Sådan håndterer du en overfusning – eller anden verbal forurening!

angry smiley1

“Fjols”, hvæsede damen ved siden af mig arrigt i den overfyldte bus, da chaufføren uventet klodsede bremsen og tyngdekraft-effekten fik os allesammen til at vælte uventet meget fremad i vognen – åbenbart så meget, at jeg uforvarende kom til at træde damen over tæerne eller give hende en albue i siden – det var svært at registrere i farten…….

“Selv fjols og dumme kælling”!!! hvæsede den mand, selvsamme dame bumpede videre ind i….. og så var domino effekten (næsten) HELT sikker!

Hvis ikke den næste i kæden havde smilet og sagt, “nåååh så kommer vi da hinanden lidt ved, ikk´?” – var hele bussen sikkert endt med at bande og svovle ad hinanden – også kaldet en stigende kurve på konflikt-trappen (konflikttrappen er et udtryk, der stammer fra konflikthåndtering og mediation, red).

Omvendt, skal der ikke mere end EEEN person til, som enten er venlig, bevarer roen eller er overbærende, høflig, betænksom m.v. for at hele billedet vender og alle bliver rolige, glade og trygge igen. Det er tankevækkende ikke?

Lidt mere om den “tilfældige idiot”

Som jeg skrev om for nogle uger siden, er der ikke noget som en “tilfældig idiot”, der krydser vores vej, der kan “legalisere” at vi taler grimt til, råber ad eller sviner hinanden til – som et lyn fra en klar himmel.

Det er som om, det er mere “tilladt” at hvæse “IDIOT”, “DUMME SVIN” eller “FEDE KO” til en “tilfældige idiot”, som alligvel forsvinder ud af vores synsfelt om 5 eller 10 minutter. Som om den her “idiot” indeni vores hoved bliver til en slags “mur” eller “truende genstand”, istedet for et menneske med følelser, der kan blive påvirket af vores verbale “angreb” – som om vores fornuft og sædvanlige empati slår fra og “idioten” blot bliver transformeret til en slags verbal “boksepude”, vi liiiiige kan lukke alle vores ophobede frustrationer ud i hovedet på – WHAM WHAM, så letter trykket….. og pyh det var rart at få luft –

MEN i virkeligheden er det – dybest set – sjældent damen i bussen, ungen på cykelstien eller den gamle langsomme dame i supermarkedskøen, der har ansvaret for, at vi ryger op i det røde felt…..vel?

Det er nok snarere kollegaen, der ikke ser eller anerkender vores eksistens (og dermed ret til at være der på lige fod), som stikker til os i frokostpausen, bagtaler os til firmafesten eller chefen, der er utålmodig, kommanderende eller på andre måder urimelig, ungerne, der kræver for meget service og/eller kæresten, der  ikke er til at tale med, aldrig er hjemme eller overlader alt det huslige arbejde til os….

– Faktisk er det oftest en eller flere af disse ting, der dræner os for energi, stresser eller bare tager livsmodet fra os i langt højere grad end vi egentlig er klar over (medmindre vi f.eks. er udsat for en psykopat, men det kan du læse mere om i et link til en spændende artikel allernederst i indlægget).

Almindeligvis er der langt mere på spil, hvis vi hvæser “IDIOT, jeg er bare SÅÅÅ træt af dig” til den über irriterende kollega eller hamrer hånden i skrivebordet og råber “HOLD NU MUND, nu er det nok” til chefen, siger, “NEJ, jeg orker faktisk ikke at gå til middag” til kæresten eller hvem det nu er, der går os på nerverne….for så kan vi risikere at blive fyret, ditchet, bebrejdet, lagt på is eller udsat for mange andre ubehagelige reaktioner næste dag, om to timer eller … elller … og det vil de fleste af os gerne undgå, ikke?

Derfor – og fordi alt for mange af os ikke har lært at tage vare på os selv, at tro på, vi har lov at sætte grænser, lov at sige til og fra i TIDE, at vi faktisk KAN håndtere vores problemer og frustrationer på en rolig, KONSTRUKTIV måde, så begge parter bliver hørt og tilgodeset – holder vi tit vores frustrationer inde… alt for længe… med det resultat, at den “tilfældige IDIOT” eller vi selv bliver skraldespand for en andens ophobede eller indestængte frustrationer….

Totalt “for nederen”, som min tween ville udtrykke det 🙂

Så, hvad kan du gøre ved det?

Sidst skrev jeg om, hvordan du selv kan bevare roen og undgå at overfuse andre. Idag tager jeg fat på, hvad du gør, når en ANDEN overfuser DIG!

Som det første vil jeg skynde mig at sige, at der ikke findes nogen “universal løsning”. MEN, jeg kan opstille nogle generelle retningslinier, som du kan vælge ud fra og tilpasse til det, du har oplevet. Her har du nogle “demo” situationer og forslag til konstruktive svar/reaktioner:

  • 1. Når damen i bussen, hvæser “fjols” til dig – og det som foroven vitterligt ikke var DIN fejl, at du kom til at træde hende over tæerne eller give hende en albue i siden:
  • – så vil du nok helt automatisk sige “ÅH undskyld” inden hun overhovedet når at kalde dig nogetsomhelst – og så “falder hun ned” med det samme…
  • – MEN skulle du have tabt pusten eller måske selv være blevet “slået ud” så du var midlertidigt “mundlam”, – kan du (når du får vejret) bare smile til hende og svare: “Ja, det var en hård opbremsning – vi kom vist allesammen til at tumle lidt sammen – jeg er ked af, jeg kom til at ……” (what ever you did)….. – eller sige: “Jeg kan se, det gjorde ondt på dig, det er jeg ked af, men jeg mistede balancen”.
  • 2. Hvis værkføreren (som i Call Me´s video) eller din chef på kontoret råber “FJOLS” eller “IDIOT”, “KLODSMAJOR” eller lign., fordi du taber noget ved et uheld, har glemt en mindre ting og han bare er kolerisk lige nu men ellers er et fornuftigt menneske, synes jeg du helt roligt og uden at “råbe igen” kan se på ham og sige:
  • – “Det var jo et uheld, men derfor er jeg ikke en idiot. Det er ikke særlig rart, at du råber ad mig, og det løser heller ikke problemet. Lad os istedet se, hvad vi kan gøre for at løse situationen…”

ELLER

  • – “Det var et uheld og jeg skal nok fikse det, men jeg bliver ked af, du kalder mig…… – jeg vil gerne have du taler ordentligt til mig og vi stille og roligt taler om, hvordan vi kan undgå sådan en situation en anden gang…”

ELLER

  • – “STOP” – “HOLD OP”

Her er det vigtigt, at du med dit kropssprog også viser, at du ved, du har ret til at “være der” – at du ikke “ryster i bukserne” eller frygter for at blive fyret eller degraderet, men bare hviler i dig selv og på den måde – helt stilfærdigt – uden at true eller ydmyge ham – bruger din egen ro til at få ham ned fra det røde felt.

Hvis han ikke stopper, vil jeg anbefale, at du gentager ordet “STOP” eller “HOLD OP” indtil han reagerer og – alternativt siger : “Hvis du ikke stopper, går jeg” og så simpelthen reelt går din vej, hvis han fortsætter….

Hvis du har en utilregnelig, humørsyg chef, (eller veninde, kæreste…..) vil jeg anbefale, at du istedet tænker over, om du er ansat det rigtige sted eller er sammen med det/de mennesker, der får dig til at trives…..

  • 3. En forbipasserende cyklist råber ad dig og når at forsvinde igen, uden at du kan svare….. – her er du frarøvet muligheden for at give svar på tiltale, medmindre du er usædvanligt hurtig eller det er en, du kender og ved, du kommer til at møde igen….
  • Det ER heller ikke altid, du KAN nå at svare – nogle gange bliver selv de mest rapkæftede af os simpelthen så paffe over det, der sker, at vi ikke når at svare igen eller reagere…før flere timer senere… eller når vi skal falde i søvn – så er vi ovre i, at jeg – som et lille humoristisk plaster på såret – kan anbefale dig at læse “Mit liv som mundlam” af Maise Njor!

Lidt ekstra tips & tanker

Ellers er det igang med den ikke helt lette kunst at håndtere og “rumme” dine egne følelser. Jo mere overskud, du har, jo lettere kan du udholde frustrationen, gå let hen over den og tænke “Schwamm darüber”, “pyt” og lign. Hvis du imidlertid er blevet mere ramt og overfusningen aktiverer noget i dig, som bliver ved at “gnave”, så få luftet ud hos en god ven/veninde, hvis du er ked af det, eller løb en tur / få fat i en RIGTIG boksepude og få det ud af kroppen på DEN måde, hvis du er gal og hidsig… 🙂 så sørger endorfin udskillelsen for, at dit nervesystem kommer i ro igen og reptil hjernen (også kaldet krybdyrshjernen) får oplevelsen af, at du kæmper eller flygter.

Hvis du bliver overfuset af en, du arbejder sammen med eller er ven/veninde med, har du altid muligheden at gå tilbage og sige, “det blev jeg faktisk ked af, vred over … eller hvad du nu blev”. Hvis det er en ordentlig og følelsesmæssigt sund person, vil du få en undskyldning og en afklarende snak.

KH og ha´en dejlig påskeuge – forhåbentlig med masser af glæde, sjov og harmoni!

PS: Her finder du et link med to små hverdagshistorier om en hundeejers oplevelser med dels en uventet overfusning, dels et møde med en en anden lidt ufrivilligt morsom konfliktsky hundeejer.

Jeg fandt artiklen, da jeg ledte efter et billede til dette blogindlæg 🙂

http://www.beaglepack.dk/2009/10/en-overfusing-og-en-grinagtig-oplevelse/

PPS: I det mere alvorlige hjørne

Både min tidligere artikel “Taler DU ordentligt… ” og dette blogindlæg tager udgangspunkt i håndteringen af menneskelige reaktioner indenfor “normalområdet”.

Desværre kan vi allesammen komme ud for menneskelige reaktioner, der ER helt urimelige og så skal der lidt et udvidet repertoire til samt flere og mere kontante boller på suppen. Desværre også når vi er på arbejde.

Som en lille uddybning af debatten, kan du læse lidt om, hvad du gør, hvis du har med et hensynsløst magtmenneske at gøre HER:

http://www.jobogliv.dk/omos/nyt/psykopat.aspx

Reklamer

Hvad syn´s du? - nu kan du skrive direkte fra Facebook eller Twitter

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skal vi connecte på Linked-in?

%d bloggers like this: