Sjov smalltalk: Skraldespandsbanden med de gode ben

andedam

Lånt fra: http://www.citytripplanner.com

Baggrundsinfo: Da der blev røre i den lokale “andedam” over lukkede afffaldsskakter

Der hvor jeg bor, er vi tæt på ænderne – de svømmer lystigt og vedholdende rundt i den lokale sø, som kun ligger 5 minutters gang fra matriklen. Ænderne har i sagens natur deres helt egen “andedam” – men vi mennesker lidt højere oppe på bjerget har også vores mere “mentale og følelsesmæssige” andedam.

I min ejendom har vi engang haft afffaldsskakter… ja der var engang i “de gode gamle dage”, hvor det var helt normalt med skaktnøgle i alle husstande og selvfølgelig et sandt paradis for folk med dovne fodsåler, indbygget magelighed o.lign.

FOR – man ku´jo nøjes med at åbne sin private dør og tilbagelægge maks 20 skridt ialt- så var man af med sin stinkende skraldepose, pap og andet stads, der hverken pyntede eller duftede sexet i køkkenet. VUPTI uden dot.com – let og ligetil 🙂

Mæææænnn – SÅ kom affaldsrevolutionen i vores lille dam og ramte både de dovne og de dårligt gående “CAZOOM & SMAK” som et ondsindet meteornedslag lige i nakken.

Røre på sladrebænken

sladrebænk

Lånt foto fra: http://www.bruunshave.dk

Skakterne blev lukkede – GISP!

Og jeg overdriver ikke, når jeg siger at der blev talt særdeles ivrigt om DET tema i den lokale andedam aka på den lokale sladrebænk (og ja, det hedder den helt officielt her i ejendommen, når den omtales i mødereferater og opslag …så selvironi har vi også..)

MEN GISPET kom sig af reaktionen: “hvad nu, lille du” –  hvordan skulle vi overleve at vi skulle gå minimum 200 skridt (for dem, der boede længst væk fra det nyetablerede UDENDØRS skralderum) for at aflevere skraldeposerne og minimum 200 skridt retur for at komme hjem bag den lukkede dør igen… DET var simpelthen for galt! også selvom det var blevet varslet i laaang tid i forvejen – men DEN slags kan ALTID sætte gang i både smalltalk og sladder -og jo, small talk kan stå alene, men det kan også åbne for sladder og sludder 🙂

Når 400 skridt er uoverskueligt mange!

Skridttaeller

Lånt foto fra: http://www.metteriis.dk

Hvis man ikke er fitness entusiast med indbygget skridttæller eller lifelogger, så KAN 400 skridt virke som overdrevent megen bevægelse og tidsforbrug…de par gange om ugen eller måske mere, hvor skraldet skal ud fra matriklen.

Hvis man “bare” er doven, kan det blive fuldstændig uoverskueligt – som en hel udenlandsrejse. Hvis man er ældre og ikke kun ude af form men decideret dårligt gående, så er beklagelsen måske mere relevant – og så må man håbe, man kan lokke sine mere adrætte og forhåbentligt empatiske naboer til at tage skraldeposen med ned – måske endda mod en lille bestikkelse som lidt hjemmebagt eller hjemmebragt kage o.lign. Og allerede HER har man jo chancen for både at smalltalke, sludre og sladre, hvis man vel at mærke VIL, tør og/eller har tid….

Hvordan de dårligt gående har overlevet skaktlukningen ved jeg ikke præcist i skrivende stund, men jeg ved, at “nedskaktningen” har skabt uanede muligheder for mere social omgang med det særlige udvalg af naboer, der jævnligt tappert og ennda frivilligt begiver sig ud på den “tunge gang” til affaldsrummet.

Da denne blog jo hovedsageligt handler om dialog, herunder small talk, håber jeg at kunne inspirere til mere underholdende snak “henover hækken”, på vej #op  eller ned ad trappen” eller det, der ligner – altså at vi kan se de små ting i dagligdagen som en chance for enten at få motion og/eller få os en uformel snak med naboer…

Engang imellem – hvis man er særligt modigt anlagt eller har et uventet overskud – kan man måske endda udveksle bemærkninger med en vildt fremmed!

Men summa summarum, undertegnede vil opfordre til en kombination af motion og dialog – efter devicen – hvorfor skal det være så surt eller kedeligt…. 🙂

Skraldespandsbanden i den lokale andedam

  • om hvordan small talk kan sætte lidt kulør på dagligdagen

I min opgang møder jeg jævnligt ET bestemt medlem af den lokale, tapre skraldespandsbande. Senest igår, hvor han HAVDE været i skralderummet og jeg kom andetstedsfra. Udveklingen i opgangen – OP ad trapperne lød sådan her:

HS: (tiltalende naboen bagfra, idet jeg genkender statur og gangart på trods af opslået hætte) Nåååååeeeh har du nu IGEN været ude med skraldespanden

Nabo: JAEEHHH med et smil og munter tone – nogen af os, må jo gøre det

HS: nemlig – dem med de gode ben – ha ha 🙂

Nabo: griner overrasket – ja harh harh 🙂

HS: min far på 84 er lige blevet indlagt, og alle sygeplejerskerne siger, han har gode ben

Nabo: overrasket efter en kort indånding og evt. frygt for nu at skulle høre en sygehistorie…. med ægte grin på harh harh – han charmerer dem allesammen

HS: Ja han får god service – sådan skal det være!

Nabo: på vej ind ad sin private dør – stadigt grinende – ha´en god aften

HS: stadigt grinende og lettere forpustet – ja tak i lige måde!

For de, som hader og/eller devaluerer smalltalk er dette evt. den rene volapyk, eller endda tidsspilde….grænsende til det ligegyldige….?

For mig og naboen er det social lim, en kort munter og positiv udveksling, der vedligeholder den gode stemning mellem os, bygger goodwill op til den dag, hvor vi evt. får brug for at tale om mere alvorlige emner, bede hinanden om hjælp eller lign.

Jeg er også typen, der kan finde på at udveksle spontane kommentarer med helt ukendte folk i Netto og andre offentlige steder – noget som især min nu teenagesøn som specielt tweenie- til tider har fundet øjenrullende pinligt og tæerkrummende anstrengende. Men idag mere smiler lidt overbeværende over – det jo bare min mor – typisk!

Inspiration

For virkelig lattermuskelaktiverende inspiration til smalltalk kan jeg anbefale:

Bøger

Mageløs på matriklen af Ann Mariager (p.t. på tilbud hos Arnold Busck til 79,75)

  • advarsel virkelig morsom – du får uventede spontane latterudbrud og lårklaskere!

Tag kontakt af Birgitte Sally

https://www.saxo.com/dk/tag-kontakt-guide-til-smalltalk_epub_9788799615216?dfw_tracker=13098-18802193&gclid=CO6DnOWJmMsCFcLNcgodGToFsg&gclsrc=aw.ds

  • OBS – denne bog har jeg endnu ikke selv læst!
  • beskriver med tankevækkende eksempler og nyttige værktøjer – hvordan du slipper af med usikkerheden og får mod til at kaste dig ud på smalltalkens dybe vand.

Spil: 

Small talk spillet af Carina Heckscher – kan købes på Carina´s hjemmeside! Se videoen!

– https://www.youtube.com/watch?v=cSZag5XmyOE

  • OBS: Jeg bruger bl.a. spillet i min danskundervisning – da det er supergodt til at tæne faste udtryk og vendinger, lære nye ord, træne grammatik OG lære hinanden at kende på en sjov, let og uanstrengt måde
Reklamer

Small talk er nøglen til god kontakt! – Kan du din intro?

image

falder small talk dig naturligt eller hører du til dem, der enten anser det for at være overfladisk eller decideret afskyeligt?

Vidste du at small talk er en helt naturlig del af samtalens struktur? Small talk hører til det jeg kalder introfasen i en samtale. Vi går næsten aldrig direkte til sagens kerne (body’en i en samtale), selv ikke overfor dem, vi kender godt.

Hvorfor? Fordi small talk ikke kun hører til høfligheds manøvrerne men også tjener det formål at ‘sondere terrænnet’ inden vi taler om mere ‘alvorlige ting’, fremsætter ønsker, forslag eller giver ordrer..

Mens vi small talker pejler vi os ind på hinanden, fornemmer stemninger, aflæser mimik m.m. Vi sikrer os via denne pejling, at vi kan fortsætte til samtalens næste fase. At vi har grønt lys. Det er altså en vigtig social manøvre i så forskellige sammenhænge som telefonsamtaler, sammenkomster, frokostpauser og jobsamtaler.

Small talk kan også være en del af din exit manøvre, altså med til at afslutte og lande en god samtale på en smidig måde, i god stemning.

Small talk er med andre en vigtig del af din værktøjskasse, når du bygger nye relationer eller vedligeholder de eksisterende.

Her på linket kan du læse mere om, hvordan du griber det an i f.eks netværkssammenhænge og hvad der er do’s and don’ts.

God fornøjelse!

http://mobile.woman.dk/article/20902-smalltalk—sadan-bliver-du-skrap-til-det

Jeg er selvfølgelig tilhænger af small talk, både som sprog og dialog nørd og fordi, mine erfaringer viser at god small talk åbner vigtige døre 🙂

Jeg hører som altid gerne, hvad dine personlige oplevelser er og om din holdning til small talk, evt. er ændret efter dette indlæg:-)

Kh
Helle-Sofia

Få overblik i dine samtaler – kend og brug strukturen mere bevidst!

cup-of-lol

Som regel er en god snak over en kop kaffe det rene LOL- men hva´gør du, når det IKKE er så sjovt? billede venligst lånt fra http://www.justsaypictures.com/cup-of-lol-2eyy.html

Struktur, hvad mener du ? man snakker da bare… ik?

Joooe sådan oplever vi det for det meste – at vi bare snakker og så kører det som smurt i olie 🙂 og så behøver du ikke vide så meget om strukturer – så taler du med en, der har samme værdisæt som du selv og samtaler indenfor samme “kultur” – I gør begge to bare helt automatisk det, der virker – er ubevidst kompetente:-)

MEN det er faktisk ikke altid så nemt at få en samtale til at glide – og i de tilfælde, hvor det hakker eller bare ikke kører som smurt, kan det være en hjælp til at knække koden at blive lidt mere bevidst om, hvordan en velfungerende og gnidningsfri samtale faktisk kører efter en fast struktur. Hvorfor? Så du bedre kan planlægge den/de samtaler, hvor du ved det hakker.  Eller bedre kan sno dig ud af den/dem 🙂 – altså udvikle en mere bevidst kompetent samtalefærdighed 🙂

Samtalens struktur

Denne struktur består af:

1. Indledning/introduktion – i f.eks. “hej, hvordan har du det” (når du mødes med en anden i “real life”)

2. Body/krop = indhold – her er vi inde i samtalens tema eller temaer og snakker rundt om dette/disse

3. Afslutning/konklusion  – f.eks. “nåh men, jeg må videre – vi ses på torsdag/vi tales ved på mandag-  hej hej”

Ad 1.

I indledningen præsenterer vi os for hinanden, siger hej og small talker om vind og vejr, vi lader hinanden få lidt taletid og lodder stemningen – har den anden travlt eller god tid, er han/hun i godt humør eller ej? – vi skal lige vænne os til at være i stue/lokale sammen. Afhængig af, hvor godt vi kender hinanden, varer denne fase kort eller lidt længere tid.

Afhængigt af, hvor godt og smidigt denne fase forløber, bygger vi tryghed op eller det modsatte. Den indledende fase er derfor afgørende for resten af samtalens forløb. Når intro´en er vel overstået, er “isen brudt” og vi taler mere åbent og frit sammen. Derfor kan det være en rigtig god investering at give sig god tid til indledningen og stole på den investerede tid kommer godt igen i fase 2. Det svarer til at varme ordentligt op, inden du dyrker sport.

De fleste af os har også helt automatisk en fornemmelse af, at det vil være for uhøfligt at gå for hurtigt og for direkte til sagens kerne – nemlig temaet for samtalen, det vi vil opnå – om det så er at spørge en god ven om hjælp, invitere sin kæreste på middag eller høre om det spændende job, man har søgt og nu er til samtale om.

Dog kan visse – mere utålmodige, rationelle typer – som bl.a. nævnt i indlægget om HBDI testen – have en tendens til at ville “cut the crab” og bare komme til sagen. Afhængigt af situationen og tidsrammen KAN du også være nødt til at holde intro´en på et vist minimum. MEN selv de utålmodige/resultatorienterede får gevinst, hvis og når de giver sig tid til nærvær og en god intro!:-) Prøv derfor at tøjle hestespandet, der vil ud over stepperne NU, hvis du er sådan en type. Hav tillid til at din investering gi’r afkast om en halv til en hel time eller endda før:-)

Ad 2.

I punkt 2. begynder vi så at fortælle om det, vi har på hjerte. Den anden lytter, stiller spørgsmål og giver os feedback.  Vi lytter selv, spørger og svarer. Når der er tillid mellem samtaleparterne og det er en god samtale, kan vi inspirere og støtte hinanden. Vi kan også være ærlige og åbne. Vi behøver ikke passe (alt for meget) på, hvad vi siger. Vi fornemmer at det vi siger og står for, bliver godt modtaget. Vi er med andre ord ‘lukket ind’.

Hvis det f.eks. er en jobsamtale, du er til – vil det være i denne fase, du bliver spurgt om, hvad du har lavet før, hvorfor du har søgt jobbet og måske også om, hvorfor du mener, du skal have det! Her er det typisk, at smil og grin kommer frem undervejs, når der er opbygget tillid og åbenhed.

Hvis det er en lidt mere hakkende samtale, kommer vi aldrig rigtig ind i et flow. Det bliver kunstigt og måske endda også anstrengt for begge parter og så vil denne fase ikke vare længe.

Du selv eller den anden vil reagere udfra sit forsvar og begynde at føle sig utryg.  I vil forsøge at få “det overstået” så hurtigt som muligt – og både i en jobsamtale og en privat ditto vil du nok gå derfra med en følelse af, at “det gik vist ikke så godt” – uden at du måske helt kan sætte fingeren på hvorfor – der var bare “dårlig kemi”. Og måske var der OGSÅ dårlig kemi, MEN der kan også have været dårlig struktur eller manglende bevidsthed om at bruge strukturen og nærværet hensigtsmæssigt i samtalen! Manglende indblik i, hvor meget god eller dårlig ‘markedsføringsværdi’ samtalens forløb efterlader. Vi går jo ofte ud og deler vores oplevelser i netværket bagefter. Især de virkeligt gode eller dårlige!

Ad 3.

I punkt 3 begynder vi at samle op på temaet, konkludere og lukke ned for dialogen. Vi opsummerer, stemmer af, hvad vi har aftalt eller hvornår vi f.ex. mødes igen. Dette kan også tage kortere eller længere tid, igen afhængigt af relationen. Men typisk begynder vi at lukke ned og afslutte samtalen, når enten vi selv er nødt til det pga. manglende tid og energi eller vi fornemmer,  at emnet er udtømt, den anden er ved at være uopmærksom, træt eller se ud til at have travlt med at komme videre.

I en helt almindelig samtale vil typiske markører i denne fase kan f.eks. være: ‘Nåh, så mødes vi på torsdag kl. 14.00 ik´? Ja! OK, så må du have det godt indtil da, vi ses! Ja, vi gør – hej så længe. ja, hej-hej.’

Til en jobsamtale, kan det f.eks. være – “nåh, vi skal til at slutte nu – du hører fra os om en uges tid”. Måske uddybder de med at fortælle hvor mange flere kandidater, de skal tale med eller spørge dig, om du har søgt andre jobs, om du stadig er interesseret m.v.

En vellykket afslutning er ligeså vigtig som en god indledning. Det er den gode eller dårlige stemning i afslutningen, vi bærer med os videre, helt ubevidst. Du kender sikkert til at være lidt glad i låget eller løftet efter en god samtale, ik? Det hænger sammen med at du og den anden har følt jer på bølgelængde og gensidigt lukket ind socialt, forstået og hørt.

Omvendt kender du nok også følelsen af at føle dig lidt flad, trist eller i dårligt humør efter en mindre vellykket og hakkende samtale? Sådan en samtale skaber til gengæld følelsen af IKKE at være hørt, ikke være lukket ind socialt og dermed ikke have haft succes med kontakten.

Da vi allesammen helt ubevidst søger succés’en og samhørighedsfølelsen i den gode samtale, er det en helt naturlig reaktion – uanset hvad intellektet kan forstå. Det er kroppen, nervesystemet og krybdyrshjernen, der reagerer instinktivt på disse ting!

Et eksempel på mismatchet afslutning 

Hvis du f.eks. er til samtale hos en virksomhed, hvor intervieweren ikke er så bevidst om samtalens struktur spilleregler og markedsføringsværdi, er det, du kan komme ud for, at samtalen afbrydes lidt brat – f.eks. ved at intervieweren afbrydes brat, eller samler sine papirer sammen uden at samle op eller sige noget om, at samtalen nu er ved at være slut og at han/hun vender tilbage om xyz. Han/hun rejser sig bare og begynder at pakke sammen og gå ud. Så ved du selvfølgelig godt, at samtalen er slut, men det tager nogle sekunder, før du kommer dig af din overraskelse over skiftet i kontakten. Især hvis I ellers har ført en samtale, der holder strukturen ovenfor.

Det er – så vidt jeg selv har oplevet – heldigvis de færreste virksomheder, der optræder sådan, men sker det, kan det være ubehageligt og utrygt for dig. Du kan muligvis sidde tilbage med en følelse af at være ‘smidt ud’, være til ulejlighed og føle dig usikker på, om du sagde eller gjorde noget forkert….? Du vil som regel have en fornemmelse af, om det sidste er tilfældet, og det kan heller ikke udelukkes, men hvis det ellers har været en fornuftig samtale og din fornemmelse var god inden afslutningen, så bare vid, at det ikke er sikkert, det har noget med dig at gøre…..du taler med en, der ikke har lært hvor vigtig en god afslutning er eller blev presset uventet og dermed blev ‘side tracket’.

Jeg har fornylig i en helt anden sammenhæng oplevet, at et møde – helt uventet – blev afsluttet på lign. måde og var temmelig paf. Det tog faktisk nogle timer, før det gik op for mig, at det var sådan et mismatch, der var foregået…og at den anden var fortravlet og derfor forcerede strukturen, så at sige ….

Måske er det også sket for dig?

Måske kører dine samtaler bare altid som smurt?

Har du oplevet noget, du vil dele? Så skriv endelig!

Som sædvanlig elsker jeg at høre dine kommentarer her på bloggen! Skriv endelig, hvis der er noget, du ønsker at dele eller spørge om 🙂

Fortsat god uge og snarlig weekend!!!

KH din blogger

Skal vi connecte på Linked-in?