Sådan kommunikerer du i farver! HBDI omsat i praksis

kommunikation i farver

Kom nu til sagen, tænkte han, mens hun omhyggeligt forklarede en del personlige detaljer og fortalte ham hvem, der havde sagt hvad, hvornår og hvorfor, og han forlængst var holdt op med at lytte. Han ventede kun på, at hun kom frem til pointen og sagens kerne og ærgrede sig gudsjammerligt over at skulle spilde sin tid på at lytte til alle de emotionelle detaljer.

Hvad farve tror du sådan et utålmodigt gemyt har?

Og – hvilken farve tror du, den omhyggelige kvindelige fortæller har?

Nu taler jeg ikke om hudfarve, jeg henviser til HBDI testens opdeling i de 4 farvetyper, der karakteriserer vores tænke- og kommunikationsstil. Jeg lovede dig i sidste blogindlæg om værdisæt og livsopfattelse at komme tilbage til bl.a. HBDI modellen.

HBD… hvaffor noget?

HBDI modellen er en model over hjernens 4 centre. Ved hjælp af et spørgeskema på 120 spørgsmål, kan du blive testet og finde ud af, hvilken farve, der dominerer din tænkestil og kommunikation. Med andre ord kan du få både indsigt i, hvordan du kommunikerer optimalt med dem, der HAR samme værdisæt og livsopfattelse som du selv (de 25 % jeg nævnte sidst) OG dem, der IKKE har (altså de 75 %). Det er som nævnt sidst oftest lettest at komme klart igennem til de mennesker, vi deler værdisæt med og kan ofte opleves som vanskeligt eller helt umuligt at blive hørt og forstået af dem, vi ikke deler værdisæt og livsopfattelse med. Det sidste kan opleves som ekstremt frustrerende, ja nogle gange endda udmattende og indimellem føre til reel konflikt!

Her er et kort citat om HBDI fra www.hbdi.com

“The basis of Whole Brain® Thinking and all Herrmann International learning modules, the HBDI® teaches you how to communicate with those who think the same as you and those who think differently than you. Once an individual understands his or her thinking style preferences, the door is open to improved teamwork, leadership, customer relationships, creativity, problem solving, and other aspects of personal and interpersonal development.”

Blå kontra rød

Iflg. HBDI udtrykker den blå type sig f.eks. helst i korte, kontante to-the-point sætninger og er intereresset i fakta, analyse og statistikker,  mens den røde type udtrykker sig mere blomstrende, nuanceret og er fokuseret på mennesker, følelser og interpersonelle temaer. Det kan bl.a. være, når en rød og en blå skal tale sammen, at der opstår frustrationer og vanskeligheder.

Det er ikke nødvendigvis fordi, der er noget i vejen med hverken den ene eller den anden af dem.

Men den klassiske fejl, de begge begår, handler om at de hver især taler udfra deres eget værdisæt og lidt ubevidst både antager og forventer, at den anden forstår dem eller “taler samme sprog”. Når begge bliver bevidste om både sin egen og den andens tænke- og kommunikationsstil og desuden får værktøjerne til at bruge disse indsigter konstruktivt i dialogen, kan det ofte bygge bro mellem parterne og hjælpe med at gøre hverdagskommunikationen lettere.

Den blå type arbejder f.eks. typisk som advokat, indenfor økonomi, regnskab eller teknik – kan f.eks. være ingeniør. Den røde type arbejder typisk indenfor f.eks. undervisning, pædagogik, konsulentbranchen, medie-branchen.

Nu vil jeg ikke generalisere eller gå i detaljer med alle typer her – kun nævne at der også findes en gul og en grøn type.  Den gule type kan typisk arbejde med kunst, innovation og koncepter, mens den grønne typisk arbejder med projektledelse, er administrativt ansvarligt eller process konsulent. Vi har ilfg. HBDI alle en foretrukken eller dominerende tænke eller kommunikationsstil, der præger vores måde at fungere og gå i dialog med andre på. Men vi har også ofte træk fra de andre typer i os. Som altid er min pointe at vise dig, at jo mere bevidst du er om dine egne værdier, tænke- og kommunikationsstil m.v., jo lettere har du ved at “se” andre og give plads til deres værdier, rumme den forskellighed, du møder og samarbejde med den anden.

Jeg håber, du kan blive lidt klogere på dit samspil med andre ved at læse mere om HBDI og de forskellige typer på linket her: http://www.hbdi.com/WholeBrainProductsAndServices/thehbdi.cfm

Noget af min inspiration til dette blogindlæg kommer også fra Jesper Klit´s bog “Personlig gennemslagskraft”. I kapitlet “Involver dit publikum” (eller på engelsk “Involve your audience”)giver Jesper Klit en god, kort beskrivelse af de 4 typer og deres karakteristika. Læs mere om Jesper Klit på www.jesperklit.dk

PS. Billedet øverst i dette blogindlæg er lånt fra denne hjemmeside : http://www.dreamteam.co.za/events/hbdi/hbdi.html

Advertisements

Hvad syn´s du? - nu kan du skrive direkte fra Facebook eller Twitter

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skal vi connecte på Linked-in?

%d bloggers like this: