Sådan laver du et budget for din personlige energi og holder balancen efter nytår!

balance scales

Kan du holde balancen i hverdagen? Foto venligst lånt fra http://www.foreningenagape.dk

Er du allerede i gang på arbejdet igen efter nytår? Har du stadig ferie eller masser af energi efter ferien? Eller kan du mærke, hvordan den afslappede tilstand langsomt ebber ud af dig og skuldrene er på vej opad igen…??? på en ufed måde!

Så kunne det måske hjælpe at lægge et personligt energi budget – som i ligesom når du lægger budget for din økonomi og  (forhåbentlig) gør op, hvor mange indtægter, du har ifht. dine udgifter, så der ikke bliver overtræk på kontoen! Og du måske endda har råd til at købe noget lækkert til dig selv på udsalg eller tage på ferie igen!

I min optik, er det sådan, at når det gælder din personlige energi eller dine ressourcer, er det faktisk ligeså vigtigt som ifht. dine penge, at du sørger for, der ikke bli´r  overtræk – eller underskud på budgettet…

Det har du måske ikke tænkt så meget over, for der er ikke så mange, der taler SÅ meget om det –  jeg har ihvertfald – indtil videre – ikke hørt nogen fortælle, HVORDAN du så laver et budget for din personlige energi eller dine ressourcer.

Derfor er det min hensigt, at du – som læser her på bloggen – skulle have inspiration til sådan et – i nytårsgave!

Og hvordan hænger det så sammen med kommunikationen, tænker du måske?

Jo – i min verden er det sådan, at din indre dialog med dig selv om, hvor meget du har ressourcer til og ikke har ressourcer til, er hele forudsætningen for, hvilke beslutninger, du træffer om dine daglige aktiviteter – eller den skulle ihvertfald gerne være det! Den indre dialog er altså grundlaget for, at du kan sige til og fra – kommunikere klart og konstruktivt om, hvad du vil og ikke vil.

Denne indre dialog kalder jeg også:

Din indre stemme eller din indre vejledning.

Den vejledning hænger sammen med kunsten at kunne mærke dig selv, vide hvor dine grænser går og hvad du har behov for og lyst til. OG – selvfølgelig – til at kunne/turde/ville tage konsekvensen af disse grænser, lyster og behov uden at skulle skele til eller være nervøs for, hvad “de andre” siger, tænker eller mener om det – dvs. at du HANDLER i overensstemmelse med, hvad du mærker og at du kommunikerer ud, hvordan du vil have det.

Derfor er denne indre dialog/vejledning også hele grundlaget for dit personlige energi- eller ressourcebudget.

Dit energi-budget kan f.eks se sådan her ud:

1. Aktiviteter, jeg har lyst til og får energi af

– f.eks. alenetid hvor jeg hviler mig, tager en lur, er stille eller mediterer, arbejdsopgaver der stimulerer eller udfordrer mig, frivillig læsning, frivillige studier, sport, naturoplevelser, sjov og ballade, ferie, afslapning, hygge med barn/børn, kæreste, familie, venner, inspirerende samtaler, biografture o.lign.

2. Aktiviteter, jeg er nødt til/har pligt til at udføre

– f.eks. rutineprægde eller kedelige arbejdsopgaver, transporttid, sociale sammenkomster for kunder, med kolleger/chefer o.lign som jeg ikke orker eller gider, men er nødt til at for at holde gode miner på jobbet, smøre madpakker til mig selv, børn m.fl., gøre rent, vaske tøj, lave mad, købe ind, gå til møder på børnenes skole eller institution, bruge tid på generel lavpraktisk planlægning og logistik

Sådan laver du dit personlige ressource-regnskab

Brug eksempelt nedenfor og prøv at sætte tid på udvalgte punkter i hhv. punkt 1 og 2.

Se hvordan vægtskålene hænger og gør op, hvor meget tid du dagligt bruger på de aktiviteter, der giver dig energi eller lader dig op – og hvor meget tid du bruger på ting, du “er nødt til” (eller tror, du er “nødt til”).

1. Her lader jeg op/får energi 2 Her bruger jeg (for meget) energi/drænes jeg
– gåture i naturen – rutineprægede arbejdsopgaver
– alenetid, stilletid – offentlig transport eller frustrerende ventetid

Hvor meget tid er der reelt i DIT budget til, at DU får sat stikket i opladerkontakten? Er det nok – eller skal der flere “penge” ind på kontoen for at budgettet balancer og DU kan holde til din hverdag/har råd til at give det til andre, som du gerne vil eller føler du “skal”?

Jeg håber der allerede er balance på dit budget – eller at der ikke skal meget til for at skabe balance – ellers er det  mit nytårsønske for dig og dine kære, at dette indlæg kan hjælpe til med at få den balance og det overskud, der skal til for at du kan give af et godt og ærligt og sundt hjerte – og dermed få et rigtig fantastisk 2012!

Godt nytår!!

PS: Hvis du mangler budget-formularer kan du finde forskellige varianter på linket nederst i indlægget – lige under billedet af den her  – lidt sjove, synes jeg – lyserøde sparegris 🙂 – jeg kunne desværre ikke – umiddelbart – finde nogen formularer til et personligt energi-budget… 🙂

budgetting

Foto venligst lånt fra dette inspirerende website, hvor du også kan finde gode generelle råd om økonomi & budget : http://christianpf.com/10-free-household-budget-spreadsheets

Jobsøgningstip # 1 – Din målsætning og den gode ansøgning!

Så er nethajen tilbage med tips til den gode, skriftlige ansøgning, baseret på Cai´s spørgsmål.

Dette indlæg er således skrevet til Cai, men tilpasset nogle almene ting, jeg håber, også vil gavne  ligesindede udi jobsøgningens komplekse felt. Det er senest opdateret d.d. 22.8.2012 med nye links til gode jobsøgningsfora på Linkedin, ambassadørnetværk og friske coaching tilbud, hvor der bliver tænkt ud af boksen!

 

Allerførst vil jeg lige understrege, at jeg IKKE er specialiseret i jobsøgning som sådan. MEN for jobsøgning gælder nogle gyldne regler, som også gælder for klar og konstruktiv kommunikation. Mit indlæg tager derfor afsæt i sidstnævnte 🙂

Når du søger job – så afklar din målsætning allerførst:

hvorfor ?

Din kommunikation afspejler din målsætning – er den klar?

– søger du job, fordi du SKAL?

(ifht. love/regler mv. og/eller pligt/ økonomisk “nød”)

– søger du jobs på RUTINEN, dvs. dem du “plejer” og er vant til?

– søger du på den MÅDE, “man” normalt søger jobs på i din branche?

 ELLER

– søger du af LYST, fordi, du virkelig ønsker dig jobbet og mener, det kan blive sjovt, givende og en win-win – dvs. et godt match for dig OG for virksomheden?

– søger du KREATIVT – går du nye veje og tænker ud af boxen – hvad kan mine kvalifikationer ellers bruges til – hvad har jeg egentlig lyst til og behov for? (ifht branche/jobtype)?

– søger du på andre MÅDER – dvs. prøver du nye utraditionelle  muligheder for at søge jobs i DIN branche? – bl.a via networking, events, netværk på Linked-in som NJAM (netværket hvor jobsøgende og arbejdsgivere mødes, ambassadør-netværk som DJOBCLUB.COM og powerjobsøgerne )???????

Eller bruger du evt. jobcoaching forløb som f.eks. ANNAWAY – her er fokus på en blanding af mentoring, branche/virksomheds-målsætninger og personligt salg. Du finder selvfølgelig links til dem alle i bunden af dette indlæg!

SÆLG DIG SELV – FANG OPMÆRKSOMHEDEN PÅ 10 SEKUNDER!

Idag er der kamp om pladserne på jobmarkedet og uanset hvilken model, du tager afsæt i, gælder det om at kunne “sælge dig selv” og dine kvalifikationer bedst muligt – dvs. det gælder om at fange essensen af jobbet og starte din skriftlige ansøgning med en FÆNGENDE OVERSKRIFT!

Når du sender en ansøgning, har du som regel max 10 sekunder til at gøre din læser interesseret i din ansøgning og 30-60 sekunder til at blive læst!

Derfor er det SINDSYGT VIGTIGT at din overskrift er god og fængende!

Og her snakker vi ikke nødvendigvis en traditionel overskrift a la :

“Ang. Jobbet som receptionist på Jobindex den 27.10.2000”

Jeg søger hermed jobbet som receptionist fordi jeg opfylder kvalifikationskravene…..”

Sådan en overskrift er meget “almindelig” og jeg siger ikke, det er helt fy-fy, men det er IKKE sådan en overskrift, der får HR konsulenten/chefen eller virksomhedslederen op af stolen – hvorfor? Fordi han/hun ikke straks kan læse, at du opfylder virksomhedens behov.

– husk også på, at han/hun skal læse mega mange ansøgninger igennem. Det er et kæmpe stort arbejde – derfor er du bedre stillet ved at skille dig ud og være behovs-orienteret, personlig og direkte i dine formuleringer

– vis at du har sat dig ind i virksomhedens behov, ligesom i de 5 gyldne tips gælder : skriv i et aktivt personligt sprog istedet for et passivt og formelt sprog

Lad det fremgå allerede i overskriften, at DU er deres M/K!

Det som virksomheden er interesseret i er :

– hvad kan du bidrage med som ansøger og gøre en forskel med for den?

– dvs. hvordan kan du løse virksomhedens “problem” /opfylde dens behov?

– hvordan matcher  din personlighed virksomhedens kultur og værdier?

– hvor relevante er dine kvalifikationer og kan de evt. opgraderes hvis nødvendigt?

Begge dele vil som oftest afspejle sig i din måde at skrive på og dermed afgøre, om du bliver inviteret til samtale.  Mange virksomheder lægger idag mere vægt på at få den rette person til jobbet end den, der har hak ved alle kvalifikationskravene…..

EKSEMPEL PÅ DEN GODE ANSØGNING!

På linket her finder du et eksempel på “den gode ansøgning”. Det er baseret på følgende nøgleord :

1. Overskrift – husk nu FÆNGENDE – se hvordan i eksemplet på linket 🙂

2. indledning

3. motivation

4. match af kompetencer

5. afslutning

Læs detaljerne her :

http://www.stepstone.dk/Min-Karriere/Karriereudvikling/upload/ansogning_stepstone.pdf

SÅDAN ANALYSERER DU EN STILLINGS-ANNONCE

For mere konkrete anvisninger på, hvordan du desuden analyserer en stillingsannonce, forbereder din researh m.v kan du følge dette link fra Stepstones hjemmeside og prøv at matche dem med mit indlæg.

http://www.stepstone.dk/Min-Karriere/Karriereudvikling/analyser-stillingsannoncen.cfm

her finder du også eksempler på hhv. et kompetence CV og et kronologisk CV.

OG HVA´SÅ MED DEN SAMTALE?

Cai, du spurgte også om selve samtalen, men for at du og andre læsere kan nå at fordøje dette indlæg OG for at det ikke skal blive FOR langt, har jeg valgt at gemme samtale tips til næste uge.

Hvis du/I er ved at dø af nysgerrighed, kan I læse LIDT generelt om ansættelsessamtaler her – også hos Stepstone:

http://www.stepstone.dk/Min-Karriere/Karriereudvikling/tips-til-jobsamtalen.cfm

Og ellers så surf løs derude som de gode nethajer, I er – der er masser af guf. Dette er kun uddrag og appetitvækkere.

Håber, det kan bruges altsammen og rigtig god vind derude!

Stay tuned og god uge til alle i eftersommervarmen  🙂

PS : Iøvrigt kan jeg også anbefale Jobview – de har også samtale og  CV tips m.m. samt nogle meget smarte visuelle søgefunktioner på geografi, jobtyper m.v.

Tjek det ud her : http://www.jobview.dk/artikel/saadan-undgaar-du-at-nervoesitet-oedelaegger-jobsamtalen/19

Alternativer til eksisterende job-databaser:

DJOBCLUB finder du her : www.djobclub.com

Powerjobsøgerne her: www.powerjobsøgerne.com

Annaway finder du her: www.annaway.dk

NJAM netværket her : http://www.linkedin.com/groups/NJAM-Netv%C3%A6rket-3896821

Krifa´s blog/web her: http://www.krifa.dk/omos/nyheder/mail/juni-2012/jobsamtale.aspx

Skal vi connecte på Linked-in?