Derfor skal du passe (lidt) på med Google Translate – og derfor “hader” sproglærere at du bruger den!

Jamen, jeg bruger da bare lige Google translate, siger mange, når de skal slå fremmedsproglige ord op …. det kan også godt gå, når det gælder enkelte ord…

MEN – når det gælder længere og mere komplekse sætninger og sammenhænge, så vær varsom! Især på tysk, fransk og andre sprog, som Google ikke kan finde et-  statistisk set højt nok – antal tekster af på nettet.

I forbindelse med mit sidste blogindlæg fik jeg en rigtig god kommentar fra Dorte Lytje om Google (translate), som fik mig til at huske et blogindlæg fra juni måned, hvor jeg skrev, at du skal være forsigtig med at bruge google translate ukritisk.

Derfor skal du være forsigtig – også iflg. Google!

Idag har jeg så kastet mig ud i en lille research om Google Translate. På linket nedenfor kan du her læse, HVORFOR de fleste sproglærere maner til forsigtighed, når det gælder brugen af Google Translate…. 🙂

Iflg Google-botten him/herself, er der nemlig tale om såkaldte “kvalificerede maskinelle gæt”  dvs. at google-botten trækker på alle de oversættelser af det pågældende sprog, der allerede ligger på nettet. Det betyder i praksis, at google-botten, however intelligent, ikke kan skelne nuancerne i en sammenhæng og derfor VIL der være varierende akkuratesse i oversætttelserne. Som Google selv udtrykker det.:

“Google Translate can make intelligent guesses as to what an appropriate translation should be. This process of seeking patterns in large amounts of text is called “statistical machine translation”. Since the translations are generated by machines, not all translation will be perfect”.

Efter en rededgørelse om, at jo flere dokumenter (på det pågældende sprog), Google-bot har at trække på, jo større akkuratesse, konkluderer Google :

“This is why translation accuracy will sometimes vary across languages.”

(Altså – bare for at slå det fast med syvtommersøm – derfor vil præcisionen i Google oversættelser nogle gange variere, afhængigt af det sprog, der oversættes til/fra).

OG – SPROGLÆRERE KA’ GODT LI’ SPROGLIG/GRAMMATISK PRÆCISION – de vil ha’ dig til at lære sproglige strukturer og tænke ‘ordentligt’ rent grammatisk – derfor ka’ de ik’ li’, du bruger google translate til opgaver, der ska afleveres og gives (gode) karakterer for – derfor vil du heller ik’ bruge bot-translation ukritisk, vel? 🙂

Jeg lavede selv en hurtig test af den dansk sætning nedenfor:

“det er svært at gennemskue om google translate er pålidelig”

Den bliver på tysk til:

“es ist schwer, herauszufinden, ob google translate ist zuverlässig”

Den bliver på engelsk til:

“it’s hard to figure out if google translate is reliable”

En hurtig konklusion fra min side er i dette tilfælde bl.a., at:

Du kan – med forholdsvis enkle sætninger – have større held med at bruge Google til at oversætte til engelsk end til tysk.

Hvorfor? På engelsk holder Google – i dette tilfælde – en god nok ordstilling og præcision i de enkelte ord. På tysk oversætter den også ordene OK nok (og her er jeg ikke pedant og begynder at diskutere med mig selv, om svært skal oversættes med”schwer” eller “schwierig”) – MEN – når det gælder ordstillingen, går det galt. Verbet kommer næstsidst i bisætningen (og DET er fy-fy i tysk!! I bisætninger kommer verbet ALTID tilsidst – det ved du godt ikkk´ ?? 🙂 ).

Den tyske oversættelse vil nok blive forstået i dette tilfælde, men den er ikke grammatisk korrekt. Den engelske oversættelse går det bedre med – i DETTE tilfælde – det skyldes sandsynligvis, at der nok – igen statistisk set – findes flere tekster på engelsk på nettet – end på tysk. Dermed har google større chance for at gætte rigtigt. For gætte gør den, uanset, hvor heldig den er.

Spørg selv Google!

Du kan læse hele teksten fra Google selv her og endda se en video om fænomenet 🙂

http://translate.google.com/about/

“Alt afhænger altid af konteksten”

vil du ofte høre en sproglærer sige – det betyder i praksis, at al  kommunikation er situations afhængig (og dermed også person/relations afhængig – status, magtforhold, kulturelle regler m.v.).

Det kan Google bot ikke tage højde for (endnu ???? – ever ????)

Derfor – skal du skrive opgaver i skolen eller publicere seriøse skriftlige tekster på nettet eller andre steder – så brug en dansk/sproglærer og/eller en grammatikbog – “live” eller digital (som www.tjeksproget.dk jeg anmeldte sidst)

Jamn, hvornår kan jeg SÅ bruge Google-bot – og hvordan?

apropos situationsafhængigt – hvis du bare skal forstå hovedtrækkene på f.eks. en hjemmeside, der har spansk eller kinesisk eller russisk oprindelse, jamen så kan du (i mine øjne) jo godt bruge Google – men husk stadig – der kan være sammenhænge, der ikke giver mening eller sågår er helt forkert oversat – i bedste fald er det morsomt – i værste fald kan det skabe større og mindre misforståelser.

Andre gode oversættelsestjenester til PC og mobil

Andre udmærkede tjenester til oversættelse m.v. kan du finde i dette blogindlæg fra juni måned.:

https://komklartigennem.wordpress.com/2012/06/17/tip-til-eksamens-og-ferie-oversaettelser-ordopslag-mv-palideligt-hurtigt-og-gratis/

God fornøjelse derude!

KH din blogger

Sådan bygger du bro i dialog – og holder balancen i relationen!

redelig argumentatiion - www.metteweber.dk

Er dialog og kommunikation det samme? – ikke nødvendigvis…..

Hvordan det?

– jo i min verden er kommunikation et bredere begreb end dialog og kan f.eks. bruges om både en personlig samtale, skriftlig kommunikation, kommunikation på de sociale medier, tekster på hjemmesider og kommunikation i større eller mindre forsamlinger/grupper.

– dialog er (stadig i min verden) “blot” en del af kommunikationsbegrebet og handler som regel om samspillet mellem to personer – altså det jeg kalder 1:1 dialog

Som supplement til sidste uges indlæg om kommunikation i farver, der netop zoomede ind på, hvordan vi håndterer hinanden via typologi, når vi enten har fælles værdisæt/livsopfattelse eller ikke, får du her en definition på, hvad dialog er – selvfølgelig en, som stemmer overens med mine værdier 🙂 .:

“Hvad er dialog ?

Dialog er en åben kommunikationsform, der er orienteret mod gensidig forståelse. Dialog er at fortælle om egne meninger og lytte til andres meninger og søge at finde en forbindelse over de vande som kan skille os af.

Dialog, er den samtale, som finder sted, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Vi vil gerne blive klogere på os selv, den anden og livet. Dialogerne kan gøre os klogere, fordi den fører til nye indsigter og forståelser.

Forskelligheder mellem mennesker betragtes snarere som interessante end fremmede, snarere som resurser end som hindringer.

Hensigten med dialogen er at undersøge, forstå og opdage, snarere end at overtale og få ret. Det vi undersøger gennem dialogen er: hvad giver mening for os selv, hvad giver mening for andre og hvad giver os en fælles mening ?”

Jeg har tilladt mig at markere de passager, jeg synes er særligt centrale med understregning og fed.

Citatet stammer fra hjemmesiden www.utopiskehorisonter.dk og harmonerer rigtig fint med det værdisæt jeg blev præsenteret for, mens jeg for en del år siden arbejdede sammen med en masse dejlige, indsigtsfulde mennesker i Amphion Efteruddannelse – nemlig det værdisæt, der bl.a. ligger bag principperne for konflikthåndtering/mægling.

En anden god definition fandt jeg hos Mette Weber – via billedet øverst i indlægget her. En definition, som med udgangspunkt i retorikken også skelner mellem redelig argumentation og ikke redelig argumentation. Dvs. den skelner mellem, hvad der er fair, ligeværdig dialog og unfair, “taktisk”, manipulerende argumentation – også kaldet “diskussion” hos Ditlev fra utopiske horisonter 🙂 – det kan du læse mere om på linket til utopiske horisonter ovenfor 🙂

 Dialog og magtforhold

Jeg har valgt at zoome ind på netop disse vinkler af dialogen, da jeg finder det særligt interessant at skelne mellem, hvordan vi kommunikerer, når vores dialog er renset for “magtforhold” og når den ikke er. Det kan være svært nok at bygge bro mellem en rød og en blå type med samme beføjeler eller “magt-position” – men hva´så, når man både er forskellige typer og der er et magtforhold i relationen?

Så er det ikke nok at være bevidst om, hvilken type du selv og den anden er. Så kræver det med andre ord OGSÅ ekstra meget af parterne at kunne og VILLE føre samtalen som en DIALOG. Det kræver høj etik og stærkt personligt lederskab ikke at forfalde til at “manipulere” udfaldet af dialogen, hvis man er den, der “officielt” har magten/mest magt – og omvendt kræver det en stærk indre struktur/et højt selvværd og en stærk selvbevidsthed ikke at lade sig dominere eller køre rundt med, hvis man er den med mindst “magt” eller den uden “officiel magt” ……..

Desuden hjælper det selvfølgelig væsentligt at mestre de dialogværktøjer, jeg har præsenteret dig for i andre indlæg her på bloggen – f.eks. om jegsprog – det finder du linket til her 🙂

https://komklartigennem.wordpress.com/tag/jeg-sprog/

Du kan downloade Mette´s overblik over forskellene mellem redelig/ikke redelig argumentation på linket her:

http://metteweber.dk/arbejdspladsens-kultur/redelig-argumentation/

God fornøjelse og held og lykke med at holde balancen derude!

PS : Og i min verden er det sådan – at officiel magt eller ej – ægte power kommer indefra!

– OG – ægte power behøver ikke “larme” – den “stråler ud” indefra, stammer fra indre ro, personligt overblik – det er det, der også indimellem oversættes til karisma, pondus o.lign.

Taler DU ordentligt? – sådan ka’ du undgå verbal forurening!

Er DU (også) blevet udsat for verbal forurening fornylig?

– eller har du set video´en fra Call Me om at tale ordentligt – og måske genkendt dig selv eller nogen, du mødte, blev forurenet af?

JEG har selvfølgelig både set videoen og oplevet situationer, hvor andres ord har gjort ondt. Derfor vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til den, og så synes jeg video´en er relevant, fordi den rammer noget centralt ifht. konstruktiv dialog.

Vi kan jo allesammen komme op i det røde felt engang imellem – DET er menneskeligt og sker fordi, vi hver især har grænser for, hvor meget (eller lidt) vi kan kapere eller rumme følelsesmæssigt i dagligdagens små og store hændelser.

I min verden er spørgsmålet ikke, OM vi har lov at komme op i det røde felt – spørgsmålet er, HVORDAN vi håndterer os selv og vores følelsesmæssige reaktioner, NÅR vi havner der. Bliver vi mundlamme (som Majse Njor meget morsomt kan beskrive det), farer vi i flint eller går vi vores vej? Eller noget helt tredie….?

Det er ikke altid til at forudse, hvordan du selv reagerer vel? Nogle gange kommer det HELT bag på dig, er jeg sikker på – uanset om det er DIG, der bliver overfuset, eller du selv ryger ud af en tangent og begynder at smide med grimme, uoverlagte ord, der gør ondt på modtageren!

HVORDAN KA´det gå så galt ?

Hvordan kan det gå SÅ galt, tror jeg, både du selv og den anden bagefter tænker?
Og – hvordan ka’ du undgå at det sker igen, uanset om du selv kastede med ord eller fik dem i ansigtet?

Som svar på det første spørgsmål – hvordan kan det gå SÅ galt, vil jeg komme med følgende input:

Når vi overfuser andre eller de overfuser os, er det som regel fordi, mange små frustrationer bygger sig op til en stor bunke indestængt vrede eller afmagt. Fordi vi selv eller den anden har ædt for meget ‘lort’ i os dagen igennem. Fordi vi “tror”, at det er vi “nødt til” pga. skrevne og uskrevne regler om magtforholdet på arbejdspladsen, i skolen, familien eller blandt vennerne/veninderne. Og ofte sker det så hurtigt, at vi ikke engang er bevidste om, at vi føler os trådt på, kede af det, vrede, afmægtige eller lign. Af hensyn til effektivitet, personlig værdighed, sociale spilleregler eller bare helt almindeligt tidspres, når vi ikke at reagere og det, der gjorde ondt bliver “bare” lagt op på en usynlig hylde i de følelsesmæssige lag…….Indtil…

DEN “tilfældige” idiot krydser din vej!

— en såkaldt tilfældig ‘idiot’ vi møder i trafikken, i køen i supermarkedet, i toget – bliver ofte den dråbe, der får bægeret til at flyde over!

Set med mine øjne, er det hovedsageligt denne situation, Call Me beskriver i deres video-sekvens. I selve situationen oplever vi selvfølgelig, at det ER den konkrete person, der er en idiot – og jeg skal heller ikke påstå, at det IKKE er tilfældet – MEN ofte, får den person, vi forurener verbalt måske LIGE lidt flere hug, end situationen tilskriver. Vi ved det ihvertfald godt selv, hvis det er tilfældet, når vi bagefter får tid til at tænke over, det der skete………

(For en ordens skyld, skal det også tages med, at der SELVFØLGELIG findes koleriske personer, bitches, maniacs og regulære psyko- eller sociapater, der bare generer andre for deres egen fornøjelses skyld – men dem lader vi lige stå i en parantes, ikk´- for dem hører hverken du eller jeg jo til, vel? 🙂 )

Hvad ka´du så gøre ved det?

For at svare på spørgsmål nummer to – hvad kan du så gøre ved det? (altså at du selv farer i flint) – vil jeg komme med disse bud:

Et godt sted at starte er at øge din evne til at mærke efter og sætte grænser:

  • 1. Øv dig i at få sagt fra INDEN, du koger over. Dvs markér din grænse med det samme – stille og roligt. Sig nej eller sorter dine ja’er kritisk!
  • 2. Praktiser selvaccept og selvindsigt. Jo mere rummelig, du ka´ være/blive overfor digselv, jo mere ka du gi´´ plads til andre!
  • 3. Når og hvis du mærker frustration hobe sig op, gå i enrum og få lidt ro på. Eller luft ud et trygt sted, tag en snak med en, du har tillid til, som ka´ lytte aktivt og gi’ konstruktiv feedback. En der ikke er involveret i ‘sagen’
  • 4. Forhold dig undersøgende, når det gælder den andens motiver til at sige, gøre det, der trigger DIT system! Dvs undgå at dømme!!!!!!!
    Vores krybdyrshjerne er afsindigt hurtig på aftrækkeren. Wham, så har den tillagt et andet væsen et motiv og en go´ grund til at flippe skråt!
    MEN HOLD YOUR HORSES, DIN KRYBDYRSHJERNE HAR IKKE NØDVENDIGVIS RET!
    DERFOR GÅ I DIALOG OG SPØRG IND. Sig f.eks. “JEG OPFATTER XYZ, VAR DET OGSÅ DET DU MENTE?”

Call Me har desværre ret i, at det ødelægger relationer og gi´r sår på sjælen at ty til verbal forurening. Og når vi først er “draget i verbal krig”, koster det ofte flere kræfter at stifte fred eller udholde den kolde luft, som den verbale forurening forårsager, end det ville gøre at bruge punkt  1-4.

Jeg vil tilføje, at selvfølgelig skal vi have lov at sætte vores grænser og indimellem er livet bare IKKE så perfekt, at vi får sagt tingene pænt. MEN – så kan vi jo altid sige undskyld eller få samlet op på tingene, så snart vi er faldet ned og har erkendt vores fejl……

Hvordan du håndterer den verbale forurening (hvis du selv bli’r overfuset), vil jeg gemme til en anden god gang – som sædvanlig af hensyn til pladsen 🙂

IKKE SET video´en – eller brug for en genopfrisker?

Kig forbi Call Me´s web på linket nedenfor:

Her kan du også finde ud af, om du er en rigtig rappenskralde, moderne hippie, konfliktsky vatnisse eller en tikkende bombe!

God fornøjelse og :…….. husk det nu 🙂 tal ordentligt..jeg vil ihvertfald øve mig,

http://talordentligt.callme.dk/

Skulle du have kommentarer eller cases, du ønsker at dele, vil jeg som sædvanlig elske at høre fra dig!

Derfor sparker det r## at tale jeg-sprog! Her 3 gevinster til din hverdag

kniber det med at komme igennem, kan du altid få en mægler eller mediator med :-)

hvem lytter, hvem taler, hvem er evt. mediator? 🙂

I fredags skrev jeg om at “jeg-sprog” er det nye sort.

Idag får du lige en uddybning af, hvordan du gør OG – ikke mindst – hvorfor det kan betale sig (sparker r##)…..

Lad os starte med – Gevinsterne:

1. Du kommer udenom forsvarsværkerne og paraderne hos den anden.

2. Du fremstår autentisk, ærlig og “no crap” agtig.

3. Du slipper for at blive viklet ind i lange – ofte anstrengende og tidskrævende – forklaringer og diskussioner.

Og JO! –  du ka´ sagtens score mål fra egen banehalvdel, når du melder reelt og konstruktivt ud, for så er den andens forsvar ikke på beatet:-)

OK, godt så – hvo´n var det nu med det der jeg-sprog?

Jo, du gør sådan her.:

a. hold dig til, hvordan situationen ser ud med dine øjne – og giv udtryk for DINE behov

– sig f.eks.: “som JEG ser situationen, er det et spørgsmål om…” – “set gennem MINE briller, ville det være rigtig godt at….”

– sig f.eks.: “jeg kunne rigtig godt tænke mig, at tingene er sådan og sådan” – eller – “det ville gøre mig glad, at …..”

b.MEN – giv SAMTIDIG plads – prøv at sætte dig i den andens sted og optræd lyttende/undersøgende, istedet for dømmende/konkluderende

– sig f.eks.: “når du siger sådan og sådan, virker det som om …. – er det også det, du mener/opfatter?”

– sig f.eks.: “hvordan kunne DU godt tænke dig, tingene er….” – eller – “hvad gør DIG glad og tilfreds..”

c. Vis at du er interesseret i en løsning, der fungerer og er fair for begge parter

– sig f.eks.: “hvordan kan vi LØSE det her”

Så er du ærlig og ligetil uden at dominere og begge parter bevarer følelsen af at blive hørt og imødekommet.

Prøv det og se, hvad der sker!

Prøv det – jeg vil næsten garantere, at du bliver overrasket over de positive resultater!

Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du vil og ER helt ærlig omkring hvad du gerne vil have og er tilfreds med – plus du TØR sige det højt!

–  ellers ender det nemt med at blive blot en ny teknik og et “spil for galleriet”

Det skal også lige tilføjes at det kræver en vis grad af gensidig tillid i relationen at bruge denne fremgangsmåde. Start med at øve dig på en, du har tillid til og/eller kender godt/har en god fornemmelse af.

I samtaler gælder ligesom i så mange andre af livets forhold, at der altid er forskel på symmetriske/ligeværdige relationer og assymetriske ditto (dvs. de relationer, hvor magtforholdet mellem parterne giver nogle lidt andre nuancer end i den ligeværdige relation)

Grundprincipperne ovenfor kan stadig bruges, men der kan være flere ting på spil i en assymetrisk relation end i en symmetrisk – det kræver flere, supplerende værktøjer…

KH og god fornøjelse 🙂

PS : jeg vil som sædvanlig elske at høre dine kommentarer eller få spørgsmåml om konkrete cases fra din dagligdag!

Skal vi connecte på Linked-in?