Jobsøgningstip # 3- Samtale – forbered dig på de ”lede” spørgsmål og bevar dit ”cool”

Du har siddet i interview en halv times tid og begynder at føle dig afslappet/ lukket ind i ”varmen” – stemningen er god og du oplever, der er god kemi.

Så kommer det helt uventet:

1.     Hvorfor er det DIG, der skal have jobbet?

– hvad kan DU bidrage med?

Uventet – medmindre du af personlig erfaring ved, at det er en rigtig god idé at forberede dig på netop dette spørgsmål – eller nogen har hvisket dig i øret, at det kan være noget, de kan ”finde på” undervejs.

Ligesom det er en god idé at forberede dig ved at google virksomhedens hjemmeside, tale med folk, der arbejder for virksomheden og danne dig et indtryk af kulturen på forhånd, er det en god idé at lave en disposition for, hvad du – i hovedtræk – vil fortælle om dine kvalifikationer, hvorfor du finder virksomheden interessant og hvordan jobbet passer ind i din hidtidige løbebane.

Når du så har klaret tricky spørgsmål 1. kan det være de går videre til at spørge:

  1. Hvad er dine styrker/ svagheder?
  2. Hvad arbejder du med om 5-10 år?
  3. Hvad siger dine venner / familie om dig som jobmenneske?
  4. Hvad er dine bedste resultater eller succeser? – Hvad er dine største fiaskoer?

Nederst i blogindlægget finder du et link til en liste fra Jobzonen.dk med mange flere såkaldt “lede”, tricky eller overraskende spørgsmål.

Det er ikke SIKKERT, de stiller spørgsmålene eller formulerer dem på den måde – MEN – en ting er sikkert, de vil – udover at sikre sig, du i hovedtræk opfylder kvalifikationskravene og er et ordentligt menneske – føle dig ”på tænderne” – på den ene eller den anden måde – og en af de mest afprøvede metoder til jobsamtaler er de overraskende spørgsmål, der får ansøgeren til lige at rykke sig lidt i stolen!

Hvorfor nu det?

Tid, penge og rentabilitet

For det første har både du og virksomheden maximum 1-2 timer til at danne jer et indtryk af hinanden. En jobsamtale er en arrangeret, lidt “kunstig” real life kontakt. Derfor er man nødt til at skære ind til benet med visse centrale ting.

En medarbejder er en stor investering, der skal kunne tjene sin løn hjem gange 3, før det er rentabelt at ansætte vedkommende. Tænk over, hvordan du selv ville have det, hvis det var DIN virksomhed og du ville være HELT sikker på, at du ikke køber ”katten i sækken”? Ville du – også – teste dine kandidater for, om de er til at stole på – om de skjuler noget, om de er til at samarbejde med – også når det bliver hverdag?

Ligesom når du er på date eller til eksamen er det jo ”nemt nok” at gøre et godt indtryk en times tid – men – ligesom du også gerne vil sikre dig, at virksomheden er et godt sted at være fagligt og socialt, så tænker de, der interviewer dig, også i, hvordan du f.eks. vil være at dele dagligdag med på alle måder – også når den første “forelskelse” har lagt sig og alt ikke længere er nyt og spændende.

I dagligdagen vil der også opstå situationer, hvor du ikke er foreberedt – derfor ”trykprøver” de dig så vidt muligt. Intervieweren stiller Ikke ALTID nødvendigvis alle de tricky spørgsmål til 1. samtale – mange af de ”lede spørgsmål” kommer (i min verden) typisk til 2. samtalede, og mængden/omfanget af dem, vil selvfølgelig også variere, alt efter om du søger et almindeligt funktionærjob, et job hvor kemien med nærmeste leder er særligt vigtig eller om du søger et lederjob, hvor du skal kunne tåle meget pres – men virksomheder er ligeså forskellige som alle vi andre. Tjek derfor listen fra Jobzonen med spørgsmål nederst i indlægget og vælg dem ud, du tror passer på dig – og brug din intuition/mavefornemmelse.

Uanset om de reelt spørger om disse ting, vil det rent psykologisk være en god investering at forberede dig på dem – det vil skinne igennem i din udstråling – og du vil selv kunne mærke en større indre ro, fordi du har programmeret din hjerne på forhånd ved at forberede dig/tage stilling til disse ting. En jobsamtale vil altid være en udebane situation for dig. Een af de ting, der kan bløde lidt op på dette er, at din forberedelse er tip top!

Jobsøgning er personlig udvikling

At søge jobs og få dem er en stor personlig søge-lære proces. Jeg har selv været til en del forskellige jobsamtaler i løbet af mit arbejdsliv og synes ofte, jeg har lært rigtig meget om mig selv på den måde.

Min erfaring er bl.a. at selvom om du måske ikke får jobbet, så har du gode muligheder fora at få feedback på dig selv både under en jobsamtale og bagefter. På den måde kan du blive klogere på, hvad der får dig i mål – både når du udsøger dig de virksomheder/jobs, du ønsker dig og når du taler med virksomhederne under/efter jobinterviews.

Når du lige har været til samtale – og ikke ved besked – hva´så?

Når du lige har været til samtale er du som regel enten helt tændt på at få jobbet eller ret klar over, at det nok var en lidt flad omgang med den kontakt – eller måske er du helt rundt på gulvet og er i syv sind. Hvad gør du så i den (nærmest) ulidelige ventetid?

I Krifa´s nyhedsbrev var der i denne måned en artikel med gode råd til, hvornår/hvorfor du evt. kan følge op efter en samtale og hvornår/hvorfor ikke. Læs mere på linket her:

http://www.krifa.dk/omos/nyheder/mail/august-2012/luksamtalen.aspx?utm_source=nyhedsmailaugust2012&utm_medium=email&utm_campaign=FartU55

Een måde at blive klogere på, hvis du IKKE får jobbet:

Hvis jeg har været til samtale på et job, hvor jeg virkelig havde en YES følelse bagefter – og så desværre ikke har fået jobbet – har jeg tit ringet og sagt tak for en god samtale og bedt om at få feedback på afgørelsen og mig selv, fordi jeg gerne ville være klogere på, hvad der matchede og ikke matchede. Her er det selvfølgelig vigtigt at fremstå neutral og professionel – og IKKE offeragtig. Vis at du anerkender deres beslutning, men stadig er positiv overfor virksomheden. Derfor vil du gerne lære, hvad der evt. skal til en anden gang for at få job hos dem.

Du kan f.eks. sige: “Jeg syntes vi havde sådan en god samtale og kemien var helt i top, så jeg er selvfølgelig ked af jeg ikke fik jobbet, men for at komme videre på en god måde, ville jeg høre, om du/I kunne hjælpe mig med at blive lidt klogere på mig selv”.

De fleste vil gerne hjælpe hvis du oprigtigt mener dette og fremlægger det på en respektfuld og ligeværdig måde. Hvis intervieweren ikke lige har haft tid, når jeg ringer op, har jeg bedt om at blive ringet op, når han/hun har tid.

En samtale, om hvordan du kan blive klogere KAN også være en indfaldsvinkel til at lægge billet ind på lignende jobs, der evt. bliver slået op senere hen – altså en slags kombineret salg og networking arbejde – hvis det falder naturligt i løbet af sådan en samtale, kan du jo spørge ind til deres fremtidige behov og lave en føler på, om du kan være på forkant med disse.

Udover at du får værdifulde input til din personlige udvikling (forudsat at den du taler med kan kunsten at være konstruktiv og empatisk) vil du ved følge op på denne måde også kunne brande dig selv som en, virksomheden evt. kan “netværke videre” til en anden afdeling eller gode kontakter i deres branche. Det siger noget om din personlighed, at du ringer op og efterlader en ekstra grund til at huske dig…..uden at du er “anmasende”.

Ligesom med så meget andet er det en vurderingssag – og du skal altid være tro overfor dig selv – både under jobsamtalen og bagefter. Men kan du bruge den, er du velkommen til at copy-paste idéen 🙂

God vind derude!

KH din blogger

PS : her er som lovet linket til www.jobzonen.dk :

Spørgsmål, virksomheder OGSÅ kan finde på at stille:

http://www.jobzonen.dk/jobsoeger/arbejdslivet/jobsamtale/saadan-forbereder-du-dig-til-en-jobsamtale

I det hele taget kan jeg anbefale at surfe rundt inde på jobzonen og læse deres fine artikler, se deres videoklip – f.eks. dette om stærke/svage sider:

http://www.jobzonen.dk/jobsoeger/arbejdslivet/jobsamtale/jobsamtalen-hvad-er-dine-staerke-og-svage-sider

Her er en fin artikel med 10 tips til at få drømmejobbet:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-28986090:10-tip-til-at-f%C3%A5-dr%C3%B8mmejobbet.html

Og her en fra www.jobbank.dk , der samler, hvad:

– du absolut IKKE skal spørge om og hvad der er godt at spørge om:

20 skarpe og 10 ‘dumpe’ spørgsmål ved jobsamtalen

http://jobbank.dk/omJobsoegning/24663/2-skarpe-og-1-dumpe-spoergsmaal-ved-jobsamtalen

Sådan bygger du bro i dialog – og holder balancen i relationen!

redelig argumentatiion - www.metteweber.dk

Er dialog og kommunikation det samme? – ikke nødvendigvis…..

Hvordan det?

– jo i min verden er kommunikation et bredere begreb end dialog og kan f.eks. bruges om både en personlig samtale, skriftlig kommunikation, kommunikation på de sociale medier, tekster på hjemmesider og kommunikation i større eller mindre forsamlinger/grupper.

– dialog er (stadig i min verden) “blot” en del af kommunikationsbegrebet og handler som regel om samspillet mellem to personer – altså det jeg kalder 1:1 dialog

Som supplement til sidste uges indlæg om kommunikation i farver, der netop zoomede ind på, hvordan vi håndterer hinanden via typologi, når vi enten har fælles værdisæt/livsopfattelse eller ikke, får du her en definition på, hvad dialog er – selvfølgelig en, som stemmer overens med mine værdier 🙂 .:

“Hvad er dialog ?

Dialog er en åben kommunikationsform, der er orienteret mod gensidig forståelse. Dialog er at fortælle om egne meninger og lytte til andres meninger og søge at finde en forbindelse over de vande som kan skille os af.

Dialog, er den samtale, som finder sted, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Vi vil gerne blive klogere på os selv, den anden og livet. Dialogerne kan gøre os klogere, fordi den fører til nye indsigter og forståelser.

Forskelligheder mellem mennesker betragtes snarere som interessante end fremmede, snarere som resurser end som hindringer.

Hensigten med dialogen er at undersøge, forstå og opdage, snarere end at overtale og få ret. Det vi undersøger gennem dialogen er: hvad giver mening for os selv, hvad giver mening for andre og hvad giver os en fælles mening ?”

Jeg har tilladt mig at markere de passager, jeg synes er særligt centrale med understregning og fed.

Citatet stammer fra hjemmesiden www.utopiskehorisonter.dk og harmonerer rigtig fint med det værdisæt jeg blev præsenteret for, mens jeg for en del år siden arbejdede sammen med en masse dejlige, indsigtsfulde mennesker i Amphion Efteruddannelse – nemlig det værdisæt, der bl.a. ligger bag principperne for konflikthåndtering/mægling.

En anden god definition fandt jeg hos Mette Weber – via billedet øverst i indlægget her. En definition, som med udgangspunkt i retorikken også skelner mellem redelig argumentation og ikke redelig argumentation. Dvs. den skelner mellem, hvad der er fair, ligeværdig dialog og unfair, “taktisk”, manipulerende argumentation – også kaldet “diskussion” hos Ditlev fra utopiske horisonter 🙂 – det kan du læse mere om på linket til utopiske horisonter ovenfor 🙂

 Dialog og magtforhold

Jeg har valgt at zoome ind på netop disse vinkler af dialogen, da jeg finder det særligt interessant at skelne mellem, hvordan vi kommunikerer, når vores dialog er renset for “magtforhold” og når den ikke er. Det kan være svært nok at bygge bro mellem en rød og en blå type med samme beføjeler eller “magt-position” – men hva´så, når man både er forskellige typer og der er et magtforhold i relationen?

Så er det ikke nok at være bevidst om, hvilken type du selv og den anden er. Så kræver det med andre ord OGSÅ ekstra meget af parterne at kunne og VILLE føre samtalen som en DIALOG. Det kræver høj etik og stærkt personligt lederskab ikke at forfalde til at “manipulere” udfaldet af dialogen, hvis man er den, der “officielt” har magten/mest magt – og omvendt kræver det en stærk indre struktur/et højt selvværd og en stærk selvbevidsthed ikke at lade sig dominere eller køre rundt med, hvis man er den med mindst “magt” eller den uden “officiel magt” ……..

Desuden hjælper det selvfølgelig væsentligt at mestre de dialogværktøjer, jeg har præsenteret dig for i andre indlæg her på bloggen – f.eks. om jegsprog – det finder du linket til her 🙂

https://komklartigennem.wordpress.com/tag/jeg-sprog/

Du kan downloade Mette´s overblik over forskellene mellem redelig/ikke redelig argumentation på linket her:

http://metteweber.dk/arbejdspladsens-kultur/redelig-argumentation/

God fornøjelse og held og lykke med at holde balancen derude!

PS : Og i min verden er det sådan – at officiel magt eller ej – ægte power kommer indefra!

– OG – ægte power behøver ikke “larme” – den “stråler ud” indefra, stammer fra indre ro, personligt overblik – det er det, der også indimellem oversættes til karisma, pondus o.lign.

Sådan kommunikerer du i farver! HBDI omsat i praksis

kommunikation i farver

Kom nu til sagen, tænkte han, mens hun omhyggeligt forklarede en del personlige detaljer og fortalte ham hvem, der havde sagt hvad, hvornår og hvorfor, og han forlængst var holdt op med at lytte. Han ventede kun på, at hun kom frem til pointen og sagens kerne og ærgrede sig gudsjammerligt over at skulle spilde sin tid på at lytte til alle de emotionelle detaljer.

Hvad farve tror du sådan et utålmodigt gemyt har?

Og – hvilken farve tror du, den omhyggelige kvindelige fortæller har?

Nu taler jeg ikke om hudfarve, jeg henviser til HBDI testens opdeling i de 4 farvetyper, der karakteriserer vores tænke- og kommunikationsstil. Jeg lovede dig i sidste blogindlæg om værdisæt og livsopfattelse at komme tilbage til bl.a. HBDI modellen.

HBD… hvaffor noget?

HBDI modellen er en model over hjernens 4 centre. Ved hjælp af et spørgeskema på 120 spørgsmål, kan du blive testet og finde ud af, hvilken farve, der dominerer din tænkestil og kommunikation. Med andre ord kan du få både indsigt i, hvordan du kommunikerer optimalt med dem, der HAR samme værdisæt og livsopfattelse som du selv (de 25 % jeg nævnte sidst) OG dem, der IKKE har (altså de 75 %). Det er som nævnt sidst oftest lettest at komme klart igennem til de mennesker, vi deler værdisæt med og kan ofte opleves som vanskeligt eller helt umuligt at blive hørt og forstået af dem, vi ikke deler værdisæt og livsopfattelse med. Det sidste kan opleves som ekstremt frustrerende, ja nogle gange endda udmattende og indimellem føre til reel konflikt!

Her er et kort citat om HBDI fra www.hbdi.com

“The basis of Whole Brain® Thinking and all Herrmann International learning modules, the HBDI® teaches you how to communicate with those who think the same as you and those who think differently than you. Once an individual understands his or her thinking style preferences, the door is open to improved teamwork, leadership, customer relationships, creativity, problem solving, and other aspects of personal and interpersonal development.”

Blå kontra rød

Iflg. HBDI udtrykker den blå type sig f.eks. helst i korte, kontante to-the-point sætninger og er intereresset i fakta, analyse og statistikker,  mens den røde type udtrykker sig mere blomstrende, nuanceret og er fokuseret på mennesker, følelser og interpersonelle temaer. Det kan bl.a. være, når en rød og en blå skal tale sammen, at der opstår frustrationer og vanskeligheder.

Det er ikke nødvendigvis fordi, der er noget i vejen med hverken den ene eller den anden af dem.

Men den klassiske fejl, de begge begår, handler om at de hver især taler udfra deres eget værdisæt og lidt ubevidst både antager og forventer, at den anden forstår dem eller “taler samme sprog”. Når begge bliver bevidste om både sin egen og den andens tænke- og kommunikationsstil og desuden får værktøjerne til at bruge disse indsigter konstruktivt i dialogen, kan det ofte bygge bro mellem parterne og hjælpe med at gøre hverdagskommunikationen lettere.

Den blå type arbejder f.eks. typisk som advokat, indenfor økonomi, regnskab eller teknik – kan f.eks. være ingeniør. Den røde type arbejder typisk indenfor f.eks. undervisning, pædagogik, konsulentbranchen, medie-branchen.

Nu vil jeg ikke generalisere eller gå i detaljer med alle typer her – kun nævne at der også findes en gul og en grøn type.  Den gule type kan typisk arbejde med kunst, innovation og koncepter, mens den grønne typisk arbejder med projektledelse, er administrativt ansvarligt eller process konsulent. Vi har ilfg. HBDI alle en foretrukken eller dominerende tænke eller kommunikationsstil, der præger vores måde at fungere og gå i dialog med andre på. Men vi har også ofte træk fra de andre typer i os. Som altid er min pointe at vise dig, at jo mere bevidst du er om dine egne værdier, tænke- og kommunikationsstil m.v., jo lettere har du ved at “se” andre og give plads til deres værdier, rumme den forskellighed, du møder og samarbejde med den anden.

Jeg håber, du kan blive lidt klogere på dit samspil med andre ved at læse mere om HBDI og de forskellige typer på linket her: http://www.hbdi.com/WholeBrainProductsAndServices/thehbdi.cfm

Noget af min inspiration til dette blogindlæg kommer også fra Jesper Klit´s bog “Personlig gennemslagskraft”. I kapitlet “Involver dit publikum” (eller på engelsk “Involve your audience”)giver Jesper Klit en god, kort beskrivelse af de 4 typer og deres karakteristika. Læs mere om Jesper Klit på www.jesperklit.dk

PS. Billedet øverst i dette blogindlæg er lånt fra denne hjemmeside : http://www.dreamteam.co.za/events/hbdi/hbdi.html

Skal vi connecte på Linked-in?