieweren stiller Ikke ALTID nødvendigvis alle de tricky spørgsmål til 1. samtale – mange af de ”lede spørgsmål” kommer (i min verden) typisk til 2. samtalede, og mængden/omfanget af dem, vil selvfølgelig også variere, alt efter om du søger et almindeligt funktionærjob, et job hvor kemien med nærmeste leder er særligt vigtig eller om du søger et lederjob, hvor du skal kunne tåle meget pres – men virksomheder er ligeså forskellige som alle vi andre. Tjek derfor listen fra Jobzonen med spørgsmål nederst i indlægget og vælg dem ud, du tror passer på dig – og brug din intuition/mavefornemmelse.

Uanset om de reelt spørger om disse ting, vil det rent psykologisk være en god investering at forberede dig på dem – det vil skinne igennem i din udstråling – og du vil selv kunne mærke en større indre ro, fordi du har programmeret din hjerne på forhånd ved at forberede dig/tage stilling til disse ting. En jobsamtale vil altid være en udebane situation for dig. Een af de ting, der kan bløde lidt op på dette er, at din forberedelse er tip top!

Jobsøgning er personlig udvikling

At søge jobs og få dem er en stor personlig søge-lære proces. Jeg har selv været til en del forskellige jobsamtaler i løbet af mit arbejdsliv og synes ofte, jeg har lært rigtig meget om mig selv på den måde.

Min erfaring er bl.a. at selvom om du måske ikke får jobbet, så har du gode muligheder fora at få feedback på dig selv både under en jobsamtale og bagefter. På den måde kan du blive klogere på, hvad der får dig i mål – både når du udsøger dig de virksomheder/jobs, du ønsker dig og når du taler med virksomhederne under/efter jobinterviews.

Når du lige har været til samtale – og ikke ved besked – hva´så?

Når du lige har været til samtale er du som regel enten helt tændt på at få jobbet eller ret klar over, at det nok var en lidt flad omgang med den kontakt – eller måske er du helt rundt på gulvet og er i syv sind. Hvad gør du så i den (nærmest) ulidelige ventetid?

I Krifa´s nyhedsbrev var der i denne måned en artikel med gode råd til, hvornår/hvorfor du evt. kan følge op efter en samtale og hvornår/hvorfor ikke. Læs mere på linket her:

http://www.krifa.dk/omos/nyheder/mail/august-2012/luksamtalen.aspx?utm_source=nyhedsmailaugust2012&utm_medium=email&utm_campaign=FartU55

Een måde at blive klogere på, hvis du IKKE får jobbet:

Hvis jeg har været til samtale på et job, hvor jeg virkelig havde en YES følelse bagefter – og så desværre ikke har fået jobbet – har jeg tit ringet og sagt tak for en god samtale og bedt om at få feedback på afgørelsen og mig selv, fordi jeg gerne ville være klogere på, hvad der matchede og ikke matchede. Her er det selvfølgelig vigtigt at fremstå neutral og professionel – og IKKE offeragtig. Vis at du anerkender deres beslutning, men stadig er positiv overfor virksomheden. Derfor vil du gerne lære, hvad der evt. skal til en anden gang for at få job hos dem.

Du kan f.eks. sige: “Jeg syntes vi havde sådan en god samtale og kemien var helt i top, så jeg er selvfølgelig ked af jeg ikke fik jobbet, men for at komme videre på en god måde, ville jeg høre, om du/I kunne hjælpe mig med at blive lidt klogere på mig selv”.

De fleste vil gerne hjælpe hvis du oprigtigt mener dette og fremlægger det på en respektfuld og ligeværdig måde. Hvis intervieweren ikke lige har haft tid, når jeg ringer op, har jeg bedt om at blive ringet op, når han/hun har tid.

En samtale, om hvordan du kan blive klogere KAN også være en indfaldsvinkel til at lægge billet ind på lignende jobs, der evt. bliver slået op senere hen – altså en slags kombineret salg og networking arbejde – hvis det falder naturligt i løbet af sådan en samtale, kan du jo spørge ind til deres fremtidige behov og lave en føler på, om du kan være på forkant med disse.

Udover at du får værdifulde input til din personlige udvikling (forudsat at den du taler med kan kunsten at være konstruktiv og empatisk) vil du ved følge op på denne måde også kunne brande dig selv som en, virksomheden evt. kan “netværke videre” til en anden afdeling eller gode kontakter i deres branche. Det siger noget om din personlighed, at du ringer op og efterlader en ekstra grund til at huske dig…..uden at du er “anmasende”.

Ligesom med så meget andet er det en vurderingssag – og du skal altid være tro overfor dig selv – både under jobsamtalen og bagefter. Men kan du bruge den, er du velkommen til at copy-paste idéen 🙂

God vind derude!

KH din blogger

PS : her er som lovet linket til www.jobzonen.dk :

Spørgsmål, virksomheder OGSÅ kan finde på at stille:

http://www.jobzonen.dk/jobsoeger/arbejdslivet/jobsamtale/saadan-forbereder-du-dig-til-en-jobsamtale

I det hele taget kan jeg anbefale at surfe rundt inde på jobzonen og læse deres fine artikler, se deres videoklip – f.eks. dette om stærke/svage sider:

http://www.jobzonen.dk/jobsoeger/arbejdslivet/jobsamtale/jobsamtalen-hvad-er-dine-staerke-og-svage-sider

Her er en fin artikel med 10 tips til at få drømmejobbet:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-28986090:10-tip-til-at-f%C3%A5-dr%C3%B8mmejobbet.html

Og her en fra www.jobbank.dk , der samler, hvad:

– du absolut IKKE skal spørge om og hvad der er godt at spørge om:

20 skarpe og 10 ‘dumpe’ spørgsmål ved jobsamtalen

http://jobbank.dk/omJobsoegning/24663/2-skarpe-og-1-dumpe-spoergsmaal-ved-jobsamtalen

Få overblik i dine samtaler – kend og brug strukturen mere bevidst!

cup-of-lol

Som regel er en god snak over en kop kaffe det rene LOL- men hva´gør du, når det IKKE er så sjovt? billede venligst lånt fra http://www.justsaypictures.com/cup-of-lol-2eyy.html

Struktur, hvad mener du ? man snakker da bare… ik?

Joooe sådan oplever vi det for det meste – at vi bare snakker og så kører det som smurt i olie 🙂 og så behøver du ikke vide så meget om strukturer – så taler du med en, der har samme værdisæt som du selv og samtaler indenfor samme “kultur” – I gør begge to bare helt automatisk det, der virker – er ubevidst kompetente:-)

MEN det er faktisk ikke altid så nemt at få en samtale til at glide – og i de tilfælde, hvor det hakker eller bare ikke kører som smurt, kan det være en hjælp til at knække koden at blive lidt mere bevidst om, hvordan en velfungerende og gnidningsfri samtale faktisk kører efter en fast struktur. Hvorfor? Så du bedre kan planlægge den/de samtaler, hvor du ved det hakker.  Eller bedre kan sno dig ud af den/dem 🙂 – altså udvikle en mere bevidst kompetent samtalefærdighed 🙂

Samtalens struktur

Denne struktur består af:

1. Indledning/introduktion – i f.eks. “hej, hvordan har du det” (når du mødes med en anden i “real life”)

2. Body/krop = indhold – her er vi inde i samtalens tema eller temaer og snakker rundt om dette/disse

3. Afslutning/konklusion  – f.eks. “nåh men, jeg må videre – vi ses på torsdag/vi tales ved på mandag-  hej hej”

Ad 1.

I indledningen præsenterer vi os for hinanden, siger hej og small talker om vind og vejr, vi lader hinanden få lidt taletid og lodder stemningen – har den anden travlt eller god tid, er han/hun i godt humør eller ej? – vi skal lige vænne os til at være i stue/lokale sammen. Afhængig af, hvor godt vi kender hinanden, varer denne fase kort eller lidt længere tid.

Afhængigt af, hvor godt og smidigt denne fase forløber, bygger vi tryghed op eller det modsatte. Den indledende fase er derfor afgørende for resten af samtalens forløb. Når intro´en er vel overstået, er “isen brudt” og vi taler mere åbent og frit sammen. Derfor kan det være en rigtig god investering at give sig god tid til indledningen og stole på den investerede tid kommer godt igen i fase 2. Det svarer til at varme ordentligt op, inden du dyrker sport.

De fleste af os har også helt automatisk en fornemmelse af, at det vil være for uhøfligt at gå for hurtigt og for direkte til sagens kerne – nemlig temaet for samtalen, det vi vil opnå – om det så er at spørge en god ven om hjælp, invitere sin kæreste på middag eller høre om det spændende job, man har søgt og nu er til samtale om.

Dog kan visse – mere utålmodige, rationelle typer – som bl.a. nævnt i indlægget om HBDI testen – have en tendens til at ville “cut the crab” og bare komme til sagen. Afhængigt af situationen og tidsrammen KAN du også være nødt til at holde intro´en på et vist minimum. MEN selv de utålmodige/resultatorienterede får gevinst, hvis og når de giver sig tid til nærvær og en god intro!:-) Prøv derfor at tøjle hestespandet, der vil ud over stepperne NU, hvis du er sådan en type. Hav tillid til at din investering gi’r afkast om en halv til en hel time eller endda før:-)

Ad 2.

I punkt 2. begynder vi så at fortælle om det, vi har på hjerte. Den anden lytter, stiller spørgsmål og giver os feedback.  Vi lytter selv, spørger og svarer. Når der er tillid mellem samtaleparterne og det er en god samtale, kan vi inspirere og støtte hinanden. Vi kan også være ærlige og åbne. Vi behøver ikke passe (alt for meget) på, hvad vi siger. Vi fornemmer at det vi siger og står for, bliver godt modtaget. Vi er med andre ord ‘lukket ind’.

Hvis det f.eks. er en jobsamtale, du er til – vil det være i denne fase, du bliver spurgt om, hvad du har lavet før, hvorfor du har søgt jobbet og måske også om, hvorfor du mener, du skal have det! Her er det typisk, at smil og grin kommer frem undervejs, når der er opbygget tillid og åbenhed.

Hvis det er en lidt mere hakkende samtale, kommer vi aldrig rigtig ind i et flow. Det bliver kunstigt og måske endda også anstrengt for begge parter og så vil denne fase ikke vare længe.

Du selv eller den anden vil reagere udfra sit forsvar og begynde at føle sig utryg.  I vil forsøge at få “det overstået” så hurtigt som muligt – og både i en jobsamtale og en privat ditto vil du nok gå derfra med en følelse af, at “det gik vist ikke så godt” – uden at du måske helt kan sætte fingeren på hvorfor – der var bare “dårlig kemi”. Og måske var der OGSÅ dårlig kemi, MEN der kan også have været dårlig struktur eller manglende bevidsthed om at bruge strukturen og nærværet hensigtsmæssigt i samtalen! Manglende indblik i, hvor meget god eller dårlig ‘markedsføringsværdi’ samtalens forløb efterlader. Vi går jo ofte ud og deler vores oplevelser i netværket bagefter. Især de virkeligt gode eller dårlige!

Ad 3.

I punkt 3 begynder vi at samle op på temaet, konkludere og lukke ned for dialogen. Vi opsummerer, stemmer af, hvad vi har aftalt eller hvornår vi f.ex. mødes igen. Dette kan også tage kortere eller længere tid, igen afhængigt af relationen. Men typisk begynder vi at lukke ned og afslutte samtalen, når enten vi selv er nødt til det pga. manglende tid og energi eller vi fornemmer,  at emnet er udtømt, den anden er ved at være uopmærksom, træt eller se ud til at have travlt med at komme videre.

I en helt almindelig samtale vil typiske markører i denne fase kan f.eks. være: ‘Nåh, så mødes vi på torsdag kl. 14.00 ik´? Ja! OK, så må du have det godt indtil da, vi ses! Ja, vi gør – hej så længe. ja, hej-hej.’

Til en jobsamtale, kan det f.eks. være – “nåh, vi skal til at slutte nu – du hører fra os om en uges tid”. Måske uddybder de med at fortælle hvor mange flere kandidater, de skal tale med eller spørge dig, om du har søgt andre jobs, om du stadig er interesseret m.v.

En vellykket afslutning er ligeså vigtig som en god indledning. Det er den gode eller dårlige stemning i afslutningen, vi bærer med os videre, helt ubevidst. Du kender sikkert til at være lidt glad i låget eller løftet efter en god samtale, ik? Det hænger sammen med at du og den anden har følt jer på bølgelængde og gensidigt lukket ind socialt, forstået og hørt.

Omvendt kender du nok også følelsen af at føle dig lidt flad, trist eller i dårligt humør efter en mindre vellykket og hakkende samtale? Sådan en samtale skaber til gengæld følelsen af IKKE at være hørt, ikke være lukket ind socialt og dermed ikke have haft succes med kontakten.

Da vi allesammen helt ubevidst søger succés’en og samhørighedsfølelsen i den gode samtale, er det en helt naturlig reaktion – uanset hvad intellektet kan forstå. Det er kroppen, nervesystemet og krybdyrshjernen, der reagerer instinktivt på disse ting!

Et eksempel på mismatchet afslutning 

Hvis du f.eks. er til samtale hos en virksomhed, hvor intervieweren ikke er så bevidst om samtalens struktur spilleregler og markedsføringsværdi, er det, du kan komme ud for, at samtalen afbrydes lidt brat – f.eks. ved at intervieweren afbrydes brat, eller samler sine papirer sammen uden at samle op eller sige noget om, at samtalen nu er ved at være slut og at han/hun vender tilbage om xyz. Han/hun rejser sig bare og begynder at pakke sammen og gå ud. Så ved du selvfølgelig godt, at samtalen er slut, men det tager nogle sekunder, før du kommer dig af din overraskelse over skiftet i kontakten. Især hvis I ellers har ført en samtale, der holder strukturen ovenfor.

Det er – så vidt jeg selv har oplevet – heldigvis de færreste virksomheder, der optræder sådan, men sker det, kan det være ubehageligt og utrygt for dig. Du kan muligvis sidde tilbage med en følelse af at være ‘smidt ud’, være til ulejlighed og føle dig usikker på, om du sagde eller gjorde noget forkert….? Du vil som regel have en fornemmelse af, om det sidste er tilfældet, og det kan heller ikke udelukkes, men hvis det ellers har været en fornuftig samtale og din fornemmelse var god inden afslutningen, så bare vid, at det ikke er sikkert, det har noget med dig at gøre…..du taler med en, der ikke har lært hvor vigtig en god afslutning er eller blev presset uventet og dermed blev ‘side tracket’.

Jeg har fornylig i en helt anden sammenhæng oplevet, at et møde – helt uventet – blev afsluttet på lign. måde og var temmelig paf. Det tog faktisk nogle timer, før det gik op for mig, at det var sådan et mismatch, der var foregået…og at den anden var fortravlet og derfor forcerede strukturen, så at sige ….

Måske er det også sket for dig?

Måske kører dine samtaler bare altid som smurt?

Har du oplevet noget, du vil dele? Så skriv endelig!

Som sædvanlig elsker jeg at høre dine kommentarer her på bloggen! Skriv endelig, hvis der er noget, du ønsker at dele eller spørge om 🙂

Fortsat god uge og snarlig weekend!!!

KH din blogger

Ka´du sige NEJ til din tween? – kærligt, præcist og to the point?

nej

Ka´du kunsten at sige nej? - kort, kærligt og præcist - billede venligst lånt fra http://www.andsel.net

Kender du den her? : JA JA mor, jeg HAAAAR fattet det!

– midt i din sætning…..i telefonen eller “live” derhjemme…??

Hvis din tween f.eks. svarer sådan, når du er midt i en udredning om, at “det er ikke fordi, du ikk´vil hjælpe eller hente” eller …. men…..

Så kan du – set med mine briller – være igang med at overkommunikere – eller lidt ubevidst køre det vistnok typisk “kvindelige” kommunikationsparadigme af på din søn eller datter…(altså det paradigme, der handler om at vise, du stadig elsker den, du siger nej til ved at blødgøre dit nej med en forklaring)

Min tween plejer at sige – “MOR, du ka´godt nøjes med at sige nej, du har ikke tid” eller “du kan ikke nu!” “Du behøver ikke at bruge alle de andre, mange ord!”

Tænk, så simpelt kan det faktisk gøres – en gang imellem! Din tween kan GODT tåle det – DU skal bare mene det og holde fast!

Det er ikke altid forklaringens omfang, der får budskabet til at gå klart igennem…..

Min tween kan ihvertfald bedst med korte, klare meldinger, der uddyber essensen af nej´et. Ozz selvom han er igang med at rive hjertet ud på en ved at plage sådan her:

……    jamen hvåååfffååååårr  eller aaaiiiiijjj koooom nuuuuu  –  pleeeeeeeeeeaaaaaaassssssssssseeeeeeeeee- pleeeeeeeeeaaaaaaaaaaasssssssseeeee!!!!

Hvordan gør du det så kort?

Ja, der findes ingen universal løsninger, tror jeg, men her er et eksempel fra vores hverdag.

Tweenie ringer og spørger mig : Mor vil du hente mig hos xxx ven/veninde? Jeg har SÅ meget at bære på.

Jeg står midt i noget, jeg ikke kan afbryde, kammeraten bor i gå-afstand fra hjemmet, det er midt på dagen, solen skinner og jeg ved, at det som tweenie skal bære kan være i en plasticpose og ikke vil tynge hans små skuldre voldsomt undervejs – (for jeg har selv afleveret det aftenen før)!

Jeg svarer : Nej

Han spørger – aaaaaaiiiiiiiijjjjjjjj, hvåfffåååår

Jeg svarer :

solen skinner, du fik ikke nok luft og motion igår, der er ikke særlig langt at gå og det, du har med, kan du sagtens ha´i en plasticpose, så jeg synes du skal gå hjem….

Pause i den anden ende……

Så jeg går (lidt halvautomatisk) igang med at tilføje : … det er ikke fordi, jeg ikke vil hjælpe, men ..

Og …. –  så kommer det – stille og roligt “JA, Ja mor – jeg HAR fattet det! Det OK!

– uden tårer eller fornærmede tonefald, skønt!

Fint, svarer jeg med smil i stemmen – så er det sådan vi gør!

Hej så længe min skat og god tur hjem –  ses snart 🙂

Der hvor, du kan gribe i egen barm/brystkasse

er når pausen opstår – og du synes, du “skal” vise, at du stadig er en sød mor/far, selvom du siger nej!

Jeg er tilbøjelig til at tro, det er typisk kvindeligt, at vi gerne vil understrege, at vi stadig er gode, kærlige mødre, der ikke vil såre vores barn, selvom når vi siger nej – MEN det er faktisk ikke (altid) nødvendigt….

Hvis du ved med dig selv, at du faktisk ofte gør rigtig meget for at servicere og give omsorg, og du ikke efterlader dit kære barn i en uforsvarlig situation, “ungen” er mellem 11-13 og reelt kender vejen, så hvil i det og giv dig selv lov at trække en streg i sandet – uden at få dårlig samvittighed!

Del gerne din case!

Har du en case, du gerne vil have belyst eller vil dele, er du – som sædvanlig – velkommen til at skrive i kommentarfeltet nedenfor – f.eks. hvis du som far, oplever, at det kan gøres endnu kortere eller mere præcist eller som mor har andre oplevelser af at sige nej 🙂

Fortsat dejlig søndag!

PS : Vidste du, at en af de mest populære grupper på facebook hedder “JA, JA mor, jeg har forstået…”? Den har 26.024 fans

http://www.facebook.com/#!/pages/Ja-ja-mor-jeg-har-forst%C3%A5et-5-min-efter-Vent-hvad-var-det-jeg-skulle/334384692590

– det har jeg selvfølgelig – med et sigende glimt i øjet – fået at vide af min tween, som også har givet tilladelse til at offentliggøre casen i dette blogindlæg 🙂

Hvad laver min tween mon…?

http://www.youtube.com/watch?v=VKa5lO8YIX4&feature=player_embedded

den fandt jeg på en anden meget populær facebook gruppe med 30.655 fans, som hedder :

Ja, ja, nej, ja, ok, ja, nej, ok, ja – FARVEL MOR!

En sætning, som jeg har fået indtryk af, du OGSÅ kan få serveret midt i en af dine mor/far udredninger…

Her er gruppens info-tekst :
“Kender du det, at ens forældre altid skal ringe for at høre, hvad man laver? Og så er de bare ikke til at slippe af med igen? Så bliv fan af denne fanside og inviter dine venner!”

Skal vi connecte på Linked-in?