Derfor sparker det r## at tale jeg-sprog! Her 3 gevinster til din hverdag

kniber det med at komme igennem, kan du altid få en mægler eller mediator med :-)

hvem lytter, hvem taler, hvem er evt. mediator? 🙂

I fredags skrev jeg om at “jeg-sprog” er det nye sort.

Idag får du lige en uddybning af, hvordan du gør OG – ikke mindst – hvorfor det kan betale sig (sparker r##)…..

Lad os starte med – Gevinsterne:

1. Du kommer udenom forsvarsværkerne og paraderne hos den anden.

2. Du fremstår autentisk, ærlig og “no crap” agtig.

3. Du slipper for at blive viklet ind i lange – ofte anstrengende og tidskrævende – forklaringer og diskussioner.

Og JO! –  du ka´ sagtens score mål fra egen banehalvdel, når du melder reelt og konstruktivt ud, for så er den andens forsvar ikke på beatet:-)

OK, godt så – hvo´n var det nu med det der jeg-sprog?

Jo, du gør sådan her.:

a. hold dig til, hvordan situationen ser ud med dine øjne – og giv udtryk for DINE behov

– sig f.eks.: “som JEG ser situationen, er det et spørgsmål om…” – “set gennem MINE briller, ville det være rigtig godt at….”

– sig f.eks.: “jeg kunne rigtig godt tænke mig, at tingene er sådan og sådan” – eller – “det ville gøre mig glad, at …..”

b.MEN – giv SAMTIDIG plads – prøv at sætte dig i den andens sted og optræd lyttende/undersøgende, istedet for dømmende/konkluderende

– sig f.eks.: “når du siger sådan og sådan, virker det som om …. – er det også det, du mener/opfatter?”

– sig f.eks.: “hvordan kunne DU godt tænke dig, tingene er….” – eller – “hvad gør DIG glad og tilfreds..”

c. Vis at du er interesseret i en løsning, der fungerer og er fair for begge parter

– sig f.eks.: “hvordan kan vi LØSE det her”

Så er du ærlig og ligetil uden at dominere og begge parter bevarer følelsen af at blive hørt og imødekommet.

Prøv det og se, hvad der sker!

Prøv det – jeg vil næsten garantere, at du bliver overrasket over de positive resultater!

Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du vil og ER helt ærlig omkring hvad du gerne vil have og er tilfreds med – plus du TØR sige det højt!

–  ellers ender det nemt med at blive blot en ny teknik og et “spil for galleriet”

Det skal også lige tilføjes at det kræver en vis grad af gensidig tillid i relationen at bruge denne fremgangsmåde. Start med at øve dig på en, du har tillid til og/eller kender godt/har en god fornemmelse af.

I samtaler gælder ligesom i så mange andre af livets forhold, at der altid er forskel på symmetriske/ligeværdige relationer og assymetriske ditto (dvs. de relationer, hvor magtforholdet mellem parterne giver nogle lidt andre nuancer end i den ligeværdige relation)

Grundprincipperne ovenfor kan stadig bruges, men der kan være flere ting på spil i en assymetrisk relation end i en symmetrisk – det kræver flere, supplerende værktøjer…

KH og god fornøjelse 🙂

PS : jeg vil som sædvanlig elske at høre dine kommentarer eller få spørgsmåml om konkrete cases fra din dagligdag!

Reklamer

Skal vi connecte på Linked-in?