Sommertid på bloggen – og et par tips om værdien af smalltalk

image

Billede venligst lånt fra www.lovefilm.dk

 

Ferie”mode” på bloggen – nye sendetider i juli/august

Så er det sommertider og for mange af os – forhåbentligt – snart også ferietid.

Derfor går bloggen her i ferie”mode” i hele juli måned samt første halvdel af august. Det betyder, at de sædvanlige udgivelses-tidspunkter (som er i løbet af weekenden eller tæt på – på den ene eller anden side af denne)  bliver afløst af lidt mere ad hoc prægede indlæg, inspireret af livets udfoldelse i løbet af sommeren.

 3 tips om smalltalk

På falderebet til disse sommerfrekvenser vil jeg lige give dig et par tips om værdien af smalltalk. Skulle du høre til dem, der synes at smalltalk er overfladisk eller tomt, kan disse 3 fif måske give lidt nyt liv til smalltalking i ferieperioden 🙂 Skulle du høre til dem, der allerede er fan af smalltalk, håber jeg med disse 3 fif at have bevidstgjort dig om nogle kompetencer, du allerede har og bruger – bare ubevidst 🙂

Hvorfor kan det betale sig at smalltalke?

1. Fordi smalltalk – om f.eks. vejr, vind, badevandets temperatur, seværdigheder m.m. – for det meste er “ufarlig” eller neutral. Det giver sjældent anledning til politiske diskussioner eller andre sammenstød pga. forskelle i værdiopfattelse eller livsværdier

2. Fordi smalltalk oftest er en naturlig døråbner til en ny kontaktperson. At samtale om vejr og vind kan være med til at “bryde isen” og dermed bygge tillid op mellem to mennesker, der (endnu) ikke kender hinanden

3. Fordi smalltalk om lette og overskuelige emner frigør energi og overskud til at sanse/vurdere, hvem det er, du taler med. Har dette nye menneske en udstråling, du føler dig tryg ved eller ej – er der god kemi – glider samtalen let og ubesværet eller er det tungt og stift?

Smalltalk giver os med andre ord tid og mulighed for at “føle os frem” med den personlige radar, vi allesammen er udstyret med – og dermed danne grundlag for en beslutning om “go” eller no go” ifht. kontakt og evt nyt bekendtskab. Denne beslutning træffes i løbet af ganske få sekunder – endda nogle gange hurtigere – og det er ikke hverken din eller min sunde fornuft, der træffer afgørelsen. Det er reptilhjernen, vores instinktive beredskab, der er vant til at beskytte os mod eventuelle “farer” – kan jeg stole på denne her person eller ej?

At vi så efterfølgende nogle gange kan supplere med vores “sunde fornuft”, når vi har haft tid til at “mærke efter” og sætte ord på vores fornemmelser er en anden sag. Det er som regel den, der træder i kraft, når vi taler om, at nogle mennesker – ved efterfølgende møder –  vinder ved nærmere bekendtskab 🙂

Skulle du savne en bibeskæftigelse i din sommerferie eller kede dig på kontoret, mens du rydder op i gamle bunker m.v. så prøv at øve dig i at lægge mærke til, hvor lang tid, der går inden du beslutter dig for at enten “inkludere” eller “ekskludere” et nyt menneske du møder – uanset om det er på ferien eller i det daglige.

Sommerlæsning og krabbetips

Skal du tilbringe noget af din sommer ved vandet kan du finde lidt tips til krabbevæddeløb og andre vandrelaterede aktiviteter på et af de mest læste indlæg her på bloggen : “Ka´krabber være hellige? – i voksen og bloggeland og på stranden – JA!” – Du kan også læse om frederiksbergs pæneste (dame)ankler, anglicismer, sprogudvikling m.m. – du finder indlægget på linket her!

https://komklartigennem.wordpress.com/2011/06/02/ka%C2%B4-krabber-vaere-hellige-i-voksen-og-bloggeland-og-pa-stranden-ja/

Skal du på ferie med 8-12 årige børn, kan du desuden læse med på det et andet meget populært indlæg : “Ka´du sige NEJ til din tween? – kærligt, præcist og to the point

Linket til dette indlæg finder du her :

https://komklartigennem.wordpress.com/2012/01/15/ka%C2%B4du-sige-nej-til-din-tween-kaerligt-praecist-og-to-the-point/

Rigtig god og fredelig, sjov, livgivende sommer!

KH din blogger i sommer”mode” 🙂

Gør som Anders – kom klart igennem! – netværksgevinst – gratis workshop 28.2

Så er det næsten forår og din blogger er på vej op fra varmepudens dyb – endelig !!! :-)))

Igår kunne jeg igen tjekke mail og fik så en skøn video i min indbakke, som jeg af flere grunde gerne vil dele med dig. Læs med og få en god oplevelse sammen med en gratis netværks gevinst nederst i indlægget!

Skøn = Sprogligt finurlig og klar i spyttet!

Jeg blev begejstret for video´en som er lavet af Anders Søndergaard – en af mine favorit foredragsholdere og on-line formidlere. Hvorfor ?

1. Fordi den er et godt eksempel på, hvordan du (selvom du ikke er sprog-nørd) kan lege med ord og på den måde pakke et relevant budskab ind på en sjov og anderledes måde – og faktisk opfinde et nyt ord. (for dig, som er rutineret sproghaj er der desuden en lille riddle gemt i videoen, som jeg er sikker på du fanger – du får en lille blogger præmie af mig (i form af et blogindlæg om et emne, der ligger dig på sinde) hvis du skriver tilbage og fortæller, hvad det er 🙂

2. Fordi den er et glimrende eksempel på en mand, der – bl.a. fordi han er så passioneret omkring sit produkt og sit ønske om at hjælpe sine kunder – kommer ualmindelig klart i gennem – både på video og “live” foran store forsamlinger! Jeg har oplevet Anders flere gange live og jeg lover dig en ting – han har fat i sit personlige lederskab! Derfor rykker han dig og hjælper dig med at maximere dit potentiale!

3. Fordi video´en desuden er et rigtigt godt bud på, hvordan du deler dit budskab op i pædagogiske letfordøjelige appetizere, der sendes ud i god tid inden en større begivendhed som en workshop og giver modtageren lejlighed til at danne sig et indtryk af, hvem du er som afsender og således begynde at bygge en relation med dig – og ja, selvom du har et navn som Anders unægteligt har – er det STADIG en rigtig god idé! Jeg blev ihvertfald personligt inspireret – tak Anders!

Kunsten – ikke at ville for meget på een gang!

I min verden er det nemlig sådan, at vi allesammen – uanset hvor erfarne og rutinerede formidlere vi er – kan have gavn af at lære eller få repeteret kunsten – undgå at ville for meget på een gang…

Når der er noget, vi brænder for, vil vi SÅ gerne invitere vores tilhørere ind i vores hoved og dele vores nye opdagelser med dem, men i vores iver kan vi glemme at tænke på vores modtager som en kær førstegangs gæst i voreshjem, en vi tager i hånden og viser frem i vores stuer, skridt for skridt, så han / hun når at fordøje alle de nye indtryk, inden vi hælder nye på……

Det kan bl.a. gøres ved at sende sådan en video ud, som Anders lige har lavet 🙂

Se med inden 27.2 – få energi boost på under 6 min.!

OBS – video´en kan kun ses indtil den 27.2. – altså på søndag – så vær hurtig på tasterne og slå øjne og ører ud i en pause, når du har knapt 6 minutter og trænger til et energi-tilskud – det får du nemlig HELT sikkert OGSÅ af at lytte til Anders.

Dette er ikke en reklame, men en helhjertet anbefaling og bonus´en længere nede er desuden ment som en netværks-gevinst til dig, som læser med på min blog.

Din netværks-gevinst!

– når du lytter/ser videoen, har du nemlig – som en lille extra bonus –  mulighed for at tilmelde dig Anders gratis 4 timers workshop “Gennembrud” – den finder sted tirsdag den 28.2.

Hvis du er selvstændig, arbejder free-lance, er konsulent eller bare interesseret i spiritualitet, relationer, autenticitet, personlig udvikling og performance, kan jeg hviske dig i øret, at jeg selv har været på flere af Anders´mini workshops og hver gang er gået begejstret og inspireret hjem med konkrete implementeringsværktøjer. Han kan kunsten at inspirere og sparke en kærligt bagi samtidig 🙂

Jeg har selvfølgelig sikret mig Anders´ tilladelse til at linke til hans video 🙂

Here you go – klik på linket, scroll lidt ned og tryk på startpilen, så er du i energisk selskab!

http://anderssondergaard.dk/gb-preview-video/

Jeg håber, du nu både er sprogligt inspireret eller udfordret OG har fået et energi-boost!

Ha´en fantastisk – næsten forårsdag!

Ka´du sige NEJ til din tween? – kærligt, præcist og to the point?

nej

Ka´du kunsten at sige nej? - kort, kærligt og præcist - billede venligst lånt fra http://www.andsel.net

Kender du den her? : JA JA mor, jeg HAAAAR fattet det!

– midt i din sætning…..i telefonen eller “live” derhjemme…??

Hvis din tween f.eks. svarer sådan, når du er midt i en udredning om, at “det er ikke fordi, du ikk´vil hjælpe eller hente” eller …. men…..

Så kan du – set med mine briller – være igang med at overkommunikere – eller lidt ubevidst køre det vistnok typisk “kvindelige” kommunikationsparadigme af på din søn eller datter…(altså det paradigme, der handler om at vise, du stadig elsker den, du siger nej til ved at blødgøre dit nej med en forklaring)

Min tween plejer at sige – “MOR, du ka´godt nøjes med at sige nej, du har ikke tid” eller “du kan ikke nu!” “Du behøver ikke at bruge alle de andre, mange ord!”

Tænk, så simpelt kan det faktisk gøres – en gang imellem! Din tween kan GODT tåle det – DU skal bare mene det og holde fast!

Det er ikke altid forklaringens omfang, der får budskabet til at gå klart igennem…..

Min tween kan ihvertfald bedst med korte, klare meldinger, der uddyber essensen af nej´et. Ozz selvom han er igang med at rive hjertet ud på en ved at plage sådan her:

……    jamen hvåååfffååååårr  eller aaaiiiiijjj koooom nuuuuu  –  pleeeeeeeeeeaaaaaaassssssssssseeeeeeeeee- pleeeeeeeeeaaaaaaaaaaasssssssseeeee!!!!

Hvordan gør du det så kort?

Ja, der findes ingen universal løsninger, tror jeg, men her er et eksempel fra vores hverdag.

Tweenie ringer og spørger mig : Mor vil du hente mig hos xxx ven/veninde? Jeg har SÅ meget at bære på.

Jeg står midt i noget, jeg ikke kan afbryde, kammeraten bor i gå-afstand fra hjemmet, det er midt på dagen, solen skinner og jeg ved, at det som tweenie skal bære kan være i en plasticpose og ikke vil tynge hans små skuldre voldsomt undervejs – (for jeg har selv afleveret det aftenen før)!

Jeg svarer : Nej

Han spørger – aaaaaaiiiiiiiijjjjjjjj, hvåfffåååår

Jeg svarer :

solen skinner, du fik ikke nok luft og motion igår, der er ikke særlig langt at gå og det, du har med, kan du sagtens ha´i en plasticpose, så jeg synes du skal gå hjem….

Pause i den anden ende……

Så jeg går (lidt halvautomatisk) igang med at tilføje : … det er ikke fordi, jeg ikke vil hjælpe, men ..

Og …. –  så kommer det – stille og roligt “JA, Ja mor – jeg HAR fattet det! Det OK!

– uden tårer eller fornærmede tonefald, skønt!

Fint, svarer jeg med smil i stemmen – så er det sådan vi gør!

Hej så længe min skat og god tur hjem –  ses snart 🙂

Der hvor, du kan gribe i egen barm/brystkasse

er når pausen opstår – og du synes, du “skal” vise, at du stadig er en sød mor/far, selvom du siger nej!

Jeg er tilbøjelig til at tro, det er typisk kvindeligt, at vi gerne vil understrege, at vi stadig er gode, kærlige mødre, der ikke vil såre vores barn, selvom når vi siger nej – MEN det er faktisk ikke (altid) nødvendigt….

Hvis du ved med dig selv, at du faktisk ofte gør rigtig meget for at servicere og give omsorg, og du ikke efterlader dit kære barn i en uforsvarlig situation, “ungen” er mellem 11-13 og reelt kender vejen, så hvil i det og giv dig selv lov at trække en streg i sandet – uden at få dårlig samvittighed!

Del gerne din case!

Har du en case, du gerne vil have belyst eller vil dele, er du – som sædvanlig – velkommen til at skrive i kommentarfeltet nedenfor – f.eks. hvis du som far, oplever, at det kan gøres endnu kortere eller mere præcist eller som mor har andre oplevelser af at sige nej 🙂

Fortsat dejlig søndag!

PS : Vidste du, at en af de mest populære grupper på facebook hedder “JA, JA mor, jeg har forstået…”? Den har 26.024 fans

http://www.facebook.com/#!/pages/Ja-ja-mor-jeg-har-forst%C3%A5et-5-min-efter-Vent-hvad-var-det-jeg-skulle/334384692590

– det har jeg selvfølgelig – med et sigende glimt i øjet – fået at vide af min tween, som også har givet tilladelse til at offentliggøre casen i dette blogindlæg 🙂

Hvad laver min tween mon…?

http://www.youtube.com/watch?v=VKa5lO8YIX4&feature=player_embedded

den fandt jeg på en anden meget populær facebook gruppe med 30.655 fans, som hedder :

Ja, ja, nej, ja, ok, ja, nej, ok, ja – FARVEL MOR!

En sætning, som jeg har fået indtryk af, du OGSÅ kan få serveret midt i en af dine mor/far udredninger…

Her er gruppens info-tekst :
“Kender du det, at ens forældre altid skal ringe for at høre, hvad man laver? Og så er de bare ikke til at slippe af med igen? Så bliv fan af denne fanside og inviter dine venner!”

Skal vi connecte på Linked-in?