Sommertid på bloggen – og et par tips om værdien af smalltalk

image

Billede venligst lånt fra www.lovefilm.dk

 

Ferie”mode” på bloggen – nye sendetider i juli/august

Så er det sommertider og for mange af os – forhåbentligt – snart også ferietid.

Derfor går bloggen her i ferie”mode” i hele juli måned samt første halvdel af august. Det betyder, at de sædvanlige udgivelses-tidspunkter (som er i løbet af weekenden eller tæt på – på den ene eller anden side af denne)  bliver afløst af lidt mere ad hoc prægede indlæg, inspireret af livets udfoldelse i løbet af sommeren.

 3 tips om smalltalk

På falderebet til disse sommerfrekvenser vil jeg lige give dig et par tips om værdien af smalltalk. Skulle du høre til dem, der synes at smalltalk er overfladisk eller tomt, kan disse 3 fif måske give lidt nyt liv til smalltalking i ferieperioden 🙂 Skulle du høre til dem, der allerede er fan af smalltalk, håber jeg med disse 3 fif at have bevidstgjort dig om nogle kompetencer, du allerede har og bruger – bare ubevidst 🙂

Hvorfor kan det betale sig at smalltalke?

1. Fordi smalltalk – om f.eks. vejr, vind, badevandets temperatur, seværdigheder m.m. – for det meste er “ufarlig” eller neutral. Det giver sjældent anledning til politiske diskussioner eller andre sammenstød pga. forskelle i værdiopfattelse eller livsværdier

2. Fordi smalltalk oftest er en naturlig døråbner til en ny kontaktperson. At samtale om vejr og vind kan være med til at “bryde isen” og dermed bygge tillid op mellem to mennesker, der (endnu) ikke kender hinanden

3. Fordi smalltalk om lette og overskuelige emner frigør energi og overskud til at sanse/vurdere, hvem det er, du taler med. Har dette nye menneske en udstråling, du føler dig tryg ved eller ej – er der god kemi – glider samtalen let og ubesværet eller er det tungt og stift?

Smalltalk giver os med andre ord tid og mulighed for at “føle os frem” med den personlige radar, vi allesammen er udstyret med – og dermed danne grundlag for en beslutning om “go” eller no go” ifht. kontakt og evt nyt bekendtskab. Denne beslutning træffes i løbet af ganske få sekunder – endda nogle gange hurtigere – og det er ikke hverken din eller min sunde fornuft, der træffer afgørelsen. Det er reptilhjernen, vores instinktive beredskab, der er vant til at beskytte os mod eventuelle “farer” – kan jeg stole på denne her person eller ej?

At vi så efterfølgende nogle gange kan supplere med vores “sunde fornuft”, når vi har haft tid til at “mærke efter” og sætte ord på vores fornemmelser er en anden sag. Det er som regel den, der træder i kraft, når vi taler om, at nogle mennesker – ved efterfølgende møder –  vinder ved nærmere bekendtskab 🙂

Skulle du savne en bibeskæftigelse i din sommerferie eller kede dig på kontoret, mens du rydder op i gamle bunker m.v. så prøv at øve dig i at lægge mærke til, hvor lang tid, der går inden du beslutter dig for at enten “inkludere” eller “ekskludere” et nyt menneske du møder – uanset om det er på ferien eller i det daglige.

Sommerlæsning og krabbetips

Skal du tilbringe noget af din sommer ved vandet kan du finde lidt tips til krabbevæddeløb og andre vandrelaterede aktiviteter på et af de mest læste indlæg her på bloggen : “Ka´krabber være hellige? – i voksen og bloggeland og på stranden – JA!” – Du kan også læse om frederiksbergs pæneste (dame)ankler, anglicismer, sprogudvikling m.m. – du finder indlægget på linket her!

https://komklartigennem.wordpress.com/2011/06/02/ka%C2%B4-krabber-vaere-hellige-i-voksen-og-bloggeland-og-pa-stranden-ja/

Skal du på ferie med 8-12 årige børn, kan du desuden læse med på det et andet meget populært indlæg : “Ka´du sige NEJ til din tween? – kærligt, præcist og to the point

Linket til dette indlæg finder du her :

https://komklartigennem.wordpress.com/2012/01/15/ka%C2%B4du-sige-nej-til-din-tween-kaerligt-praecist-og-to-the-point/

Rigtig god og fredelig, sjov, livgivende sommer!

KH din blogger i sommer”mode” 🙂

Ka´ krabber være hellige? I voksen- og bloggeland og på stranden – JA!

“HOLY CRAP” stod der! På Maren´s blog  … og … lidt længere oppe – “I didn´t see that coming”!!!  Var der hellige krabber på spil her – eller noget værre?

hellige krabber

En hellig krabbe? eller bare en go´crap catcher? (tegning fra http://www.giffengaffenguffen.dk)

 

Holy crap? tænkte jeg – crap som i L-O-R-D-T ? som vi ynder at stave- camouflere ordet, når vi gerne vil fremstå høflige men alligevel liiige SKAL ha´det ud alligevel…eller – eller crab, som i krabbe, de små skaldyr, som ozz må tage en del crap i løbet af sommeren….

holy crap sackboy

Holy crap - I am sackboy - BUT - I take no crap!

Hva´skete der lige? Jo, det den kære Maren ikk´liiiiiige havde set komme, var at en hel danskklasse var blevet sendt på blogge-raid af deres gymnasielærer – OG – unge lovende Mathias havde skrevet en mail til Maren om det – og ikke kun om DET, men om, hvilken analyse hendes blog og sprog var blevet udsat for!

Ja, holy crap – eller OMG (OH my good/gosh) ku´man ozzz sige – det var da vildt, at ens skriverier ka´blive berømt og berygtet helt ud i dansklokalerne..! Og Maren var ozz meget beæret og glad over besøget og analysen! Det ka´du ozz læse om på hendes blog! Det´klart, det var jo en velformuleret, SØD ung mand, der skrev – og samtidig tænker jeg – “det si´r allssååårr lizzom åååzzz enåååårmt maaøød om samfundet IK´? – at han gør det –  godt så – hvordan, tænker du nok?

Jo, unge lovende Mathias havde bl.a. sat etiketten “brug af anglicismer” på damens blogsprog – altså at hun blandede dansk med engelske/amerikanske udtryk – MEN – ikke nok med det – han mente hun gjorde det for at holde sig ung – TA´ DEN ! tænkte jeg  – DET var jo lidt af et statement – som Maren så også pænt svarede på – på sin egen koket bloggende måde…… det syn´s jeg alligevel er konstruktivt. Og så har damen ovenikøbet pæne ankler – DET vidste knøsen bare IKK noget om – MEN – klik selv forbi hendes blog og se!  ja ro i trussen nu – de der ankler finder du nederst på siden, LIGE efter sommerkrabberne – og nej, “God forbid” – de har ikke bidt hende i tæerne 🙂

Jeg er trofast læser – både fordi hun er sjov, men også fordi hun leger med og fornyer sproget på den FEDE måde – og ung er hun da – ja rolig nu unge lovende martin – ifht. MIG ihvertfald – alt er jo relativt og i sidste ende et spørgsmål om “mindset”, som det så flot nudansk hedder.

Og hvor nyt er det så med de der anglicismer?

Var det ikke allerede en bølge – omend lille og beskeden i 50´ernes og 60´ernes Morten Koch film, hvor bl.a. flotfyr Poul Reichard og hans skådis kolleger introducerede det dengang helt hotte “Ååållllraaaiiit”. På 50-60 år MÅ denne bølge jo nødvendigvis vokse – og især i disse angloficerings og amerikaniseringstider, hvor TV og internet bl.a. er “skyld i” at det er helt almindelig dansk at sige, “anyway” og “det´bare for niiice”.

Sååh egentlig ret godt gået at blive raidet på den måde – anglicismer på en blog – det´vel bare et udtryk for sprogmoden. Italienere og franskmænd inviteres jo også indimellem ganske uopfordret ind i nogle af mine andre yndlings sprog-coole damers skriverier med udtryk som ” hvem – MOI?” eller “Ka´det virkelig være rigtig? SI SI”…

Vi lever jo i en global landsby og de kommer allesammen ud af hullerne og siger noget – hele tiden – så jeg foreslår vi nyder sprog-shakernes “krydderier” og har en vidunderlig sommer, mens ungerne får brunet rygge på badebroen og fanger rigtige, levende krabber i TIMER, uger og dage – laver krabbevæddeløb, putter dem  i spande med vand – og  tilbage i havet igen – ja –  jeg tror de ER hellige, fordi de som regel hælder de små bæster i havet igen – gudskelov, jeg vil helst ikke have dem stående på altanen – eller skulle prøve at koge dem til aftensmaden, når efteråret rusker……

krabbefangst på badebroen

Sommersport nr. 1 for børn - og voksne (fra http://www.sjovforborn.dk`s hjemmeside)

 

Da jeg skulle lede efter billeder til afsnittet om børn og krabber fandt jeg denne søde hjemmeside med masser af tips og historier:

http://www.sjovforborn.dk/artikler/at-fange-krabber.asp

OG – som lovet – kan du her komme direkte videre til Marens pæne ankler (og andet blogge-guf))

http://marenuthaug.wordpress.com/2011/05/31/ankler/

Skal vi connecte på Linked-in?