Jobsøgningstip #2 – 5 gyldne tips til den gode jobsamtale og din målsætning!

Jobsøgningstip #2

– 5 gyldne tips til den gode jobsamtale og din målsætning!

04SEP 2011 Skriv en kommentar

by

fabriciuscomin Klar kommnikation, konstruktiv kommunikationTags:den gode dialog, digselv, engagement, forberedelse, fremtoning, gå efter guldet, hår, høflig, hjemmeside, interesse, jobsamtalen, naturlig, nervøsistet, påklædning, performance, presentation, produkter, research, services

Kære Cai , Ann m.fl.

Dette blogindlæg er opdateret 22.8.2012 med nye links og tips.

“Så fik jeg overvundet alle køerne (altså ikk´dem, der siger muh he-he) og her kommer så:

5 gyldne tips til den gode jobsamtale

til, når din ansøgning har fanget opmærksomheden og er kommet gennem nåleøjet!

Ligesom i tip #1 vil du lægge mærke til, at jeg selvfølgelig stiller ind på den gode samtale, men også stadig har fokus på:

DIN målsætning og forberedelse

Forberedelse er alfa og omega for et godt udbytte til jobsamtalen!

– hvorfor?

Fordi “presentation is 7 times preparation”

(den gode præsentation/samtale kræver 7 gange tid i forberedelse)

Det du skaber i din forberedelse, farver din fremtoning og performance.

Hvis du går efter guldet (jobbet) – så tag din forberedelse og din målsætning seriøst.

Din kommunikation og fremtoning hænger nøje sammen med, hvordan du “stemmer” dit sind (tanker og følelser/nervesystem) – det er altsammen vibrationer og de har en effekt! – bl.a. RO!

HELT konkret:

1. Lav din research – om produkter, kultur, værdier:

a) find virksomhedens hjemmeside og studér den grundigt.

(læg mærke til de produkter og værdier, de lister her og hvordan de matcher dig og dine værdier, erfaringer – hvis du er “jobhunter” og ikke “job-beggar”, er du ude efter et godt match, ikk´)

Påklædning og hår

HUSK tøj og hår er OGSÅ kommunikation – det sender VIGTIGE signaler om dig!

Tilpas derfor ikke kun det, du gerne vil sige i ord, men også din påklædning og øvrige fremtoning efter virksomhedens kultur

(det du ikke kan finde på hjemmesiden, kan du måske surfe dig til på nettet, i presseomtale eller ved at tale med nogen, du kender, der arbejder i branchen/for virksomheden – er det skjorte/slips kodex, casual smart, IT-nørded eller moderigtig stil, der tæller?)

2. Vær forberedt på at stille og svare på (nærgående) spørgsmål:

Fra dig til dem:

Forbered relevante spørgsmål til selve jobbet, produkter/services og ansættelsesbetingelser:

– er der noget du er i tvivl om ifht. opgaver eller opgavefordeling, hvem du skal referere til, arbejde sammen med, mødetider, arbejdssted, osv?

Så spørg endelig om det, der ikke er evident og som du ikke kan læse dig til i annoncen eller på virksomhedens hjemmeside. Det viser kun interesse og selvstændig tankegang, at du har taget stilling og undret dig!

Fra dem til dig:

Gør op med dig selv, hvad du vil svare, når de spørger dig om følgende:

a) hvem er du og hvad kan du (resumér dit CV i overblik)

OG – hvad er dine stærke/svage sider (udfordringer)

b) hvorfor søger du job hos os?

– Hvorfor skal det være DIG vi vælger?

– hvilke kvalifikationer, erfaringer og personlighedstræk har du,

som gør DIG bedst egnet

– til jobbet og til virksomhedens kultur/værdier ?

– husk virksomheden har et problem, de gerne vil ha´løst!

c) hvad skal du have i løn? (OG – nogle gange også – hvorfor?)

– Check lønstatistikkerne for din branche/jobtype og forbered gode argumenter for, hvorfor du lige præcis er DEN løn værd ifht. argumenterne for, at det skal være DIG, der får jobbet!

– gør op, hvad du vil have i løn som det absolut fedeste og YES-agtige samt hvad der er din smertegrænse – dvs. absolutte eksistensminimum.

Tip :

hvis de spørger dig, hvad du forventer i løn, og du gerne vil pejle dig ind på niveauet, før du spiller ud, kan du prøve at svare : hvad har I tænkt jer? Når/hvis de svarer, kan du komme med dit udspil….

Husk også at løn ikke er alt! Der kan være andre ting, der er mere attraktive – f.eks. pensions-opsparing, flextid, sundhedsordninger m.v.

3. Kend AGENDA´en for samtalens indhold og forløb:

Indstil dig på ca. 45-60 minutters samtale med følgende agenda (oftest)

a) Virksomheden indleder med en kort præsentation af jobbet, din kommende chef og virksomheden.

Her skal du bare lytte interesseret og selvfølgelig vise interesse med spørgsmål, kommentarer, nik, smil m.v. når/hvis det falder naturligt ind.

b) Virksomheden stiller spørgsmål til dig – det er der, du skal trække på din forberedelse i punkt 1 og 2.

c) Samtalen afrundes med info om, hvor langt de er i processen, om du har flere spørgsmål. stadig er interesseret i jobbet, hvornår du får svar m.v.

4. Vær bevidst om din fremtoning, dine behov og kommunikation:

a) Vær høflig og respektfuld men stadig afslappet og dig selv under samtalen.

b) Læs deres kommunikations-signaler (mimik, gestik/kropssignaler, stemmeføring) og stil ind på tonen og rytmen i det oplæg de starter ud med.

Derfra kan du mixe dit eget udtryk ind – uden at være hverken kamelæon eller totalt dominerende – læg mærke til, hvordan, det er for dig at være sammen med intervieweren og være tilstede i rummet.

c) MÆRK EFTER – Føler du dig godt tilpas? Er stemningen rar eller anstrengt? Har du en stærk YES følelse, sidder du fremme i stolen og er PÅ, så du glemmer tid og sted? eller sidder du og tæller minutterne og tænker, det lyder sgu´trist/kedeligt? Det er vist ikke mig det her…øv, men…

Din respons i samtalen vil oftest afspejle, hvad du registrerer under punkt c) og deres kommunikation med dig ligeså.

Hvis du går efter en arbejdsplads, hvor du trives og elsker at komme på job hver morgen, så læg mærke til kemien og stemningen i samtalen. Kemien farver samtalen og er derfor enormt vigtig – både for dig og for dem – den er oftest langt vigtigere end de (helt optimale/perfekte) faglige kvalifikationer og bli´r tit brugt som tungen på vægtskålen, hvis/når der er to lige gode kandidater i slutspurten.

HUSK – du er der OGSÅ for at vurdere arbejdspladsen og jobbet. Det KAN jo være, du vælger DEM fra og hellere vil noget andet.. Det skal være et match.

5) Levér mundtlig præcision og sikker/naturlig fremtoning:

a) Vær præcis, velformuleret og “to the point”, når det gælder din egen historie.

F.eks. når de spørger dig om

dit CV, jobskift, din baggrund, hvorfor du søger og skal ha´jobbet.

Det er her, du får belønningen for din forberedelse ved at kunne svare smidigt og uanstrengt.

Øv dig gerne hjemmefra – foran spejlet, computeren (optag digselv på video) – lav en agenda for dine egne input og øv dig i det, du vil sige flere gange – spørg en ven/veninde om du må holde generalprøve overfor dem. Din hjerne vil takke dig for at have lagt spor ind, når du sidder i den varme stol!

b) Smil, vær afslappet og naturlig, sig det højt, hvis du føler dig lidt nervøs (de fleste interviewere har en god indfølingsevne og er vant til at jobsøgere kan være nervøse – de gør hvad de kan for at få dig til at slappe af og hjælpe dig) – hvis du ellers virker sympatisk, velforberedt, og engageret. Det at sige det højt, og stå ved det, ta´r ofte toppen af nervøsiteten. OG – Husk, de har jo kaldt dig til samtale, så du ER velkommen!

c) Stem af, hvis der er noget, du er i tvivl om undervejs. Det er OK at sige, “undskyld” nu er jeg ikke med, vil du venligst gentage” – eller ” det du siger er …. – har jeg forstået det ret? Her kan du også sagtens smile og bruge lidt humor, hvis det falder naturligt ind

d) Vær dig selv – optræd så naturligt du kan, samtidig med du er høflig og interesseret. Det er mennesker, du taler med – selvom det er “business”

e) Stol på din forberedelse og improviser så over temaet så godt du kan – virkeligheden er jo dynamisk – alt kan ikke fanges ind i en forberedelse. MEN den er med til at gøre dig sikker i din fremtoning og undgå unødig nervøsitet.

Igen, jeg er ikke specialiseret i jobsøgning – men skriver dette iht. nogle af de almene principper for god fremtoning og dialog, jeg oplever som virksomme og konstruktive Og så trækker jeg selvfølgelig også lidt på mine egne erfaringer med jobsamtaler….

Jobsøgning er et komplekst felt og du kan altid læse mere på de links, jeg lagde ind i tip #1. Kig f.eks. forbi http://www.stepstone.dk, http://www.jobview.dk, http://www.jobindex.dk eller http://www.jobzonen.dk – de har alle sammen tips til CV, samtaler m.v.

Jeg håber, det er brugbare tips og at de giver mening – ellers så spørg endelig igen og vær gerne konkret 🙂 Det gør det altid nemmere at svare

KH og fortsat god uge!”

PS 22.8.2012: Drop telefonen og send – evt. – en mail

 

OPFØLGNING efter jobsamtalen – skal jeg ringe eller skrive – eller skal jeg vente ?

Læs med på dette seriøse blogindlæg fra Krifa.dk – frisk fra deres nyhedsbrev d.d.

http://www.krifa.dk/omos/nyheder/mail/august-2012/luksamtalen.aspx?utm_source=nyhedsmailaugust2012&utm_medium=email&utm_campaign=FartU55

Apropos forberedelse:

Ovenstående indlæg fra Krifa har – forneden – et link til en god artikel om god forberedelse!

Der er både supplerende tips om forberedelse og fællestræk ifht. det blogindlæg, du læser nu: “Jobsøgningstip # 1″

Krifa´s tips kan kun anbefales!! Go go go

Advertisements

Hvad syn´s du? - nu kan du skrive direkte fra Facebook eller Twitter

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skal vi connecte på Linked-in?

%d bloggers like this: