Small talk er nøglen til god kontakt! – Kan du din intro?

image

falder small talk dig naturligt eller hører du til dem, der enten anser det for at være overfladisk eller decideret afskyeligt?

Vidste du at small talk er en helt naturlig del af samtalens struktur? Small talk hører til det jeg kalder introfasen i en samtale. Vi går næsten aldrig direkte til sagens kerne (body’en i en samtale), selv ikke overfor dem, vi kender godt.

Hvorfor? Fordi small talk ikke kun hører til høfligheds manøvrerne men også tjener det formål at ‘sondere terrænnet’ inden vi taler om mere ‘alvorlige ting’, fremsætter ønsker, forslag eller giver ordrer..

Mens vi small talker pejler vi os ind på hinanden, fornemmer stemninger, aflæser mimik m.m. Vi sikrer os via denne pejling, at vi kan fortsætte til samtalens næste fase. At vi har grønt lys. Det er altså en vigtig social manøvre i så forskellige sammenhænge som telefonsamtaler, sammenkomster, frokostpauser og jobsamtaler.

Small talk kan også være en del af din exit manøvre, altså med til at afslutte og lande en god samtale på en smidig måde, i god stemning.

Small talk er med andre en vigtig del af din værktøjskasse, når du bygger nye relationer eller vedligeholder de eksisterende.

Her på linket kan du læse mere om, hvordan du griber det an i f.eks netværkssammenhænge og hvad der er do’s and don’ts.

God fornøjelse!

http://mobile.woman.dk/article/20902-smalltalk—sadan-bliver-du-skrap-til-det

Jeg er selvfølgelig tilhænger af small talk, både som sprog og dialog nørd og fordi, mine erfaringer viser at god small talk åbner vigtige døre 🙂

Jeg hører som altid gerne, hvad dine personlige oplevelser er og om din holdning til small talk, evt. er ændret efter dette indlæg:-)

Kh
Helle-Sofia

Kan sociale medier og sms revolutionere skriftssproget ad bagvejen? Læs med her!

Når jeg skriver sms´er til mine venner/veninder er det altid i en venskabelig, uformel tone, gerne krydret med forkortelser samt helt sikkert nogle smileys! Jeg kan sagtens finde på at skrive “o” for “og” eller “oz” istedet for også, ligesom jeg også skriver “ik´” og 2u istedet for “ikke” og “til dig” eller “haaarjj” istedet for “hej”. Det bliver altså nemt en blanding af chatsprog, lydskrift og almindelig korrekt dansk. Desuden må det også gerne være lidt sprogligt sjovt eller skørt at sende sms, når jeg ikke skal være formel eller pinligt korrekt.. 🙂

Sådan er DET bare. Jeg havde ikke tænkt så meget over, at jeg kunne være “sprogligt revolutionær” før jeg faldt over denne artikel, som påstår, at vi allesammen i større eller mindre grad er med til at revolutionere skriftsproget ad bagvejen – specielt, når vi skriver opdateringer på sociale medier og sender personlige sms´er til vores venner, veninder, partnere, børn og øvrige familiemedlemmer. Altsammen medier, der  – i sagens natur – fordi de er sociale og digitale – håndterer vores kontakt med andre i en langt mere uformel tone end andre skriftlige medier. Twitter kaldes f.eks. for “gruppe-sms” (citat Thomas Bigum – tak Thomas for en god betegnelse) og er karakteriseret ved, at vi skal holde vores budskab indenfor 140 tegn. Det appellerer jo kraftigt til den sproglige kreativitet/funktionalitet.

Den måde vi skriver på i disse sammenhænge, kalder artiklens forfatter også meget sigende for det “funktionelle skriftsprog”.

Her er et uddrag fra artiklen – netop om de sociale mediers indflydelse på den sproglige funktionalitet:

»Men i virkeligheden er retskrivningsreformen sat i gang nu, den foregår bare i de sociale medier. Og så er det ikke en reform, der sigter på at nærme skriftsproget til talesproget, som jeg foreslog. Det er en reform, der er ude på at målrette skriften til de begrænsninger, der er på en telefon- eller computerskærm. Så alt, hvad der forkorter, er bedst, og alt, hvad der forlænger, er en pest. Derfor skriver man bare ’r’, når man mener ’er’«.

Så sproget blomstrer – til nogles forfærdelse – til andres glæde og overraskelse – retskrivningsordbogens dage er måske endda talte- ihvertfald er den gået ned i oplag – måske pga. google (translate) og/eller digitale ordbøger/opslagsværker?

Læs med her og se, om du kan genkende dig selv og dit skriftsprog 🙂

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1802000/vi-er-floejtende-ligeglade-med-at–vi-nu-maa-skrive-kvajebajer-og-ommer/

Det formelle skriftsprog har bestemt sin berettigelse!

For en god ordens skyld vil jeg gerne afslutningsvis understrege, at jeg ikke går ind for at det mere formelle skriftsprog skal afskaffes i sin nuværende form. Det har bestemt sin berettigelse, som artiklen også kommer ind på. Bl.a. når vi skriver ansøgninger ifm. jobsøgning, skriver til offentlige myndigheder eller skriver salgsbreve m.v. Der er vi nødt til at kunne stave korrekt, formulere os høfligt og lidt mere formelt. Både fordi, det er mere neutralt og sagligt for modtageren at forholde sig til og fordi det handler om magtforholdet i “samtalen”/udvekslingen.

Blogs og nyhedsbreve er (som regel) personlige men ikke private

Når det gælder nyhedsbreve, blogindlæg o.lign. er de fleste af os, der skriver den slags,  personlige og kan også være uformelle samt kreative i vores sprogbrug men sjældent eller aldrig grænseoverskridende “intime”. Her på bloggen skriver jeg f.eks. til dig, som har valgt at læse med, fordi du interesserer dig for sprog, sprogmode, personlig dialog og andre beslægtede emner, jeg tager op.

Men – det er også en kunst at kunne skrive personligt og vedkommende

Til gengæld mener jeg i den HELT anden ende af skalaen, det er en kunst at kunne skrive personligt og vedkommende fra hjertet, når vi skriver til mennesker, vi har et nært/mere personligt forhold til. En FOR formel (eller kortfattet) skriftlig stil kan ellers meget nemt komme til at virke for upersonlig eller kold. Den åbner ikke døre for dig og dine budskaber. Derfor skifter jeg altid helt bevidst sproglig stil og kasket i mine personlige mails. For mig handler DET om at tilpasse min sproglige stil så meget som muligt til modtageren. Igen afhængig af, hvor formel/uformel, kortfattet eller”lang i spyttet” min modtager er 🙂

For her på bloggen handler det selvfølgelig – stadigvæk – om at komme klart igennem 🙂

Hvor funktionelt er DIT skriftsprog og hvor bevidst er du om at skifte sproglig stil eller kasket, afhængigt af, hvem der skal modtage dit budskab? Del som sædvanligt gerne dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor!

 

KH

din blogger

Sådan skriver du “tæt på live” sms´er! – tjek denne cool app for android!

Hey Ihr Lieben smileys

Smiley´er vigtigere end du tror! - læs her hvorfor! - Billede venligst lånt fra http://www.pixmule.com/sport-smileys/

Er du sms freak? – bare lidt? – altså en af dem, der ææææælllllsssskkkker at bruge smiley´er, når du sms´er (når du altså har tid)

Jeg er – og har været det længe – og var – indtil for ganske nylig – helt happy med mine standard sms ikoner på min lækre, hurtige android “rangle”

MEN………..

Så fik jeg go sms pro! Takket være min tween 🙂 Installeret på min android i løbet af få minutter med hans små hurtige pincet finger moves – voila mamma – go! Og det har jeg så gjort lige siden (i ca. 10 dage!) Til stor glæde for mig selv, ham og en særlig sms veninde (ingen nævnt ingen glemt vel kære Kris…???? – jeg VED du glæder dig til dette indlæg og har selvfølgelig straks sendt en sms om det – som lovet!!!)

Og – nu det er det blevet SÅ stort et hit, kan jeg selvfølgelig ikke lade være at anbefale dig, som også læser med, at gøre det samme – hvis du altså har en android mobil!! ?? (Hvis du har Iphone, HAR du nemlig allerede alle de sjove, hurtige smiley´er)

  • Fordi – med Go sms Pro får du udvidet dit kommunikations-repertoire væsentligt!
  • Fordi – med Go sms Pro får du mange flere, sjove, skøre udtryks-ikoner til din rådighed, som erstatter de non-verbale signaler, vi bruger, når vi taler med hinanden “live” – som f.eks smil, nikken, tommelfinger op/ned, rysten på hovedet, kys, kram, blødt eller hårdt tonefald osv.
  • Fordi – du, når du anvender disse non-verbale signaler på sms langt bedre kan sikre dig, at  dit budskab opfattes, som du virkelig mener det. Når du bruger signalerne rigtigt, skaber det ikke kun en rigtig god stemning hos din modtager, at du f.eks. på rette sted bruger  glad smiley, blinker til dig smiley. hjerte, blomst osv. Det er også – i visse tilfælde – afgørende for hvor hurtigt og hvor nemt, du kommer  igennem med dit budskab og får det svar/de informationer, du har brug for, hvis det skal gå hurtigt! Hvorfor? – fordi, du gør det sjovt, hyggeligt og uanstrengt for din modtager at kommunikere med dig – det rykker 🙂

Brugt rigtigt og med konduite kan smiley´er i sms´er altså  være et enkelt og effektivt redskab til at styrke dine relationer og gøre din kommunikation meget mere præcis!

Og når jeg siger brugt rigtig og med konduite, tænker jeg som altid på, at du får størst udbytte ud af at tilpasse brugen af disse signaler efter din modtager og din fornemmelse af, hvem han/hun er samt hvilket forhold han/hun har til dig og smiley´er.

Som regel er det i uformelle sms´er, smiley´er gør mest gavn, MEN de kan også åbne døre i en lidt mere formel sms – her skal dosen dog ofte være mindre end i en privat sms.

Det sidste gælder også i e-mails for den sags skyld – men det kan jeg gå mere ind i en anden gang – ellers bli´r indlægget for langt!

DET her kan du med GO Sms PRO!

Når du bruger Go sms Pro til Android, kan du så hurtigt og nemt som ingenting udveksle seriøse, sjove og nuancerede beskeder med både Android og Iphone-brugere – bl.a. kan du “paste” flere af samme ikon ind flere gange – en rigtig time saver – derudover er programmet et rigtig smart værktøj til at skabe øget kompabilitet mellem de forskellige mobilmærker og sms-systemer. Ren “tværkulturel” fryd og lige noget for en kommunikations-freak som mig!

Du kan også vælge dit eget design/tapet til sms´erne, lave særlige skabeloner til fødselsdagshilsner, auto-reply, hvis du er i møde samt – oprette en privat box for særlige beskeder, hvis du ønsker dette.

Jeg er vildt glad for min Go SMS Pro og bruger den rigtig meget hver dag – også fordi den arbejder hurtigt! Prøv det, hvis du har tålmodighed til at downloade app´en og bruge bare en lille smule tid på at lære den at kende – det tjener sig hurtigt ind!

TEKNIK- eller APP-lam?

Skulle du imidlertid føle dig lidt teknik-forskrækket eller app-lam, vil jeg varmt anbefale dig at skynde dig hen til nærmeste 8-12 årige, en såkaldte tween – og bede ham/hende hjælpe dig – de vil elske at assistere dig – hurtig og ubesværet – det lover jeg dig næsten højt og helligt!

KOM igang med det samme!

Kan du næsten ikke vente?

Du kan læse mere om GO SMS PRO på linket her eller straks gå til Android marked på din mobil og søge på Go sms Pro.:

http://www.appsportal.dk/sociale-netvaerk/android/634-go-sms-pro-rigtig-godt.html

God fornøjelse!

KH din smiley-fan 🙂

3 indledende tips til at knække “skandinavisk” koden

kodeknækker

Brug for at knække koden? Foto fra http://videnskab.dk/composite-5863.htm

Er du træt af at skulle tale engelsk for at kunne forstå dine svenske-norske eller danske kolleger eller venner?

Så fat håb! Du kan sagtens tale dit eget sprog og alligevel blive forstået af andre skandinaver.

Det er ikke kun en påstand, men min personlige erfaring – både som skandinavisk bruger og underviser.

Hvordan tænker du nok?

Her får du 3 enkle tips til at knække skandinavisk koden

1. Fokusér på lighederne – danske, norske og svenske ord er ret ens i deres skriftlige grundstruktur.

– det er ikke ordene, der skiller os ad – det er lydene, måden ordene udtales og artikuleres på.

– f.eks. er ordet jeg det samme på dansk og norsk. På svensk skrives det blot med en anden vokal = jag

– f.eks. er mange verber ens i deres stavemåde og betydning – ordet elsker er ens på dansk og norsk. På svensk = älskar

DET er jo ikk´svært vel? Når man ved det og har billeder af ordene på nethinden, som kan kobles på lydene. Så g´ir de jo mening.

2. Lær de mest almindelige forskelle på f.eks. tillægsord

– Selvfølgelig er der også forskelle, MEN de er altså ikke sååååå tricky …MEN nogle af dem kan være meningsforstyrrende – heldigvis oftest til morskab for begge parter. :

– f.eks. betyder det danske ord blød, våd på svensk og mjuk (udtales mjyk) på svensk betyder blød på dansk

f.eks. betyder det danske grine at le, mens det på norsk betyder at græde.

Når man er opmærksom på begrebet og disse forskelle, er det nemt at undgå de mest udbredte misforståelser – og dermed komme mere klart igennem.

3. Lær forskellen på det danske talsystem og det svensk/norske og TILPAS de tal, du bruger

– f.ex. siger både nordmænd og svenskere tretti, femti, syvti (søtti på norsk), otti og nitti,

hvor danskerne istedet siger tredive, halvtreds, halvfjerds, firs og halvfems.

De danske tal er som regel helt håbløse at forstå for nordmænd og svenskere – ren volapyk eller KAMELÅSÅ som jeg skrev sidst!

– hvis du har set deres ansigtsudtryk, når de hører de danske tal, ved du hvor stor forskel det gør, at du istedet bruger deres egne termer. Det kan du snildt gøre uden at forlade dit danske! Bare tal langsomt og lidt mere artikuleret dansk, end du plejer og så sig femti istedet for halvtreds, så åbner du mange døre.. 🙂

Vi danskere forstår jo snildt, når de andre nordboer siger femti og syvti/søtti  – så hvorfor ikke etablere en nem vane og bruge fælles nordiske termer?

Uddybende information og links

Dette blogindlæg er selvfølgelig kun en smagsprøve på principperne, ikke en komplet liste.

Praksis, opmærksomhed s og åbenhed overfor at lære nyt af din samtalepartner kan hurtigt udvide dit ordforråd og dermed din forståelsesramme. En mere uddybende gennemgang af de 3 tips, kræver mere organiseret undervisning.

Jeg håber, du alligevel blev inspireret og at dette blogindlæg gi´r dig brugbare værktøjer i dagligdagen!

Skandinaviske on-line ordbøger finder du her:

Her finder du de dansk-svensk-norske on-line ordbøger Tradusa og Odin:

http://www.tradusa.se/lexicon/capere.jsp

http://www.nada.kth.se/skandlexikon/

For dansk-svensk ordbøger, kan du også klikke forbi hos Öresunds Översättningsbyrå:

http://www.dansk-og-svensk.dk/danskt_lexikon2/dansk_svensk_allmanna_ordlistor.htm

Kommentarer er velkomne!

Som altid elsker jeg at høre dine kommentarer eller spørgsmål i feltet nedenfor.

God vind derude på de nordiske stepper!

PS : Kan du lide dette indlæg, vil du måske også synes om: “Er dansk for sindssygt? – for svenskere, amerikanere m.fl. – JA!”

https://komklartigennem.wordpress.com/2011/05/27/er-dansk-for-sindsygt-for-svenskere-amerikanere-m-fl-ja/

eller “Er dansk for sindssygt? #2 – nordmænd ville sige JA – ren KAMELÅSÅ”

https://komklartigennem.wordpress.com/2011/10/30/er-dansk-for-sindsygt-2-nordmaend-ville-sige-ja-ren-kamelasa/

Skal vi connecte på Linked-in?