Sæt alt – eller 500 kr. – på eet bræt – byg bro, der styrker god dialog & konstruktive løsninger!

fugle på et brædt

(Billede fra http://www.idenyt.dk)

Sætte alt på eet bræt tænker du nok? – er hun sindsyg? Og så skulle det samtidig sikre mere god dialog og konstruktive løsninger?

Hmmm, lyder godt nok lidt vildt  – men så igen – kunne jo også være forfriskende anderledes og spændende, ik´?

– og måske opdagede du også, at der stod “alt eller 500 kr.” – så heeelt så farligt er det heller ikke – men spændende DET er det.

Tænk at kunne støtte Danmarks mest fantastiske bro! Det er derfor jeg ikke kan lade være at skrive om det!

– så læs med og hør hvordan du kan både satse noget og støtte dig selv, blive klogere på god dialog og lidt til!

Gode løsninger findes på balkonen!

Jeg er så heldig at være i netværk med nogle meget meget dygtige, professionelle og i tillæg kreative mennesker, der er vildt passionerede omkring og super gode til forhandling & konfliktløsning. De har bl.a. har stor succes med den øvelse, som på forhandlingssprog kaldes “at gå på balkonen”.

Den øvelse handler om at lave en time-out eller give dig selv tid til lige at centrere og få ro på i forbindelse med vanskelige eller hårde forhandlinger/samtaler. Du går konkret eller metaforisk ud af det lokale, hvor forhandlingen/samtalen finder sted og finder en balkon, hvor der er lys, luft og overblik……

altså – kort sagt – flytter du fokus og træder et skridt ud i andre omgivelser end dem, hvor tingene er blevet svære eller gået i hårdknude. Den time-out giver ro til at fordøje krydsfeltet du befinder dig i og baner dermed vej for nye vinkler og perspektiver i forhandlingen/samtalen, så der kan findes en god løsning.

Gode løsninger en masse på Kaløvig Center

Det princip har bl.a. Søren Viemose, som ejer Kaløvig Center forfinet og videreudviklet på flere måder. Først byggede han og hans folk på centret trætophuset, som er meget populært og hyppigt booket som samtalerum og konfliktløsningslokale. Her kan du også komme langt væk fra og opover dine vante omgivelser, tænke nye tanker, få nye vinkler på svære situationer og selvfølgelig få professionel hjælp til at løse disse.

Fra balkon til bro

Efter denne succes har Søren & Co. nu kastet sig ud i at bygge en fantastisk smuk bro ud i Kaløvig bugten. Broen beskrives således på Kaløvig Centrets hjemmeside:

“Broen bliver helt særlig og kommer til at strække sig i bløde bugtninger langt ud over vandet – helt derud, hvor der er stille omkring een. Broen er naturligvis til at bade fra, men der bliver også god plads til en stille gåtur, til samtaler og reflektion.

For folk, der kender forholdene her ved kysten, er det nok ingen overraskelse, at broen skal være særdeles stærkt konstrueret for at kunne modstå vejr og vind og lejlighedsvise isskruninger.”

Stilhed og en symbolsk konstruktion

Alt det, broen skal kunne føre sine brugere ud i og skal modstå konstruktionsmæssigt for at holde til at være bro året rundt, synes jeg også er meget symbolsk for mange reflektioners, forhandlingers og samtalers natur. At komme helt derud, hvor der er stille omkring een er jo livgivende i sig selv – for både krop, sjæl og ånd.

Derfor er det også oplagt at bruge broen til andet end velgørende stille gåture og smukke naturoplevelser, nemlig både gode og svære samtaler og reflektion. Så vidt jeg har forstået(ved at se en video med Hans Viemose, Sørens bror)  bliver broen også bygget sådan, at man kan gå to og to og samtale.

Jeg er i forvejen vild med natur og stilhed og ville ihvertfald personligt ELSKE at kunne gå tur på sådan en bro – både alene og sammen med en anden. Både for at nyde stemningen og for at få nye perspektiver på livets udfordringer & gaver.

Sådan kan du sætte alt eller lidt på et bræt

Både Landdistriktsmidlerne & Tips og Lotto er medfinanciører i byggeriet. Alligevel er konstruktionen så stor en mundfuld økonomisk, at centret ud fra devisen om “mange bække små” har indledt salget af mini-sponsorater i form af bræt-beviser.

“Det er mini-sponsorater, som alle med interesse i badebroen kan købe, enten til sig selv eller som en særlig gave til venner eller familie.”

Vind et weekendophold for to i trætophuset – eller mere!

“Med et brætbevis støtter man projektet med 500 kr, og får til gengæld et lod i lodtrækningen om et weekendophold for to i trætophuset på Kaløvig Center. Køber man flere brætbeviser, stiger fordelene – dels med flere lodder i lodtrækningen, dels med andre goder.”

Du sætter altså ikke heeelt alt på et bræt (det var bare sjovt at lege med udtrykket – og fange din opmærksomhed 🙂 )

– faktisk kan du ved at sætte det forholdsvist beskedne beløb 500 kr. på et bræt både støtte en god sag og vinde et lækkert weekendophold, der kan give dig nye perspektiver på livet, lære dig endnu flere tricks udi dialogens og relationernes (til tider udfordrende) kunst OG give dig en (måske tiltrængt) livgivende pause fra hamsterhjulets snurren.

Læs mere her

Skulle du høre til dem, der enten har særlig interesse i badebroen eller i at fremme udbredelsen af god dialog & konstruktive forhandlinger/løsninger, kan du læse mere her.

http://www.kalovigcenter.dk/dk/nyheder/salgetafbraetbevisererskudtigang/

Jeg håber, du blev inspireret!

PS : du kan se den video af Hans Viemose, jeg nævner ovenfor på linket nedenunder. Her kan du også høre mere om et spændende hollandsk projekt, der har skabt opsigtsvækkende resultater gennem dialog, spørgsmål og oprigtig nysgerrighed. Opsigtsvækkende, fordi borgere føler sig hørt og set og ansatte får lyst til at tale med borgere. Mennesker og systemer bliver altså klogere og får netop derfor lyst at tale mere sammen.

Jeg har valgt at tage videoen med her, fordi Hans Viemose netop taler om et paradigmeskift, der er funderet i at “samtalen bliver den bro, vi i fællesskab kan gå henover og finde gode løsninger med!”

Det er et paradigmeskift og en sproglig metafor, som jeg i høj grad støtter og gerne vil bidrage til – bl.a. via denne blog 🙂

Derfor finder jeg selvfølgelig også projektet med byggeriet af en helt fysisk bro, der støtter samme formål, yderst interessant!

Reklamer

Bruger danskere gulvtæppe som dyne? Eller har vi alle vores menstruation indimellem??

Ka du genkende dig selv her?

Til når, du trænger til en pause og et smil:

Tak til Sara-Sofia for deling på facebook og til Karen-Marie Lillelund for gode eksempler og befriende selvironi 🙂

Sådan kan det jo gå i farten, når sproget skal anvendes spontant i praksis. Jeg kan ikke p.t huske egne eksempler, men det er helt sikkert også sket for mig, at der – som i eksempel 2 – har sneget sig såkaldte ‘transfer mistakes’ (overførings fejl) ind i mit sprogbrug, både på engelsk, tysk og skandinavisk 🙂

Det er menneskeligt og HELT naturligt, uanset hvor rutineret man er:-)

Har DU nogle sjove eksempler du vik/tør dele? Så vær meget velkommen i kommentarfeltet nedenfor!!!

Kh og ha’ en fantastisk dag!!

Ps. Hvilket ord ledte Karen-Marie efter i eksempel 1?? 🙂

Pps. Man kan faktisk godt bruge ordet period som angivelse af en tidsperiode, så – bortset fra den humoristiske gave i Karen-Marie’s eksempel – dummer hun sig faktisk ikke så meget som hun ‘tror’:-)

Det havde straks været værre, hvis hun ikke havde sat flertals s på! Dvs. hvis hun havde sagt, ‘we all have our period’ 🙂

http://m.dictionary.com/d/?q=period

Tag dig ikke af reklameindslagene, medmindre du er interesseret i en ‘period tracker’ … 🙂

Til yderligere inspiration er her lidt om synonymer for period(s) of time:

http://dictionary.reverso.net/english-synonyms/time%20period

Kærlige hilsner din engelsk-lærer

Small talk er nøglen til god kontakt! – Kan du din intro?

image

falder small talk dig naturligt eller hører du til dem, der enten anser det for at være overfladisk eller decideret afskyeligt?

Vidste du at small talk er en helt naturlig del af samtalens struktur? Small talk hører til det jeg kalder introfasen i en samtale. Vi går næsten aldrig direkte til sagens kerne (body’en i en samtale), selv ikke overfor dem, vi kender godt.

Hvorfor? Fordi small talk ikke kun hører til høfligheds manøvrerne men også tjener det formål at ‘sondere terrænnet’ inden vi taler om mere ‘alvorlige ting’, fremsætter ønsker, forslag eller giver ordrer..

Mens vi small talker pejler vi os ind på hinanden, fornemmer stemninger, aflæser mimik m.m. Vi sikrer os via denne pejling, at vi kan fortsætte til samtalens næste fase. At vi har grønt lys. Det er altså en vigtig social manøvre i så forskellige sammenhænge som telefonsamtaler, sammenkomster, frokostpauser og jobsamtaler.

Small talk kan også være en del af din exit manøvre, altså med til at afslutte og lande en god samtale på en smidig måde, i god stemning.

Small talk er med andre en vigtig del af din værktøjskasse, når du bygger nye relationer eller vedligeholder de eksisterende.

Her på linket kan du læse mere om, hvordan du griber det an i f.eks netværkssammenhænge og hvad der er do’s and don’ts.

God fornøjelse!

http://mobile.woman.dk/article/20902-smalltalk—sadan-bliver-du-skrap-til-det

Jeg er selvfølgelig tilhænger af small talk, både som sprog og dialog nørd og fordi, mine erfaringer viser at god small talk åbner vigtige døre 🙂

Jeg hører som altid gerne, hvad dine personlige oplevelser er og om din holdning til small talk, evt. er ændret efter dette indlæg:-)

Kh
Helle-Sofia

Hvor høflig er DU ved middagsbordet, på jobbet, cafeen? – har nærværet 1. prioritet eller har din mobil?

b.dk mobil kultur

Genkender du situationen på billedet her? (foto venligst lånt fra b.dk)

ELLER

Kan du heller ikke få ro ved middagsbordet, bevare nærværet i tilstrækkelige grad i en personlig samtale med din veninde, partner eller barn – fordi de liiiigge skal tjekke Facbook, Rwitter, mail eller spille et slag i Wordfeud?

Generer det dig?

Laver du regler for, hvad der er OK og ikke ?

eller tager du det med stoisk ro, fordi det da er meget “normalt” ? 🙂

Så er du nok ikke alene og vil måske – som jeg – synes artiklen på linket her opsummerer den moderne, digitale kulturs dilemmaer og udviklingsmuligheder her.:

http://gonews.dk.msn.com/indland/smartphones-kr%C3%A6ver-ny-takt-og-ringetone

Emma Gad – gider vi?

Er den gode etikette ved at køre HELT af sporet eller er vi “bare” ved at udvikle nye “Emma gad – vi gider ikke” normer?

Hvad synes du?

Smid gerne en kommentar i feltet nedenfor om, hvad DU synes er i orden og ikke i orden ifht. nærvær, opmærksomhed og helt almindelig pli – på jobbet, derhjemme eller ude….

KH din blogger

Happy New Year! – gør hver dag til en gave i 2013!

every day is a gift - the present

Jeg håber, dette foto vil blive sandt for dit 2013. at det er dig, der sidder i vognen og bliver trukket over smukke grønne enge. Om ikke andet, så i overført betydning!

Jeg satser ihvertfald på, at det bliver tilfældet for mit 2013

Husk – dine ord og dine intentioner skaber dine relationer – hver dag – også efter røgen fra nytårsforsætterne har lagt sig …..

Jeg vil bruge dette billede til at huske mig selv på at blive i nuet og værdsætte livets gave – også når jeg bliver udfordret….

og sige

Godt nytår med denne lille reminder!

Fear and your choice - think different

Nogle gange nok lettere sagt end gjort….

Hvilken en af betydningerne vælger DU til flest gange i 2013? Har du et valg – også når det ikke FØLES sådan?

Del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor 🙂

 

PS: Tak til mit Facebook netværk for deling af disse to skønne opslag – den nederste er fra “Think different” – den øverste har jeg ikke kunnet finde ophavs m/k til …. 🙂

Glædelig juleferie med taknemmelighed!!! Merry X-mas & holidays with grateful thoughts

Kærlighed og tak!!

Vidste du, at disse enkle ord er det stærkeste mantra, du kan bruge overfor dig selv og andre samt alt hvad du spiser og drikker (inden og/eller imens du spiser og drikker..)

Dr. Emoto har taget billeder af frosset vand, der har modtaget sådanne tanker..kærlighed og tak.

Og – de ligner til forveksling sne og iskrystaller af den smukkeste slags!

image

Måske er det derfor, mange af os synes, det er endnu mere ‘rigtig jul, når vi har hvid jul?

For julen handler om hjertevarme, glæde og taknemmelighed og sne- og iskrystaller minder, som nævnt ovenfor – når de er allermest magiske – meget om Emotos fotos af vand, vi har sagt kærlighed og tak til 🙂

image

Læs mere nederst i indlægget og se billederne af, hvilke krystaller vand former ved ordene kærlighed og tak sammen!

Inden da – prøv selv at sige tak til det vand du drikker og eller dele af din krop – send tanken kærlighed og tak tre-fem gange ned i vandet/kroppen og mærk, hvad der sker i kroppen eller hvordan det vand, du drikker smager/føles ..:-)
(husk kroppen består af ca. 60-70 % vand)!

Jeg håber, du blev inspireret til at skabe smukke krystaller mange steder i dit liv og den personlige dialog.

Jeg synes selvfølgelig Dr. Emoto’s arbejde er særligt interessant for den personlige dialog, fordi vores tanker og ord er det, vi skaber samtaler med. De påvirker vandet i både vores egne og andres kroppe. Vores ord har altså stor indflydelse.

Derfor er det – i min verden – så vigtigt, at vi taler ordentligt (læs konstruktivt og kærligt) til os selv og hinanden… og bl.a husker at sige tak til hinanden… Det koster så lidt og betyder så meget 🙂 bl.a skaber vores ord og tonefald en tilsvarende ressonans i den vi taler med…<3

Glædelig jul og godt nytår!!!

Tak fordi du følger min blog. Det gør mit liv rigere og smukkere!

Jeg hører som altid gerne, hvad du har oplevet – også med vand, sne, is, magi eller kærlighed og taknemmelighed 🙂

Her er linket om iskrystallerne:
http://www.bariumblues.com/conscious_water_crystals.htm

Kh

English the fun way #2 – do you use filters on photos and in conversation? – social media wise and/or live

Are you on Instagram or Facebook? (same thing soon – very probably – as Facebook runs Instagram)

– do you like sharing funny pics – like your nails in details – or your cat in a hat ? – with funny filters added – to make them look even more cool?

Have a good laugh at yourself and your social media habbits in this video:

http://divablog.dk/instagram/

Thanks to my Facebook Network for sharing (and caring)!!

A big thank you to Dorte Lytje for sharing this video on Facebook and on her blog – via a facebook update from Pernille Melsted. Good Communication is about sharing and “sharing is caring” as they say –  both real life and on social media (often we are just better at sharing on social media platforms than in real life – one of the reasons why I love social media) …….

Good Dialogue is (also) about mastering filters

Moreover, good dialogue or good personal communication is not ONLY about words – but about so much more – also (however silly/crazy) photos (with or without filters – actually, good verbal communication is about being ever so conscious of and being able to use psychological filters the right way – and THAT is NOT ONLY, mind you, about adding filters to make you look good/better in personal dialogue… but that´s another and longer story, I will revert to in another blog post …here I can just reveal that filters are closely connected to how we interpret the meaning and intention of what other people say or do…..)

Share your opinion

Let me know what you think of the video – does it ring any bells??

and/or let me know of situations in your life, where you could have wished, you had the right filter(s) for your personal dialogue!!

and/or when you add filters to your personal dialogue? consciously or perhaps more often, subconsciously… 🙂

Happy silly, snowy Wednesday out there! (have you noticed that it´s snowing on my blog…?

PS: If you are not on Instagram (yet) – go check out this blogpost (in Danish) written by Thomas Bigum, Social Media Expert:

http://thomasbigum.dk/2012/07/hvad-bruger-man-instagram-til/

PPS: If you are a WIKI fan – check out the wiki story about how and why Facebook acquired Instagram in September 2012

http://en.wikipedia.org/wiki/Instagram

Undgå dårlig stemning på din arbejdsplads. Lad vær at tromle eller bagtale!!

Er du blevet tromlet ned eller kørt over af en kollega, der var lidt for hurtig på aftrækkeren med en svineren replik eller handling?

Sad du med håret blæst helt tilbage eller bare helt lamslået med en åben-lukke mund som en gubi fisk i et akvarie??

Så har du sikkert mærket lysten til at få luft for din vrede og frustration ved at snakke med en sød, forstående kollega om situationen (en du kan stole på, som ikke spreder sladder).

Det er helt menneskeligt, og så længe, du holder dig til, hvad det skete eller sagte gør ved dig, er du ikke helt på glatis. Det er langt sundere for dit system end at brænde inde med dine frustrationer!!

Faktisk kan det, at du tager dig af dig selv på en konstruktiv måde, forhindre reel bagtalelse!

Jeg har fulgt call me’s kampagne om at undgå bagtalelse med stor interesse.

Jeg tror bl.a at den situation, videoen nedenfor viser, først opstår, når du og andre er såå indebrændte og har taget for meget shit ind, at en helt tilfældig person bliver genstand for bagtalelse, bare ved at se anderledes ud..

Hvad tror du?

Se med på linket her:

http://m.youtube.com/#/watch?feature=youtu.be&v=VYxRSP6_7GA&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DVYxRSP6_7GA%26feature%3Dyoutu.be≷=DK

Spændt på at høre dine kommentarer eller personlige beretninger!

Måske du endda har en julehistorie i ærmet om, hvordan DU har tacklet sladder og tilfældig bagvaskelse?

Kan sociale medier og sms revolutionere skriftssproget ad bagvejen? Læs med her!

Når jeg skriver sms´er til mine venner/veninder er det altid i en venskabelig, uformel tone, gerne krydret med forkortelser samt helt sikkert nogle smileys! Jeg kan sagtens finde på at skrive “o” for “og” eller “oz” istedet for også, ligesom jeg også skriver “ik´” og 2u istedet for “ikke” og “til dig” eller “haaarjj” istedet for “hej”. Det bliver altså nemt en blanding af chatsprog, lydskrift og almindelig korrekt dansk. Desuden må det også gerne være lidt sprogligt sjovt eller skørt at sende sms, når jeg ikke skal være formel eller pinligt korrekt.. 🙂

Sådan er DET bare. Jeg havde ikke tænkt så meget over, at jeg kunne være “sprogligt revolutionær” før jeg faldt over denne artikel, som påstår, at vi allesammen i større eller mindre grad er med til at revolutionere skriftsproget ad bagvejen – specielt, når vi skriver opdateringer på sociale medier og sender personlige sms´er til vores venner, veninder, partnere, børn og øvrige familiemedlemmer. Altsammen medier, der  – i sagens natur – fordi de er sociale og digitale – håndterer vores kontakt med andre i en langt mere uformel tone end andre skriftlige medier. Twitter kaldes f.eks. for “gruppe-sms” (citat Thomas Bigum – tak Thomas for en god betegnelse) og er karakteriseret ved, at vi skal holde vores budskab indenfor 140 tegn. Det appellerer jo kraftigt til den sproglige kreativitet/funktionalitet.

Den måde vi skriver på i disse sammenhænge, kalder artiklens forfatter også meget sigende for det “funktionelle skriftsprog”.

Her er et uddrag fra artiklen – netop om de sociale mediers indflydelse på den sproglige funktionalitet:

»Men i virkeligheden er retskrivningsreformen sat i gang nu, den foregår bare i de sociale medier. Og så er det ikke en reform, der sigter på at nærme skriftsproget til talesproget, som jeg foreslog. Det er en reform, der er ude på at målrette skriften til de begrænsninger, der er på en telefon- eller computerskærm. Så alt, hvad der forkorter, er bedst, og alt, hvad der forlænger, er en pest. Derfor skriver man bare ’r’, når man mener ’er’«.

Så sproget blomstrer – til nogles forfærdelse – til andres glæde og overraskelse – retskrivningsordbogens dage er måske endda talte- ihvertfald er den gået ned i oplag – måske pga. google (translate) og/eller digitale ordbøger/opslagsværker?

Læs med her og se, om du kan genkende dig selv og dit skriftsprog 🙂

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1802000/vi-er-floejtende-ligeglade-med-at–vi-nu-maa-skrive-kvajebajer-og-ommer/

Det formelle skriftsprog har bestemt sin berettigelse!

For en god ordens skyld vil jeg gerne afslutningsvis understrege, at jeg ikke går ind for at det mere formelle skriftsprog skal afskaffes i sin nuværende form. Det har bestemt sin berettigelse, som artiklen også kommer ind på. Bl.a. når vi skriver ansøgninger ifm. jobsøgning, skriver til offentlige myndigheder eller skriver salgsbreve m.v. Der er vi nødt til at kunne stave korrekt, formulere os høfligt og lidt mere formelt. Både fordi, det er mere neutralt og sagligt for modtageren at forholde sig til og fordi det handler om magtforholdet i “samtalen”/udvekslingen.

Blogs og nyhedsbreve er (som regel) personlige men ikke private

Når det gælder nyhedsbreve, blogindlæg o.lign. er de fleste af os, der skriver den slags,  personlige og kan også være uformelle samt kreative i vores sprogbrug men sjældent eller aldrig grænseoverskridende “intime”. Her på bloggen skriver jeg f.eks. til dig, som har valgt at læse med, fordi du interesserer dig for sprog, sprogmode, personlig dialog og andre beslægtede emner, jeg tager op.

Men – det er også en kunst at kunne skrive personligt og vedkommende

Til gengæld mener jeg i den HELT anden ende af skalaen, det er en kunst at kunne skrive personligt og vedkommende fra hjertet, når vi skriver til mennesker, vi har et nært/mere personligt forhold til. En FOR formel (eller kortfattet) skriftlig stil kan ellers meget nemt komme til at virke for upersonlig eller kold. Den åbner ikke døre for dig og dine budskaber. Derfor skifter jeg altid helt bevidst sproglig stil og kasket i mine personlige mails. For mig handler DET om at tilpasse min sproglige stil så meget som muligt til modtageren. Igen afhængig af, hvor formel/uformel, kortfattet eller”lang i spyttet” min modtager er 🙂

For her på bloggen handler det selvfølgelig – stadigvæk – om at komme klart igennem 🙂

Hvor funktionelt er DIT skriftsprog og hvor bevidst er du om at skifte sproglig stil eller kasket, afhængigt af, hvem der skal modtage dit budskab? Del som sædvanligt gerne dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor!

 

KH

din blogger

Er du sprog-konservativ eller innovativ? Mød en af hver i dette sjove TV-interview!

Har du 14-årige mumlere derhjemme? – eller deromkring – 13 eller 15 kan nok også gøre dem kunsten efter….

Undrer du dig ofte over, hvad det egentlig er de siger – eller – endda mener?

Eller prøver du forgæves at tale deres sprog ….det går bare ikke så klart igennem?

Så se med her og få dig evt. et genkendelsens øjeblik eller to og måske et godt midt-på-ugen smil, når Jens Gaardbo (sprog-konservativ wanna-be med et hidtil ukendt talent for gengivelse af teenage mumlerier) og Jørn Lund (innovationsvenlig sprogprofessor) taler om, hvordan og hvorfor det danske sprog udvikler sig som det nu engang gør – og – lader det til – skal … 🙂

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-59471306:video-forst%C3%A5r-du-hvad-jens-gaardbo-siger.html

Tak til min kommunikations konsulent numero uno, Birgitta hos Herskind Sprog – jeg fandt linket på hendes Linked-in side og måtte bare dele med dig.

Forstod du overhovedet, hvad Jens Gaardbo sagde? eller gik det helt op i hat og briller (det må man vist godt stadig sige…)

Hører DU til de sprog-konservative eller innovative?

Bidrag endelig til debatten med dine kommentarer i feltet nedenfor! Som altid elsker jeg at høre fra dig!

KH

din blogger i det særligt sprog-nørdede hjørne 🙂

Previous Older Entries Next Newer Entries

Skal vi connecte på Linked-in?