Hvor høflig er DU ved middagsbordet, på jobbet, cafeen? – har nærværet 1. prioritet eller har din mobil?

b.dk mobil kultur

Genkender du situationen på billedet her? (foto venligst lånt fra b.dk)

ELLER

Kan du heller ikke få ro ved middagsbordet, bevare nærværet i tilstrækkelige grad i en personlig samtale med din veninde, partner eller barn – fordi de liiiigge skal tjekke Facbook, Rwitter, mail eller spille et slag i Wordfeud?

Generer det dig?

Laver du regler for, hvad der er OK og ikke ?

eller tager du det med stoisk ro, fordi det da er meget “normalt” ? 🙂

Så er du nok ikke alene og vil måske – som jeg – synes artiklen på linket her opsummerer den moderne, digitale kulturs dilemmaer og udviklingsmuligheder her.:

http://gonews.dk.msn.com/indland/smartphones-kr%C3%A6ver-ny-takt-og-ringetone

Emma Gad – gider vi?

Er den gode etikette ved at køre HELT af sporet eller er vi “bare” ved at udvikle nye “Emma gad – vi gider ikke” normer?

Hvad synes du?

Smid gerne en kommentar i feltet nedenfor om, hvad DU synes er i orden og ikke i orden ifht. nærvær, opmærksomhed og helt almindelig pli – på jobbet, derhjemme eller ude….

KH din blogger

Glædelig juleferie med taknemmelighed!!! Merry X-mas & holidays with grateful thoughts

Kærlighed og tak!!

Vidste du, at disse enkle ord er det stærkeste mantra, du kan bruge overfor dig selv og andre samt alt hvad du spiser og drikker (inden og/eller imens du spiser og drikker..)

Dr. Emoto har taget billeder af frosset vand, der har modtaget sådanne tanker..kærlighed og tak.

Og – de ligner til forveksling sne og iskrystaller af den smukkeste slags!

image

Måske er det derfor, mange af os synes, det er endnu mere ‘rigtig jul, når vi har hvid jul?

For julen handler om hjertevarme, glæde og taknemmelighed og sne- og iskrystaller minder, som nævnt ovenfor – når de er allermest magiske – meget om Emotos fotos af vand, vi har sagt kærlighed og tak til 🙂

image

Læs mere nederst i indlægget og se billederne af, hvilke krystaller vand former ved ordene kærlighed og tak sammen!

Inden da – prøv selv at sige tak til det vand du drikker og eller dele af din krop – send tanken kærlighed og tak tre-fem gange ned i vandet/kroppen og mærk, hvad der sker i kroppen eller hvordan det vand, du drikker smager/føles ..:-)
(husk kroppen består af ca. 60-70 % vand)!

Jeg håber, du blev inspireret til at skabe smukke krystaller mange steder i dit liv og den personlige dialog.

Jeg synes selvfølgelig Dr. Emoto’s arbejde er særligt interessant for den personlige dialog, fordi vores tanker og ord er det, vi skaber samtaler med. De påvirker vandet i både vores egne og andres kroppe. Vores ord har altså stor indflydelse.

Derfor er det – i min verden – så vigtigt, at vi taler ordentligt (læs konstruktivt og kærligt) til os selv og hinanden… og bl.a husker at sige tak til hinanden… Det koster så lidt og betyder så meget 🙂 bl.a skaber vores ord og tonefald en tilsvarende ressonans i den vi taler med…<3

Glædelig jul og godt nytår!!!

Tak fordi du følger min blog. Det gør mit liv rigere og smukkere!

Jeg hører som altid gerne, hvad du har oplevet – også med vand, sne, is, magi eller kærlighed og taknemmelighed 🙂

Her er linket om iskrystallerne:
http://www.bariumblues.com/conscious_water_crystals.htm

Kh

Få overblik i dine samtaler – kend og brug strukturen mere bevidst!

cup-of-lol

Som regel er en god snak over en kop kaffe det rene LOL- men hva´gør du, når det IKKE er så sjovt? billede venligst lånt fra http://www.justsaypictures.com/cup-of-lol-2eyy.html

Struktur, hvad mener du ? man snakker da bare… ik?

Joooe sådan oplever vi det for det meste – at vi bare snakker og så kører det som smurt i olie 🙂 og så behøver du ikke vide så meget om strukturer – så taler du med en, der har samme værdisæt som du selv og samtaler indenfor samme “kultur” – I gør begge to bare helt automatisk det, der virker – er ubevidst kompetente:-)

MEN det er faktisk ikke altid så nemt at få en samtale til at glide – og i de tilfælde, hvor det hakker eller bare ikke kører som smurt, kan det være en hjælp til at knække koden at blive lidt mere bevidst om, hvordan en velfungerende og gnidningsfri samtale faktisk kører efter en fast struktur. Hvorfor? Så du bedre kan planlægge den/de samtaler, hvor du ved det hakker.  Eller bedre kan sno dig ud af den/dem 🙂 – altså udvikle en mere bevidst kompetent samtalefærdighed 🙂

Samtalens struktur

Denne struktur består af:

1. Indledning/introduktion – i f.eks. “hej, hvordan har du det” (når du mødes med en anden i “real life”)

2. Body/krop = indhold – her er vi inde i samtalens tema eller temaer og snakker rundt om dette/disse

3. Afslutning/konklusion  – f.eks. “nåh men, jeg må videre – vi ses på torsdag/vi tales ved på mandag-  hej hej”

Ad 1.

I indledningen præsenterer vi os for hinanden, siger hej og small talker om vind og vejr, vi lader hinanden få lidt taletid og lodder stemningen – har den anden travlt eller god tid, er han/hun i godt humør eller ej? – vi skal lige vænne os til at være i stue/lokale sammen. Afhængig af, hvor godt vi kender hinanden, varer denne fase kort eller lidt længere tid.

Afhængigt af, hvor godt og smidigt denne fase forløber, bygger vi tryghed op eller det modsatte. Den indledende fase er derfor afgørende for resten af samtalens forløb. Når intro´en er vel overstået, er “isen brudt” og vi taler mere åbent og frit sammen. Derfor kan det være en rigtig god investering at give sig god tid til indledningen og stole på den investerede tid kommer godt igen i fase 2. Det svarer til at varme ordentligt op, inden du dyrker sport.

De fleste af os har også helt automatisk en fornemmelse af, at det vil være for uhøfligt at gå for hurtigt og for direkte til sagens kerne – nemlig temaet for samtalen, det vi vil opnå – om det så er at spørge en god ven om hjælp, invitere sin kæreste på middag eller høre om det spændende job, man har søgt og nu er til samtale om.

Dog kan visse – mere utålmodige, rationelle typer – som bl.a. nævnt i indlægget om HBDI testen – have en tendens til at ville “cut the crab” og bare komme til sagen. Afhængigt af situationen og tidsrammen KAN du også være nødt til at holde intro´en på et vist minimum. MEN selv de utålmodige/resultatorienterede får gevinst, hvis og når de giver sig tid til nærvær og en god intro!:-) Prøv derfor at tøjle hestespandet, der vil ud over stepperne NU, hvis du er sådan en type. Hav tillid til at din investering gi’r afkast om en halv til en hel time eller endda før:-)

Ad 2.

I punkt 2. begynder vi så at fortælle om det, vi har på hjerte. Den anden lytter, stiller spørgsmål og giver os feedback.  Vi lytter selv, spørger og svarer. Når der er tillid mellem samtaleparterne og det er en god samtale, kan vi inspirere og støtte hinanden. Vi kan også være ærlige og åbne. Vi behøver ikke passe (alt for meget) på, hvad vi siger. Vi fornemmer at det vi siger og står for, bliver godt modtaget. Vi er med andre ord ‘lukket ind’.

Hvis det f.eks. er en jobsamtale, du er til – vil det være i denne fase, du bliver spurgt om, hvad du har lavet før, hvorfor du har søgt jobbet og måske også om, hvorfor du mener, du skal have det! Her er det typisk, at smil og grin kommer frem undervejs, når der er opbygget tillid og åbenhed.

Hvis det er en lidt mere hakkende samtale, kommer vi aldrig rigtig ind i et flow. Det bliver kunstigt og måske endda også anstrengt for begge parter og så vil denne fase ikke vare længe.

Du selv eller den anden vil reagere udfra sit forsvar og begynde at føle sig utryg.  I vil forsøge at få “det overstået” så hurtigt som muligt – og både i en jobsamtale og en privat ditto vil du nok gå derfra med en følelse af, at “det gik vist ikke så godt” – uden at du måske helt kan sætte fingeren på hvorfor – der var bare “dårlig kemi”. Og måske var der OGSÅ dårlig kemi, MEN der kan også have været dårlig struktur eller manglende bevidsthed om at bruge strukturen og nærværet hensigtsmæssigt i samtalen! Manglende indblik i, hvor meget god eller dårlig ‘markedsføringsværdi’ samtalens forløb efterlader. Vi går jo ofte ud og deler vores oplevelser i netværket bagefter. Især de virkeligt gode eller dårlige!

Ad 3.

I punkt 3 begynder vi at samle op på temaet, konkludere og lukke ned for dialogen. Vi opsummerer, stemmer af, hvad vi har aftalt eller hvornår vi f.ex. mødes igen. Dette kan også tage kortere eller længere tid, igen afhængigt af relationen. Men typisk begynder vi at lukke ned og afslutte samtalen, når enten vi selv er nødt til det pga. manglende tid og energi eller vi fornemmer,  at emnet er udtømt, den anden er ved at være uopmærksom, træt eller se ud til at have travlt med at komme videre.

I en helt almindelig samtale vil typiske markører i denne fase kan f.eks. være: ‘Nåh, så mødes vi på torsdag kl. 14.00 ik´? Ja! OK, så må du have det godt indtil da, vi ses! Ja, vi gør – hej så længe. ja, hej-hej.’

Til en jobsamtale, kan det f.eks. være – “nåh, vi skal til at slutte nu – du hører fra os om en uges tid”. Måske uddybder de med at fortælle hvor mange flere kandidater, de skal tale med eller spørge dig, om du har søgt andre jobs, om du stadig er interesseret m.v.

En vellykket afslutning er ligeså vigtig som en god indledning. Det er den gode eller dårlige stemning i afslutningen, vi bærer med os videre, helt ubevidst. Du kender sikkert til at være lidt glad i låget eller løftet efter en god samtale, ik? Det hænger sammen med at du og den anden har følt jer på bølgelængde og gensidigt lukket ind socialt, forstået og hørt.

Omvendt kender du nok også følelsen af at føle dig lidt flad, trist eller i dårligt humør efter en mindre vellykket og hakkende samtale? Sådan en samtale skaber til gengæld følelsen af IKKE at være hørt, ikke være lukket ind socialt og dermed ikke have haft succes med kontakten.

Da vi allesammen helt ubevidst søger succés’en og samhørighedsfølelsen i den gode samtale, er det en helt naturlig reaktion – uanset hvad intellektet kan forstå. Det er kroppen, nervesystemet og krybdyrshjernen, der reagerer instinktivt på disse ting!

Et eksempel på mismatchet afslutning 

Hvis du f.eks. er til samtale hos en virksomhed, hvor intervieweren ikke er så bevidst om samtalens struktur spilleregler og markedsføringsværdi, er det, du kan komme ud for, at samtalen afbrydes lidt brat – f.eks. ved at intervieweren afbrydes brat, eller samler sine papirer sammen uden at samle op eller sige noget om, at samtalen nu er ved at være slut og at han/hun vender tilbage om xyz. Han/hun rejser sig bare og begynder at pakke sammen og gå ud. Så ved du selvfølgelig godt, at samtalen er slut, men det tager nogle sekunder, før du kommer dig af din overraskelse over skiftet i kontakten. Især hvis I ellers har ført en samtale, der holder strukturen ovenfor.

Det er – så vidt jeg selv har oplevet – heldigvis de færreste virksomheder, der optræder sådan, men sker det, kan det være ubehageligt og utrygt for dig. Du kan muligvis sidde tilbage med en følelse af at være ‘smidt ud’, være til ulejlighed og føle dig usikker på, om du sagde eller gjorde noget forkert….? Du vil som regel have en fornemmelse af, om det sidste er tilfældet, og det kan heller ikke udelukkes, men hvis det ellers har været en fornuftig samtale og din fornemmelse var god inden afslutningen, så bare vid, at det ikke er sikkert, det har noget med dig at gøre…..du taler med en, der ikke har lært hvor vigtig en god afslutning er eller blev presset uventet og dermed blev ‘side tracket’.

Jeg har fornylig i en helt anden sammenhæng oplevet, at et møde – helt uventet – blev afsluttet på lign. måde og var temmelig paf. Det tog faktisk nogle timer, før det gik op for mig, at det var sådan et mismatch, der var foregået…og at den anden var fortravlet og derfor forcerede strukturen, så at sige ….

Måske er det også sket for dig?

Måske kører dine samtaler bare altid som smurt?

Har du oplevet noget, du vil dele? Så skriv endelig!

Som sædvanlig elsker jeg at høre dine kommentarer her på bloggen! Skriv endelig, hvis der er noget, du ønsker at dele eller spørge om 🙂

Fortsat god uge og snarlig weekend!!!

KH din blogger

Derfor sparker det r## at tale jeg-sprog! Her 3 gevinster til din hverdag

kniber det med at komme igennem, kan du altid få en mægler eller mediator med :-)

hvem lytter, hvem taler, hvem er evt. mediator? 🙂

I fredags skrev jeg om at “jeg-sprog” er det nye sort.

Idag får du lige en uddybning af, hvordan du gør OG – ikke mindst – hvorfor det kan betale sig (sparker r##)…..

Lad os starte med – Gevinsterne:

1. Du kommer udenom forsvarsværkerne og paraderne hos den anden.

2. Du fremstår autentisk, ærlig og “no crap” agtig.

3. Du slipper for at blive viklet ind i lange – ofte anstrengende og tidskrævende – forklaringer og diskussioner.

Og JO! –  du ka´ sagtens score mål fra egen banehalvdel, når du melder reelt og konstruktivt ud, for så er den andens forsvar ikke på beatet:-)

OK, godt så – hvo´n var det nu med det der jeg-sprog?

Jo, du gør sådan her.:

a. hold dig til, hvordan situationen ser ud med dine øjne – og giv udtryk for DINE behov

– sig f.eks.: “som JEG ser situationen, er det et spørgsmål om…” – “set gennem MINE briller, ville det være rigtig godt at….”

– sig f.eks.: “jeg kunne rigtig godt tænke mig, at tingene er sådan og sådan” – eller – “det ville gøre mig glad, at …..”

b.MEN – giv SAMTIDIG plads – prøv at sætte dig i den andens sted og optræd lyttende/undersøgende, istedet for dømmende/konkluderende

– sig f.eks.: “når du siger sådan og sådan, virker det som om …. – er det også det, du mener/opfatter?”

– sig f.eks.: “hvordan kunne DU godt tænke dig, tingene er….” – eller – “hvad gør DIG glad og tilfreds..”

c. Vis at du er interesseret i en løsning, der fungerer og er fair for begge parter

– sig f.eks.: “hvordan kan vi LØSE det her”

Så er du ærlig og ligetil uden at dominere og begge parter bevarer følelsen af at blive hørt og imødekommet.

Prøv det og se, hvad der sker!

Prøv det – jeg vil næsten garantere, at du bliver overrasket over de positive resultater!

Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du vil og ER helt ærlig omkring hvad du gerne vil have og er tilfreds med – plus du TØR sige det højt!

–  ellers ender det nemt med at blive blot en ny teknik og et “spil for galleriet”

Det skal også lige tilføjes at det kræver en vis grad af gensidig tillid i relationen at bruge denne fremgangsmåde. Start med at øve dig på en, du har tillid til og/eller kender godt/har en god fornemmelse af.

I samtaler gælder ligesom i så mange andre af livets forhold, at der altid er forskel på symmetriske/ligeværdige relationer og assymetriske ditto (dvs. de relationer, hvor magtforholdet mellem parterne giver nogle lidt andre nuancer end i den ligeværdige relation)

Grundprincipperne ovenfor kan stadig bruges, men der kan være flere ting på spil i en assymetrisk relation end i en symmetrisk – det kræver flere, supplerende værktøjer…

KH og god fornøjelse 🙂

PS : jeg vil som sædvanlig elske at høre dine kommentarer eller få spørgsmåml om konkrete cases fra din dagligdag!

Kort extra udsendelse – Troubadourfotos!

image

Her kommer et foto af to af mine yndlings troubadurer i sommerlandet. Yndlings – både fordi de bare spiller så smukt og lækkert – OG fordi de kan kunsten at stemme op til hinanden:-)

JA! Godt gættet. Det var dem jeg skrev om i lørdags.. OG de mestrer også kunsten i en samtale, så det er en ren fornøjelse:-)

Fortsat dejlige dage – nu kommer solen så småt igen – hold fokus på solskin i dit hjerte, så er jeg sikker på vi sammen kan lokke solen til at blive – og jeg vil lokke troubadurerne til at istemme en solsang 🙂 måske danse til … he he …. 🙂

Skal vi connecte på Linked-in?